xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Organisering | Ernæring

Individuel diætistvejledning styrker tidlig opsporing i Odense

I Odense Kommune arbejder en diætist systematisk med at vejlede alle nye borgere i madservice og med at udarbejde individuelle forslag til dagens måltider til borgere med risiko for underernæring. Tiltaget virker forebyggende og har givet Odense Kommune en styrket systematik i forhold til opsporing af småtspisende og underernærede borgere.

Opdateret 16 AUG 2022

I Odense Kommune har man erfaret, at mange borgere taber sig op til overgangen til madservice. Dette skyldes, at overgangen for mange er forårsaget af en livsomvæltende begivenhed, der følger efter en indlæggelse eller tab af funktionsevne. Samtidig har diætisterne erfaret, at mange ældre ikke nødvendigvis ved, hvad der er sundt at spise, når man bliver ældre. En del tror eksempelvis, at mange grøntsager er sundt, men sådan er det ikke nødvendigvis, hvis man er småtspisende.

Derfor besluttede kommunen i 2016 at igangsætte et tilbud målrettet alle nye madservice-modtagere, så alle i dag tilbydes en telefonisk samtale med en diætist.

Samtalen har to formål:

  1. At sikre borgeren den rigtige kostform fra madservice og generelt vejlede om sund mad, når man er ældre og vigtigheden i løbende at holde øje med sin egen vægtudvikling.
  2. At opspore borgere i risiko for underernæring eller vægttab og tilbyde dem målrettet vejledning.

Struktureret spørgeskema giver overblik

Diætisterne anvender et struktureret spørgeskema til  samtalen med borgerne. Spørgerammen er fast og giver et overblik over borgernes individuelle situation.

Helt konkret indsamler diætisten via spørgeskemaet viden om borgerens alder, kostform, tilfredshed med maden, årsagen til at modtage madservice, sidste vejning, eventuel vægttab, udfordringer med at tygge eller synke og hvorvidt borgeren kan spise en portion op.

Individuel samtale og individuel plan

Borgere med behov for en forebyggende indsats mod underernæring tilbydes en længere samtale med individuel vejledning. Vejledningen rummer blandt andet målrettede kostråd med udgangspunkt i borgerens mad- og måltidsvaner. Det skal støtte borgeren i at sammensætte en ernæringsrig kost, også ud over måltiderne fra madservice. Efter samtalen udarbejder diætisten en individualiseret plan, ”Min Plan”, der opsummerer samtalen. Den er et supplement til den mundtlige rådgivning og skal hjælpe borgeren med at huske, hvad man har talt med diætisten om.

Min Plan indeholder:

  • Gode råd til ernæringsrige mellemmåltider og måltider
  • Eksempler på gode produkter med udgangspunkt i, hvad borgeren godt kan lide at spise
  • Inspiration til, hvordan borgeren gennem andre mad- og drikkevarer kan øge sit indtag af mad
  • Argumenter for, hvorfor den anbefalede kost er vigtig for borgeren. Den forklarer for eksempel, at protein er nødvendigt for vedligeholdelse af muskelmasse
  • Et vægtskema, som borgeren anbefales at udfylde en gang om måneden, for at holde øje med vægten.

Det er borgerens eget ansvar at købe ind til de anbefalede mellemmåltider og måltider, ud over den mad, der leveres via madservice.

Individuel plan giver ejerskab

Min Plan bliver sendt som en personlig hilsen til borgeren. Chaufføren tager den med, når han leverer mad. Borgeren kan altid finde planen frem og genopfriske, hvad der er blevet sagt. Pårørende og eventuel hjemmepleje kan også læse den.

Den personlige vinkling i planen er ifølge diætisten afgørende for, at borgeren føler sig set og hørt og tager ejerskab over planen.

Diætistens fem trin i den forebyggende indsats

nummer et

Diætist ringer til nye borgere

Hver torsdag kontakter diætisten alle nye madservicemodtagere. Borgeren bliver kontaktet, når de har modtaget madservice i cirka tre uger. Ved samtalen spørger diætisten ved hjælp af en fast spørgeramme ind til den kostform borgeren får og tilfredshed med maden, appetit og madvaner. Diætisten spørger også, om der er problemer med at tygge og synke for at vurdere, om borgeren får den rigtige konsistens og kostform. Hvis diætisten vurderer, at borgeren ikke modtager den rette kost, hjælper diætisten borgeren med at justere i madservicen. Dette kan gøres på tre måder afhængigt af omfanget af ændringen, borgerens ressourcer og evne til selv at handle på vejledningen. Hvis det er en lille justering, for eksempel ændring fra fuldkost til energitæt kost, kontakter diætisten madservice. Hvis det er en større ændring, der kan lede til nye spørgsmål mellem borgeren og madservicen, sørger diætisten enten for, at madservicens call center kontakter borgeren, eller at borgeren kontakter madservicen vedrørende de ændringer, som diætisten har talt med borgeren om. Desuden taler diætisten med borgeren om eventuelle vægtændringer og vigtigheden af regelmæssig vejning.

 

Som supplement til den telefoniske vejledning tilbyder diætisten at sende borgeren en individualiseret plan, Min Plan.

nummer to

Diætist vejleder borgere i risiko for underernæring

Hvis diætisten i løbet af samtalen opsporer en borger, der har tabt sig eller har begrænset appetit, tager de en snak om, hvad borgeren kan gøre for at forebygge vægttab og få tilstrækkelig næring i løbet af dagen. Eksempler på spørgsmål, diætisten kan stille, er: Hvad plejer du at spise? Hvad kan du godt lide? Hvad har du typisk i køleskabet? Hvad har du svært ved at spise? Svarene bliver brugt til at vejlede borgeren om, hvordan denne kan indtage flere kalorier og proteiner i løbet af dagen, for eksempel med flere mellemmåltider, anden konsistens på maden eller mere næringsholdige produkter. Hvis en borger x fortæller, at han eller hun hver dag spiser en bolle med ost til morgenmad, kan diætisten foreslå at spise en kiks med ost som eftermiddagsmåltid. Diætisten hjælper som i punkt 1 borgeren med at få justeret i madservicen, så den er tilpasset borgerens ernæringsmæssige behov.

nummer tre

Borgeren modtager Min Plan skriftligt

På baggrund af dialogen mellem diætisten og borgeren udfylder diætisten Min Plan og tilføjer en personlig hilsen. I planen er den vejledning og inspiration, som borgeren og diætisten har talt om, beskrevet. Diætisten opfordrer borgeren til løbende at kigge i planen og hænge den op på køleskabet, så den er tilgængelig, også for pårørende og/eller hjemmepleje.

 

Diætisten bruger denne skabelon til at udarbejde Min Plan.

nummer fire

Opfølgning fra diætist efter 14 dage

Fjorten dage efter den første samtale følger diætisten telefonisk op over for de borgere, der har fået tilsendt Min Plan. Diætisten spørger, om borgeren har modtaget og læst Min Plan, om borgeren har implementeret tiltagene og om der er behov for tilpasning af planen. Diætisten følger også op på borgerens tilfredshed med madservicen. Hvis der er behov for ændringer i madservicen, justeres det på samme måde, som beskrevet under punkt 1. Hvis diætisten vurderer, at Min Plan ikke er tilstrækkelig i forhold til at forebygge underernæring, bliver borgeren tilbudt en ernæringsindsats ved diætisten.

nummer fem

Diætisten journaliserer dialog med borger

Diætisten tager skriftligt referat og dokumenterer samtalen med borgeren. Formålet er, at plejepersonale, der eventuelt kommer hos borgeren, kan læse og se, hvilke ernæringsmæssige fokuspunkter der er drøftet ved samtalerne.

Timing er vigtig

I udviklingen af det rette koncept for vejledning af nye madservicemodtagere har Odense Kommune erfaret, at timing er vigtig. Hvis borgerne kontaktes for tidligt, kan de stadig være påvirkede af den livsbegivenhed, der har betydet, at de nu modtager madservice. De praktiske ting omkring madservice, eksempelvis leveringstidspunkter, fylder også meget i starten.

Omvendt oplever diætisterne, at vejledning efter halvanden måned kan være for sent i forhold til at opspore borgere i risiko for vægttab/underernæring og igangsætte forebyggende tiltag.

Anbefalingen er derfor at placere vejledningen, når borgeren har modtaget madservice i omkring tre uger. Her er der kommet ro på, eksempelvis efter en indlæggelse, og borgeren har samtidig nået at danne sig en mening om den mad man modtager.

Spørgeskema sikrer struktur og systematik

Diætisterne har udviklet et struktureret spørgeskema til den første indledende samtale. Det understøtter en struktur i dialogen med borgeren og hjælper diætisten med systematisk at indsamle viden på tværs af alle nye borgere. Informationerne indtastes elektronisk, så man kan identificere eventuelle tendenser og mønstre på tværs og anvende den viden i den løbende udvikling og forbedring af madservice.

 

”Jeg oplever, at borgerne fortæller, at de får nogle gode redskaber til at træffe bedre valg i hverdagen. For eksempel til at vælge nogle alternative mad- og drikkevarer, der er bedre i forhold til anbefalingerne.”

- Rikke Nestor, Diætist i Odense Kommune

Borgere får større viden om sund kost

Diætisten oplever, at indsatsen er en hjælpende hånd for borgerne. De får større indsigt i, hvad der er sund kost for dem. De får også konkrete redskaber, der hjælper dem vælge drikke- og madalternativer, som optimerer deres ernæringsindtag. Odense Kommune har desuden fået systematik i opsporingen af borgere, der er i risiko for underernæring. 

Gode råd fra Odense Kommune

gode råd

  • Understøt den mundtlige dialog med skriftligt materiale, der samler op på det, som kostvejlederen har talt med borgeren om. Det skriftlige materiale hjælper borgeren med at huske de gode kostråd i dagligdagen.
  • Det er vigtigt med ledelsesopbakning, da indsatsen er tidskrævende og kræver ekstra diætistressourcer.