Hvilke indsatser i sundheds- og ældreplejen skal opretholdes under coronavirus-epidemien?
Det er væsentligt, at nødvendige indsatser indenfor sundhed og pleje i Danmark så vidt muligt opretholdes under epidemien af coronavirus. Sundhedsstyrelsen har derfor beskrevet, hvilke funktioner der betragtes som kritiske inden for alle områder af sundhedsvæsenet.
En epidemi med coronavirus vil lægge et stort pres på det danske sundhedsvæsen. Både sygehuse, almen praksis og kommunerne med flere vil få nye vigtige opgaver, der er nødvendige at løse, og det kan derfor være nødvendigt at prioritere og udskyde visse behandlinger. Samtidig er det væsentligt, at vi så vidt muligt opretholder væsentlige indsatser – såkaldte kritiske funktioner.
Sundhedsstyrelsen har derfor beskrevet, hvad der forstås ved kritiske funktioner indenfor sundheds- og ældreområdet, og hvilke årsager der kan begrunde, hvis de ikke kan opretholdes.
”Det er vigtigt, at vi så vidt muligt opretholder væsentlige indsatser i vores sundhedsvæsen. Vi har her fastlagt, hvad vi forstår ved kritisk eller væsentlige indsatser. Helt overordnet er der tale om de aktiviteter, der i betydelig grad hjælper mennesker med at opretholde sundhedstilstanden, og hvor et unødigt stop af disse aktiviteter både kan medføre stor lidelse for den enkelte samt være af betydning for sundhedstilstanden,” siger centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Bilsted Probst. Hun tilføjer:
”Mennesker med kronisk sygdom skal for eksempel stadig kunne gå til kontrol hos deres egen læge, hvis man har et diabetisk-fodsår skal man stadig kunne hjælpes hos fodterapeuter, og de ældre skal stadig modtage den kommunale pleje, de har behov for. Men udstedelse af helbredserklæringer i forbindelse med kørekort eller forsikring og velværerettede tilbud hos fodterapeuten skal udskydes.”
Prioritering kan blive nødvendigt
Under COVID-19-epidemien kan det blive nødvendigt at prioritere de kritiske funktioner for at sikre tilstrækkelige ressourcer til at varetage et forventet stort antal patienter med coronavirus.
”Det kan blive nødvendigt at foretage prioriteringer med det centrale formål at frigøre kapacitet og sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer, sengepladser, personale og så videre til at varetage COVID-19-patienter. En kritisk funktion kan også blive indstillet midlertidigt, hvis risikoen for at sprede smitte og potentiel infektion opvejer fordelene ved at fortsætte. Man skal her overveje, om man kan fastholde indsatsen ved eksempelvis at omlægge til telefon- og videokonsultation,” siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen har beskrevet en række konkrete anbefalinger i forhold til at mindske smittespredning, herunder at alle, der arbejder i det danske sundhedsvæsen, skal være meget opmærksomme på egne symptomer. Man skal også sørge for færre patienter i venteværelserne ved at booke færre patienter, man skal bruge telefonkonsultationer i videst muligt omfang, og alle fremmøder bør være aftalte.
Notatet beskriver også, at det er vigtigt, at patienter i særlige risikogrupper, for eksempel ældre og mennesker med kroniske sygdomme, stadig kan modtage hjælp i sundhedsvæsenet og ikke udelukkes fra hjælp på grund af deres risikosituation.
Sundhedsstyrelsen forventer, at alle dele af sundhedsvæsenet følger anbefalingerne. Det vil være med til at sikre, at sundhedsvæsenet stadig tager hånd om danskere, der har behov for hjælp under epidemien med coronavirus.
Se notatet: Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19 (juni 2020: udgået)