Invitation: Pressebriefing om AstraZeneca-vaccinen onsdag kl. 14.00
Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen holder pressebriefing om COVID-vaccinen fra AstraZeneca, som har været på pause siden 11. marts.
14 APR 2021
COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca blev sat på pause den 11. marts efter indberetninger af alvorlige tilfælde med en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader hos personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca.
Siden har det europæiske lægemiddelinstitut EMA lavet en vurdering af de sjældne, men alvorlige bivirkninger. Samtidig er der gennemført en række undersøgelser i Danmark, blandt andet af de danske tilfælde og i regi af det store overvågningsstudie af COVID-19 vaccinerne, ENFORCE.
På pressekonferencen vil Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen gøre rede for resultaterne af de gennemførte undersøgelser, og for, hvilke konsekvenser de vil få for det danske vaccinationsprogram.
Deltagerne er:
- Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen
- Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm
Praktisk information
Dato: den 14. april 2021
Tid: klokken 14.00
Sted: Eigtveds Pakhus, Udenrigsministeriet
For at begrænse antallet af personer ved pressemødet på grund af Covid-19 opfordrer vi til, at medierne begrænser antallet af journalister og teknikere til stede.
Tilmelding er påkrævet og skal ske til Louise Benner, lobe@sst.dk
Der skal fremvises gyldigt pressekort, og pressekortet skal bæres synligt. Mundbind er påkrævet i Eigtveds Pakhus.