Nøglepersoners rolle i et udviklingsprojekt skal understøttes af formelle rum og ledelse
Et Fælles Fagligt Sprog i hjemmeplejen i Middelfart Kommune har skabt et fagligt kvalitetsløft i arbejdet med borgerens mentale og sociale trivsel. Her skulle udpegede nøglepersoner vise sig at spille en særlig rolle. Men der var også benspænd undervejs.
Af Herdis Povlsgaard, Projektleder Middelfart Kommune
Nøglepersoners opgave og rolle
Nøglepersoner, tovholdere, ambassadører, superbrugere og forandringsagenter. De har mange navne de medarbejdere, som vi udpeger til at hjælpe med at ændre adfærd i vores organisation. Ofte er det personer som har en særlig energi og et smittende engagement. Vi bruger disse medarbejdere i stor stil, når vi skal implementere forandringsprojekter i kommunerne for det forventes at de kan hjælpe ledelsen med at understøtte en ændret adfærd i hverdagen.
Det er faktisk også lykkes i Middelfart Kommunes projekt Trivsel og Værdighed i eget hjem. Men vi endte ud med nogle andre nøglepersoner og rammer for deres arbejde, end vi først havde tænkt ind.
Ved projektets opstart var der udpeget to til tre nøglepersoner for Det fælles Faglige Sprog for hvert team. Det var dedikerede social og sundhedshjælpere og assistenter som deltog i de første tre workshops, hvor sprog og metoder blev udviklet. Nøglepersonernes opgave var defineret (se tekstboks) og de var godt med fra start i forhold til at få ejerskab til forandringerne.
Nøglepersonerne opgave:
- Understøttelse af mødeleder i borgerrettede drøftelser ud fra det fælles faglige sprog på formelle møder.
- Fastholdelse af det fælles faglige sprog i uformelle fora, fx ved at spørge ind til kollegaers vurderinger i en kaffepause.
- Faglig og kollegial sparring ved henvendelser.
- Bindeled mellem fagprofessionelle og leder på spørgsmål omkring borgers trivsel og værdighed.
- Bidrage til at sikre en relevant dokumentationspraksis omkring såvel borgers sundhedsmæssige som trivselsmæssige tilstand – herunder understøtte, hvad der skal dokumenteres hvor og hvorfor.
Forankring i dagligdagen
Ved vores første statusmøde viste det sig, at både ledere og nøglepersoner var usikre på, hvordan de skulle folde nøglepersonernes rolle ud i dagligdagen. Der manglede formelle rammer og forventningsafstemning mellem den enkelte leder og nøglepersonen og der var ikke faste møder eller andre strukturer til at fastholde rollen som nøgleperson.
I mellemtiden havde hjemmeplejen ansat en ergoterapeut i hvert hjemmeplejeteam og de indgik nu i gruppen af nøglepersoner. Ved ansættelsen af ergoterapeuterne var deres kerneopgave defineret til at skulle understøtte den faglige kvalitet i teamet. Dermed var ergoterapeuterne ved ansættelsen dedikerede til opgaven med at være opsøgende og understøttende i de øvrige medarbejderes faglige arbejde. Det var en styrke.
Da undervisningen var afsluttet og aktionslæringen var godt i gang, blev der også etableret en organisatorisk struktur omkring Det Fælles Faglige sprog. De såkaldte trivselsrum fik liv. Hver 14. dag afholdes møder, som efter en defineret struktur skaber rum for refleksion over udvalgte borgeres trivsel.
Ergoterapeuterne i hjemmeplejen deles i dag med lederen om rollen som mødeleder på disse trivselsrum. Både ledere og ergoterapeuter er yderligere blevet klædt på til opgaven med at være facilitator for refleksion i medarbejdergruppen og vil fremover være vigtige nøglepersoner for det Fælles Faglige sprog og det øgede fokus på borgerens trivsel og værdighed i hverdagen og på møderne.