xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Omsorgstandpleje

Kommunerne skal tilbyde omsorgstandpleje til voksne borgere, der er tilmeldt folkeregisteret i kommunen, og som på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen i praksis

Det er hensigten, at omsorgstandplejetilbuddet ydes til borgere med begrænset egenomsorg og behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for personlig pleje.

Optagelse i omsorgstandplejen sker ved en visitation i kommunen, hvor en visitator foretager en konkret individuel vurdering, efter de samme principper som anvendes ved visitation til fx personlig pleje eller praktisk hjælp efter servicelovens kapitel 16. Det er overvejende ældre, der visiteres ind i ordningen, og det er frivilligt at være med. Man kan altid melde sig ud.

Kommunerne kan tilbyde omsorgstandpleje ved både offentlige klinikker og i privat tandlægepraksis/klinisk tandteknikerpraksis. Kommunen kan desuden indgå aftale med regionen eller andre kommuner om varetagelse af hele eller dele af tandplejen for omsorgstandplejens målgruppe.

Der er fritvalgsordning for omsorgstandplejen. Det betyder, at borgere, der får tilbudt tandpleje ved offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker. Ved frit valg skal kommunen kontaktes inden påbegyndelse af behandling

Sundhedsstyrelsens vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje angiver principperne for indhold og organisering af omsorgstandplejen.

Bopælskommunen kan opkræve en egenbetaling af borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje. Egenbetalingen prisreguleres hvert år og udgør i 2023 max 570 kr.

Statistik vedrørende omsorgstandpleje

Kommunerne indberetter hver år statistik om omsorgstandpleje til Danmarks Statistik

Gå til Danmarks Statistik

Anbefalinger og vejledning

Som opfølgning på Sundhedsministeriets rapport om serviceeftersyn af omsorgstandplejen 2014, har Sundhedsstyrelsen i rapport Modernisering af omsorgstandplejen, 2016 udarbejdet anbefalinger til en styrket forebyggelse, behandling, visitation og organisering.

Anbefalinger er herefter indarbejdet i Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje, 2020.

Se desuden

Bekendtgørelse om tandpleje

 

Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje (15 MAJ 2023)

Kommunerne varetager via den kommunale tandpleje en række vigtige opgaver for at fremme af tandsundheden i Danmark.

Denne vejledning vedrører omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje. Den kommunale tandpleje består af børne- og ungdomstandpleje, der er målrettet alle børn og unge under 22 år (født efter 31. december 2003), omsorgstandpleje, der ydes til borgere, som, grundet nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud, samt specialtandpleje, der er et specialiseret tilbud målrettet personer med sindslidelse, udviklingshæmning m.v. der ikke kan benytte de almindelige tilbud i den kommunale tandpleje og praksistandplejen. Yder mere består den kommunale tandpleje af socialtandpleje, der er et vederlagsfrit tilbud målrettet borgere med særlige sociale problemer, som ikke kan benytte de øvrige tandplejetilbud i omsorgs- og specialtandplejen og i praksistandplejen. Endelig har kommunen ansvar for administration af tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 135, der ved rører økonomisk støtte fra kommunen til tandproteser som følge af ulykkesbetingede skader og skader som følge af epileptisk anfald. De lovmæssige rammer for den kommunale tandpleje er fastsat i medfør af sundhedsloven og bekendtgørelse om tandpleje (tandplejebekendtgørelsen). I henhold til tandplejebekendtgørelsen (§ 34) fastsætter Sundhedsstyrelsen retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Nærværende vejledning har til formål at fastsætte retningslinjer for omfanget af og kravene til de kommunale tandplejetilbud og tilskudsordning. Vejledningen skal betragtes som en række faglige og administrative bidrag vedrørende udførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af loven. 

 

Nærværende vejledning har til formål at opdatere kapitler vedrørende børne- og ung domstandplejen i henhold ændringer af sundhedsloven og bekendtgørelse om tandpleje vedtaget af Folketinget med henblik på at udmønte finanslovsaftalen for 2022 om gratis tandpleje til unge 18-21 år. Vejledningen er opdateret i forhold til: 

 

• Udvidelse af målgruppen for børne- og ungdomstandpleje i kommunens eget til bud samt ved frit valg i privat praksis og frit valg af anden kommunes klinik. 

• Udvidet anvendelse af praktiserende tandplejere ved kommunens organisering af børne- og ungdomstandplejen 

• Udvidet anvendelse af praktiserende tandplejere ved børn og unges frit valg af privat praksis 

• Præcisering af regler vedr. kommunens godkendelse af behandlingstilbud i privat praksis 

• Indførelse af regler vedr. kommunens mulighed for at foretage visitation til tandregulering og andre kostbare behandlingsydelser i privat praksis 

 

Vejledningen træder i kraft den 15. maj 2023 og erstatter Sundhedsstyrelsens Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje fra 2020 (VEJ nr. 9660 af 29/09/2020).

 

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2023 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven

 

Rapport om serviceeftersyn af omsorgstandplejen

 

NKR for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen

Formålet med retningslinjen er at vejlede tandlæger og tandplejere i at tilrettelægge diagnostiske undersøgelser efter individuelt behov på baggrund af en vurdering af patientens aktuelle sygdomsniveau og risikoprofil.

Retningslinjen har særlig fokus på de to store tandsygdomme caries og marginal parodontitis. Det er de tandsygdomme, der primært bliver undersøgt for ved den almindelige diagnostiske undersøgelse.

Retningslinjen er primært målrettet tandlæger og tandplejere, der arbejder i den kommunale tandpleje og i privat praksis. Endelig er retningslinjen rettet mod myndigheder, planlæggere og ledere i regioner og kommuner i relation til tandplejen, som har ansvaret for at sikre befolkningsgrupper diagnostiske undersøgelser af høj kvalitet efter individuelt behov.

Sundhedsstyrelsen har vurderet at den kliniske retningslinje er gældende.  

 

Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer

Denne vejledning præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som tandlæger i medfør af autorisationsloven nr. 990 af 18. august 2017 § 17 skal udvise i deres virke ved anvendelse af plastmateriale, glasionomer eller sølvamalgam som fyldningsmateriale i tænder.

 
Opdateret 19 JAN 2023