Personer i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved covid-19
Nogle personer er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får covid-19.
Nogle personer er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får covid-19. De fleste vil få et mildt forløb, men nogle kan blive så syge, at de får behov for indlæggelse.
Nedenfor finder du information om og gode råd til personer i øget risiko.
Personer i øget risiko
1. Hvem er i øget risiko?
Om du er i øget risiko for at blive alvorligt syg af covid-19 afhænger bl.a. af den/de sygdom(me) og/ eller tilstand(e), du har. Der er også andre faktorer, som kan have betydning, fx særligt høj alder.
Risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19 bliver mindre, når du er vaccineret.
Du kan se i boksen nedenfor, hvem der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de får covid-19.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du som person i øget risiko er ekstra opmærksom på at passe på dig selv, også selvom du er vaccineret mod covid-19. Vaccinerne beskytter godt, især mod alvorlig sygdom, men de er ikke 100% effektive.
| Personer som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 |
| Personer i alderen 80 år eller ældre Uanset om du er frisk og rask eller har kroniske sygdomme og tilstande, er du i øget risiko. |
| Personer i alderen 65-79 år Mange friske og raske personer i aldersgruppen er ikke i øget risiko, men har du fx kroniske sygdomme eller mental og fysisk svækkelse m.v., så kan du være i øget risiko. Høj alder øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. |
| Personer under 65 år Meget få er i øget risiko, men personer i aldersgruppen med visse kroniske sygdomme, svært kontrollerbare kroniske sygdomme, overvægt med BMI på 35 eller over, og/eller nedsat immunforsvar menes at være i øget risiko. For flertallet af de yngre personer i denne gruppe, er der tale om en mindre øget risiko, fordi de på grund af ung alder, har en lavere risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det betyder altså, at yngre personer med en sygdom eller tilstand ikke skal sammenligne sig med ældre, som har samme eller andre sygdomme. De skal i stedet sammenligne sig med raske jævnaldrende. |
| Visse børn og unge med kronisk sygdom De børn og unge, som kan have en øget risiko, er typisk børn med svært nedsat immunforsvar eller andre alvorlige kroniske tilstande. For disse børn var der også inden covid-19-epidemien særlige forholdsregler, fx særlige forhold i forbindelse med skolegang/dagtilbud. Disse børn følges typisk i specialambulatorier, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning. Selv alvorligt syge børn vil typisk have et mildt forløb, hvis de bliver syge med covid-19. Sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko hos voksne, medfører ikke samme risiko hos børn med kronisk sygdom. |
| Beboere i plejebolig Beboere i plejeboliger er i øget risiko, da de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred. |
| Gravide Gravide er i øget risiko ud fra et hensyn til både den gravide og det ufødte barn. |
For en uddybende beskrivelse af hvem der er i øget risiko, herunder beskrivelser af hvilke sygdomme og tilstande som vurderes at medføre en øget risiko, se
Personer med øget risiko ved covid-19 - Fagligt grundlag
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i øget risiko, kan du tale med din læge.
2. Gode råd til personer i øget risiko
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er ekstra opmærksom på at passe på dig selv, også selvom du er vaccineret mod covid-19. Vaccinerne beskytter godt, især mod alvorlig sygdom, men de er ikke 100% effektive.
Hvis du allerede før covid-19 epidemien tog særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med andre sygdomme, fx pga. nedsat immunforsvar, anbefales du fortsat at gøre dette.
Gode råd til dig i øget risiko:
- Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om vaccination.
- Følg Sundhedsstyrelsens generelle råd til forebyggelse af smitte og bed andre om at tage hensyn
- Du kan overveje at bruge mundbind eller ansigtsvisir, hvis det gør dig mere tryg
- Hvis du får symptomer på covid-19 og føler dig syg, bør du få taget en test hurtigst muligt, da du kan være i målgruppen for tidlig behandling mod covid-19. Hvis din test er positiv, bør du derfor kontakte din egen læge for at høre om dine muligheder for behandling.
Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din samlede situation.
Læs:
3. Gode råd til pårørende til personer i øget risiko
Som pårørende til en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb er det naturligt, at man kan blive bekymret for at tage smitte med hjem. Du kan gøre flere ting for at beskytte din pårørende, som er i øget risiko.
Hvis du bor sammen med en person i øget risiko anbefales du, at være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse. Hjælp også din pårørende og andre, som du bor sammen med, med at huske og følge rådene – også børn.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse
Hvis man får symptomer på covid-19 anbefaler Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt ikke test, hvis man ikke selv er i øget risiko, og hvis det ikke har betydning for en eventuel videre behandling. Hvis du er bekymret for, om du har covid-19, eller gerne vil vide det, fordi du bor sammen med en person i øget risiko, kan du overveje at tage en selvtest.
4. Hvornår skal jeg vaccineres mod covid-19?
Det er muligt at blive vaccineret mod covid-19 i efterårs- og vintersæsonen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, som er fyldt 65 år og personer under 65 år i risiko for et alvorligt forløb med covid-19, bliver vaccineret i efteråret, så de er beskyttet mod alvorlig sygdom og indlæggelse.
For ganske få kan det dog stadig være relevant at blive vaccineret før vaccinationsprogrammet mod covid-19 starter, hvis en læge vurderer det. Det kan fx være personer, der har fået en organ- eller knoglemarvstransplantation.