Godt at vide om organdonation

Selv om mange gerne vil donere deres organer, er det kun få, der ender med at blive organdonorer efter deres død. Det skyldes, at der er mindst tre kriterier, som skal være til stede, før man kan blive organdonor.

Første kriterie: Man skal have sagt ja til organdonation

Hvis man ikke selv har taget stilling til organdonation og givet den til kende enten i Organdonorregistret, på et donorkort eller ved at fortælle det til sine nærmeste, er det de nærmeste, som skal tage beslutningen om organdonation.

Andet kriterie: Man skal dø af en stor skade i hjernen

Det er en betingelse for organdonation, at man er konstateret død. I de fleste tilfælde, hvor organdonation er mulig, skyldes det en hjerneblødning. Iltmangel til hjernen som følge af for eksempel hjertestop og skader i hjernen efter ulykker, er andre mulige årsager.

I Danmark har vi to måder, som man bruger, til at konstatere, at en person er død (dødskriterier):

• Uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Det kaldes hjernedød. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.
• Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at man holder op med at trække vejret, og hjertet stopper. Det kaldes cirkulatorisk død.

Når man er konstateret død, kan man ikke bringes til live.

Tredje kriterie: Man skal være indlagt på hospitalet og ligge i respirator

Hos en person, som er hjernedød, kan man opretholde kroppens funktioner indtil donation kan finde sted. Ved DCD (donation efter cirkulatorisk død) ligger patienten også i respirator, og man afventer i første omgang, om vedkommende kan konstateres hjernedød.

Endelig skal ens organer være egnede til transplantation, og der skal være match på ventelisterne.