xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Informations­indsats om kroniske smerter (2020)

Sundhedsstyrelsen har igangsat en informationsindsats, der skal skabe dialog og aflive de myter og fordomme, som personer med kroniske smerter møder i deres hverdag. Det sker under navnet 'AVLIV - Myter om kroniske smerter'

Mere end hver femte dansker lever et liv med smerter.

Film fra informationsindsaten "om at leve med kroniske smerter"

Rigtig mange af disse personer skal leve med at have ondt, hvilket påvirker livskvaliteten. Behandling kan være kompleks, og den kan ikke altid fuldstændigt lindre smerterne.

Man kan ikke nødvendigvis se på en person, om de har kroniske smerter og sygdommen kan derfor være svær at forstå for andre, der ikke lever med kroniske smerter. Personer, der har kroniske smerter, mødes ofte med fordomme og misforståelser, hvilket gør deres sygdomsforløb svært og ensomt.

Sundhedsstyrelsen har derfor igangsat en informationsindsats, der skal skabe dialog og aflive de myter og fordomme, som personer med kroniske smerter møder i deres hverdag. Den manglende viden og forståelse er nemlig med til at gøre hverdagen sværere for personer med kroniske smerter.

Kampagnen bærer navnet "AVLIV - myter om kroniske smerter" og kører primært på sociale medier og er blandt andet bygget op om en række casepersoner, der fortæller om livet med kroniske smerter.

Opdateret 04 SEP 2020