xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Supplerende rådgivning til personer med kønsidentitetsforhold

Et af initiativerne fra LGBT+ handlingsplanen 2022-2025 er midler til en pulje om supplerende rådgivning til mennesker med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet.

Fra brugernes side er der en bekymring for, om man får tilbudt den ønskede kønsmodificerende behandling, hvis man giver udtryk for tvivl om sig selv og sin kønsidentitet under udredningsforløbet. På baggrund af dette har Sundhedsstyrelsen givet midler til at etablere et rådgivningstilbud, som er uafhængigt af det sundhedsfaglige tilbud, der varetager den sundhedsfaglige udredning og den kønsmodificerende behandling. Rådgivningstilbuddet skal således ikke fungere parallelt med det eksisterende behandlingstilbud i sundhedsvæsenet, men give rum til refleksion og rådgivning ift. andre problemstillinger end de rent sundhedsfaglige.

Sundhedsstyrelsen har givet midler til LGBT+-Danmarks projekt ’Transitionstanker’, der kører i 2024 og 2025.

Læs mere om puljerne og det igangværende projekt her:

Pulje: Pilotprojekt om supplerende rådgivning af transkønnede 

Pulje: Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold 

Transitionstanker

Opdateret 20 DEC 2023