xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Uddannelse af speciallæger: generelle kurser

Sundhedsstyrelsen fastsætter rammer for de obligatoriske generelle kurser i videreuddannelsen. Det teoretiske uddannelsesprogram er obligatorisk og kurser udbydes i regi af de tre videreuddannelsesregioner og Sundhedsstyrelsen.

De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er ansvarlige for følgende generelle kurser: 

  • Kursus i kommunikation (den kliniske basisuddannelse) 
  • Kursus i pædagogik/læring (den kliniske basisuddannelse) 
  • Kursus i akut behandling og transport (den kliniske basisuddannelse)
  • Kursus i vejledning (på introuddannelsen)
  • Kursus i Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, SOL 1 (hoveduddannelsen) og SOL 3 (hoveduddannelsen)

Spørgsmål vedrørende disse kurser bedes derfor rettet til De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. 

SOL 2

SOL 2 (Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse) er et 3-dages internatkursus. Kurset er obligatorisk for læger i hoveduddannelsen, og deltagelse i hele kurset er en forudsætning for at få kurset godkendt. SOL 2 erstatter det tidligere LAS III, det vil sige, hvis du har gennemført LAS III, skal du ikke gennemføre SOL 2.

En vigtig del af SOL 2 er at inddrage dine konkrete erfaringer som kommende speciallæge. Forud for kurset får du tilsendt en opgave, som skal løses inden kursets start. 

Al kommunikation omkring SOL 2 foregår elektronisk. Vær derfor opmærksom på, at den mailadresse, der angives ved tilmelding også skal være tilgængelig ved afholdelse af SOL 2.

Information om tilmelding til SOL 2

Adgangskrav til SOL 2 er;

  • at man har gennemført SOL 1/LAS I
  • at man på tidspunktet for SOL 2 kursets afvikling har maksimalt 2 år tilbage af sin hoveduddannelse

Du skal være 2 år eller mindre fra din slutdato på hoveduddannelsen, når du deltager på SOL 2 kurset - uanset hvilket speciale, du hører til. Derfor skal dato for forventet afslutning af hoveduddannelse oplyses i forbindelse med tilmeldingen. Ved behov tjekker Sundhedsstyrelsen dine forløb på uddannelseslæge.dk ift. til din slutdato for hoveduddannelse. Det er derfor vigtigt, at denne altid er opdateret.

Hvis man tilmelder sig for tidligt i sin hoveduddannelse, således at afviklingen af det SOL 2 kursus, man tilmelder sig, er før man har 2 år tilbage af sin hoveduddannelse, vil tilmeldingen blive annulleret. Man tilmeldes ikke automatisk igen. 

Det er kun tilladt at tilmelde sig ET kursus.

Tilmelding til SOL 2:

Alle kurser i 2024 og 2025 er på nuværende tidspunkt fuldtegnede.

Sundhedsstyrelsen garanterer, at der findes pladser til alle hoveduddannelseslæger.

Tilmeldinger og ventelister håndteres løbende i den rækkefølge, kurserne afholdes. Ved tilmelding på venteliste er der ikke garanti for deltagelse på den valgte kursusdato.

Via nedenstående link kan du tilmelde dig venteliste til et af de 25 kurser, der afholdes i 2025

Tilmelding SOL 2 - 2025

Praktisk information omkring afholdelse af SOL 2

SOL 2 afholdes 25 gange årligt.

Se kursusdatoer for 2024 og 2025 her

Alle kurser afholdes på Best Western Plus Park City Globetrotter Copenhagen Airport (Tidligere: Hotel Park Inn by Radisson, Copenhagen Airport), Engvej 171, 2300 København S.

SOL 2 afholdes som internatkursus. Det betyder, at kursusdeltagere indlogeres på hotellet under kurset. Sundhedsstyrelsen varetager bestilling og betaling af opholdet.

Introduktionsfolder til SOL 2

Program SOL 2 - 2024

Kontaktinformation

Alle henvendelser rettes til:

Enhed for Uddannelse, Sundhedsstyrelsen.

E-mail: sol2@sst.dk

Opdateret 08 FEB 2024