xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Patienter med tarmkræft, der har spredt sig til bughinden, kan fremadrettet tilbydes avanceret kirurgi to steder i landet

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at Herlev og Gentofte Hospital fremadrettet kan varetage avanceret kirurgisk behandling af patienter med tarmkræft der har spredt sig til bughinden, hvilket betyder, at patienterne fremadrettet vil kunne behandles enten på Aarhus Universitetshospital eller på Herlev og Gentofte Hospital.

12 JAN 2024

I foråret 2023 blev Sundhedsstyrelsen gjort opmærksom på, at Aarhus Universitetshospital ikke har kapacitet til at varetage alle patienter med tarmkræft med spredning til bughinden, der skal behandles med det avancerede kirurgiske indgreb, cytoreduktiv kirurgi, også kaldet CRS. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med faglige eksperter afdækket indholdet i behandlingen og udviklingen i antallet af patienter og vurderet, at der er et fagligt grundlag for, at endnu et sygehus kan varetage behandlingen i Danmark. Derfor blev der i 2023 åbnet for en ansøgningsrunde, hvor sygehuse kunne søge om at varetage CRS-behandlingen til patienter med tarmkræft.

Sundhedsstyrelsen har modtaget ansøgninger fra henholdsvis privathospitalet Aleris, Aarhus samt Herlev og Gentofte Hospital. De to ansøgninger er blevet vurderet ud fra de faglige krav Sundhedsstyrelsen stiller til varetagelse af højt specialiserede funktioner, fx i forhold til de faglige kompetencer og erfaring der skal være tilstede på sygehuset og til samarbejdet mellem forskellige lægefaglige specialer. På baggrund af den vurdering, er det besluttet at Herlev og Gentofte Hospital godkendes til fremadrettet sammen med Aarhus Universitetshospital at kunne varetage CRS-behandlingen.

”Med godkendelsen af Herlev og Gentofte Hospital vil der fremover være to sygehuse i Danmark, der kan behandle disse patienter, og dermed udvider vi den samlede nationale kapacitet. Samtidig kan patienterne blive opereret mere regionalt, og dermed sikrer vi en bedre geografisk dækning. Vi ved, at det kan give patienter en større tryghed at blive behandlet tættere på, hvor de bor og har familie,” siger Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Enhed for Sygehusplanlægning i Sundhedsstyrelsen og understreger:

”Herlev og Gentofte Hospital lever op til de krav, der er til at varetage CRS og har et solidt set-up med erfarne kirurger, specialister og sygeplejersker til at håndtere hele patientforløbet og har dermed forudsætning for at tilbyde den bedste behandling til patienterne.”

Når der bliver en udvidet behandlingskapacitet, ved at to sygehuse tilbyder behandlingen, forventer vi, at det også betyder, at behandlingskapaciteten bliver mere robust, og at patienterne kan behandles indenfor den fagligt mest hensigtsmæssige tid.

Herlev og Gentofte Hospital skal nu som nyt godkendt sygehus til varetagelse af CRS-behandling have tid til at implementere funktionen. Yderligere skal de to sygehuse videreudvikle deres allerede eksisterende samarbejde, så det også omhandler CRS-behandlingen. Sundhedsstyrelsen vil løbende være i dialog med sygehusene, både ift. implementering af behandlingen på Herlev og Gentofte Hospital, men også i forhold til udviklingen af det nationale samarbejde.

Sundhedsstyrelsen har inden beslutningen indhentet rådgivning fra regioner og Lægevidenskabelige Selskaber i det Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, som støtter beslutningen om at godkende Herlev og Gentofte Hospital til varetagelse af CRS-behandling. Der er sendt foreløbige godkendelses- og afslagsbreve ud til respektive ansøgere, og ansøgerne har nu en periode på ca. 3 uger til at komme med en eventuel indsigelse mod Sundhedsstyrelsens afgørelse. Først herefter vil en endelig godkendelse kunne tildeles.

Om Sundhedsstyrelsens Specialeplan

Omkring en tiendedel af alle behandlinger på sygehuse i Danmark hører under det, man kalder specialfunktioner. Det omfatter de sygehusopgaver, som er særligt vanskelige, fx fordi de drejer sig om sjældne behandlinger eller sygdomme eller særligt komplekse patientforløb, eller det kan være meget dyre behandlinger.

 

Sundhedsstyrelsen har ifølge sundhedslovens § 208 ansvar for at fastsætte og regulere specialfunktionerne, og at planlægge, hvilke offentlige og private sygehuse i Danmark der må varetage de konkrete specialfunktioner.

 

Formålet med specialeplanen er at understøtte, at patienter i hele landet modtager behandling af høj faglig kvalitet og sammenhæng ud fra princippet om ”øvelse gør mester”. Det vil sige, at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet at behandlinger samles. Det skal sikre, at de specialister, som behandler patienterne, har tilstrækkelig viden og rutine i forhold til behandlinger, der er særligt sjældne eller komplekse, samt det nødvendige set-up i forhold til udstyr, og at de samarbejder med andre relevante specialister og forskningsmiljøer.

 

Sundhedsstyrelsen godkender de sygehuse, som må varetage specialfunktioner inden for de forskellige lægelige specialer og et tandlægespeciale. Det gælder både offentlige og private sygehuse. Godkendelsen sker på baggrund af en række krav, som Sundhedsstyrelsen har beskrevet med afsæt i faglig rådgivning fra bl.a. lægefaglige miljøer og regioner. Sundhedsstyrelsen regulerer også specialiserede sygehusfunktioner på private sygehuse, hvor behandlingen finansieres af offentlige midler (jævnfør reglerne om udvidet frit sygehusvalg).

 

Sundhedsstyrelsen indhenter rådgivning fra regionerne og de lægevidenskabelige selskaber, når der skal foretages ændringer i specialeplanen. Det gøres blandt andet ved møder i det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.

 

Specialfunktionerne, og hvilke sygehuse der må varetage dem, er beskrevet i såkaldte specialevejledninger for de enkelte specialer. De gældende specialevejledninger er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Gældende specialeplan

 

Sundhedsstyrelsen er forpligtet til løbende at følge varetagelsen af specialfunktionerne, og foretager løbende opdateringer og tilpasninger af specialfunktionerne, så afgrænsningen og kravene til funktionerne afspejler udviklingen i sygehusvæsenet – fx udvikling i teknologi og patientvolumen. På tilsvarende vis sker der løbende tilpasninger i sygehusenes godkendelser.

 

Læs mere om Sundhedsstyrelsens arbejde med specialeplanlægning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Om speciale­planlægning