Donation efter cirkulatorisk død (DCD)
I Danmark har vi to dødskriterier: hjernedødskriteriet og det cirkulatoriske dødskriterium. Det er de to måder, som bruges til at konstatere, at en person er død.
Det kriterium, som bruges ved langt de fleste dødsfald, er, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes også cirkulatorisk død. Det andet dødskriterium er hjernedødskriteriet, hvor en person konstateres død, fordi alle hjernens funktioner er ophørt. Det skyldes en dødelig hjerneskade for eksempel efter en hjerneblødning, iltmangel efter længerevarende hjertestop eller hjernekvæstelser efter en ulykke.
Hjernedødskriteriet blev indført i 1990, og efter at det blev indført, har det været praksis i Danmark, at der kun bruges indre organer fra hjernedøde. Det skyldes, at cirkulationen og dermed ilttilførslen til donororganer kan opretholdes hos den afdøde ved hjælp af en respirator. Det er ikke tilfældet ved cirkulatorisk død.
Det er ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød - også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører, og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter nuværende praksis ikke kan blive organdonor (undtagen ved donation af hornhinder).
Med en bred politisk aftale var der i 2019 enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af de indre organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe som har udarbejdet anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD).
Anbefalinger om donation efter cirkulatorisk død
I marts 2023 kom der nye anbefalinger for organdonation. De beskriver, hvordan man nu også kan donere større indre organer, når døden er konstateret ved, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes Donation efter cirkulatorisk død (DCD). Det skyldes, at det er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde ud fra det cirkulatoriske dødskriterium, til transplantation med gode resultater.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
De personer, der efter deres død kan give organer, er i begge tilfælde patienter med svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs, og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling.
FAQ om DCD og organdonation
Hvad betyder det, når man donerer organer efter cirkulatorisk død (DCD)?
Organdonation kan blive en mulighed efter man er konstateret død.
Efter sundhedsloven kan en person konstateres død, hvis der er:
- uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)
- uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død)
Donation efter cirkulatorisk død betyder derfor, at man donerer organer efter døden er konstateret, ved at hjertet er stoppet med at slå og vejrtrækningen ophørt. Tidligere har man kun kunnet donere de indre organer efter hjernedød.
Hvornår er organdonation efter cirkulatorisk død mulig?
I Danmark har det indtil nu kun været praksis at transplantere indre organer fra patienter, som er konstateret døde ved, at al hjerneaktivitet er ophørt. Det kaldes også for hjernedød. /p>
Det er ikke altid, at en person kan erklæres hjernedød - også selvom personen har en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå. Herefter konstateres personen død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium. Efter tidligere praksis ville en sådan person ikke kunne være organdonor selvom vedkommende havde givet samtykke. Med indførsel af donation efter cirkulatorisk død bliver dette nu muligt.
Hvilke personer kan blive organdonorer?
Er DCD noget nyt?
Nej, før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, kunne man donere nyrer og hornhinder efter cirkulatorisk død. De øvrige organer kunne ikke tilføres nok ilt under forløbet til at organerne kunne anvendes til transplantation. Indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990 gjorde det muligt at transplantere flere organer, herunder også hjerte, lunge og lever.
I dag er der kommet nye metoder, der gør, at de indre organer kan bruges til organdonation efter cirkulatorisk død, og derfor har Sundhedsstyrelsen sammen med faglige eksperter på området vurderet, at DCD vil kunne give flere organer af god kvalitet til transplantation. Et enigt folketing har besluttet at indføre DCD.
Hvorfor vil man bruge DCD i Danmark?
I Danmark er der ca. 100 personer om året, som bliver organdonorer efter deres død. Da hver organdonor kan donere flere organer betyder dette, at ca. 300-400 personer hvert år modtager et nyt organ.
I 2022 fik 338 patienter ét eller flere organer transplanteret fra danske og udenlandske donorer. 260 patienter blev transplanteret med organer fra afdøde donorer. 460 patienter stod på venteliste til et organ i 2022.
Ved at udvide muligheden for at bruge organer også efter cirkulatorisk død, vil flere alvorligt syge mennesker få mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Samtidig kan man også efterkomme flere danskeres ønske om at donere organer efter deres død.
Hvorfor er donation efter cirkulatorisk død (DCD) ikke indført tidligere?
Indtil indførelsen af hjernedødskriteriet kunne man udtage nyrer og hornhinder efter cirkulatorisk død, men ikke de større organer, som f.eks. hjerte og lunger, da disse organer ikke kan klare sig særlig længe uden ilt.
Den faglige og teknologiske udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at anvende indre organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor døden konstateres efter at vejrtrækningen er ophørt og hjertet er stoppet med at slå.
Det betyder, at kvaliteten af de fleste organer, der transplanteres efter cirkulatorisk død (DCD), er sammenlignelige med de organer, man transplanterer efter hjernedød. Derfor giver det nu mening at udvide anvendelsen af DCD til flere organer.
Indføres der et nyt dødskriterium – cirkulatorisk død?
Der bliver ikke indført et nyt dødskriterium. I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man holder op med at trække vejret, og hjertet stopper med at slå. Det er det kriterium, man bruger ved langt de fleste dødsfald, og som også kaldes cirkulatorisk død.
Det nye er, at brugen af donation efter cirkulatorisk død bliver udvidet til også at omfatte kroppens indre organer f.eks. nyrer, lunger, lever og hjerte. Siden 1990, hvor hjernedødskriteriet blev indført, er der kun doneret hornhinder efter cirkulatorisk død.
Hvad er forskellen på hjernedød og cirkulatorisk død?
Ved hjernedød kommer der ikke længere blod og ilt til hjernen, og al hjerneaktivitet ophører. Da det er hjernestammen, der styrer vejrtrækning og hjerteaktivitet, vil hjertet derefter holde op med at slå, og vejrtrækningen vil stoppe.
Konstatering af hjernedød anvendes kun i forbindelse med organdonation. Her opretholdes kroppens funktioner midlertidigt ved hjælp af en respirator og medicin i en periode, så organdonation kan blive en mulighed.
Hvad er aftalt politisk?
I 2019 blev der med en bred politisk aftale enighed om at styrke transplantationsområdet ved at give mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af at vejrtrækningen er ophørt og hjertet er stoppet med at slå.
Hvad siger lovgivningen?
Efter Sundhedslovens § 176 kan en persons død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
Der er derfor ikke tale om, at der indføres et nyt dødskriterium. Samtykket til organdonation efter gældende lov forudsætter at man har taget stilling til organdonation efter sin død, men ikke hvordan døden konstateres.
Det er dermed ikke et lovkrav, at organdonation kun kan finde sted efter konstatering af hjernedød.
Hvorfor laver Sundhedsstyrelsen anbefalingerfor DCD?
Sundhedsstyrelsen udarbejder faglige anbefalinger for, hvordan brugen af DCD kan udvides i Danmark til også at omfatte de indre organer. Det udvider potentialet for donation ud over de rammer, der i dag er for donation efter hjernedød. Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er at sikre en national ramme for udvidelse af DCD i Danmark med understøttelse af høj kvalitet og ensartede procedurer på tværs af landet.
Hvilke lande anvender DCD?
Stadigt flere lande indfører DCD, fordi det betyder flere organer til transplantation og dermed hjælp til syge patienter på ventelisterne. DCD bruges allerede i flere europæiske lande, herunder Norge, Sverige og Finland.
Skal man tage ny stilling til, om man vil donere sine organer, når der indføres DCD?
I samtykket til organdonation har man taget stilling til, at man gerne vil donere sine organer, når man dør. Man har ikke taget stilling til dødskriterier. Derfor gælder ens nuværende samtykke til organdonation stadig. Man kan dog altid ændre sit samtykke til organdonation, fx på sundhed.dk. Organdonation kan fortsat kun ske, hvis man selv eller ens pårørende har sagt ja til donation.
DCD-forløb og organer til transplantation
Hvilke patienter kan donere efter cirkulatorisk død?
De personer, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, der er indlagt på en intensivafdeling med så svære skader i hjernen, at de vil dø af dem. Det kan være som følge af en stor hjerneblødning, eller efter at hjernen har været uden ilt i for lang tid, som man fx ser efter et længerevarende hjertestop, hvor genoplivning ikke har været muligt.
Lægerne har forinden gjort alt hvad de kan for at redde patientens liv, men uden det er muligt. Det bliver først vurderet, om organdonation er en mulighed, når det står klart at patienten ikke kan overleve, uanset om det er donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død. Derudover skal der foreligge samtykke, organerne skal være egnede til transplantation, og der skal være et match på ventelisterne.
Hvilke organer kan man donere eftercirkulatorisk død?
Langt de fleste patienter der står på venteliste til et nyt organ, venter på en ny nyre. Udenlandske erfaringer med DCD viser, at det især er nyrer og lunger, der kan transplanteres efter cirkulatorisk død. I de senere år er der også flere patienter, der har modtaget en ny lever eller et nyt hjerte fra donorer, der er cirkulatorisk døde. Indførelsen af donation efter cirkulatorisk død vil derfor få betydning for rigtig mange mennesker, som venter på et organ.
Kan de pårørende tage afsked?
Ja. Et donationsforløb er også et afskedsforløb for de pårørende.
Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og plads til, at de pårørende kan tage afsked. Det gælder, uanset om afdøde skal være organdonor eller ej, og uanset om der er tale om donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.
Hvordan vurderer man, at en person er død efter hjernedød og cirkulatorisk død?
Lægerne følger forskellige procedurer, og gennemfører forskellige undersøgelser, når patienten skal erklæres død. Ved donation efter hjernedød skal lægerne konstatere, at der er uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Ved donation efter cirkulatorisk død skal lægerne konstatere, at der er uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.
Hvorfor giver man ikke hjertemassage for at sætte hjertet i gang igen, så patienten kan overleve?
Når organdonation bliver mulig, er der tale om uafvendeligt døende patienter. Det betyder, at patienterne, uanset om der skal være organdonation eller ej, inden for ganske kort tid vil dø af den svære hjerneskade, de har pådraget sig. Da det er hjerneskaden, der fører til døden, vil forsøg med hjertemassage eller anden form for genoplivning ikke kunne redde patientens liv.
Er kvaliteten af organerne, der kommer fra DCD-donorer lige så god, som de organer der kommer fra hjernedøde donorer?
Lægerne transplanterer kun egnede organer med det sigte at give modtageren af organet en ny chance i livet. De internationale erfaringer med DCD viser, at resultaterne og kvaliteten af organerne i stort omfang er på niveau med organer transplanteret fra hjernedøde donorer.
Hvad er 'no touch periode', og hvorfor varer den fem minutter?
No touch perioden i forbindelse med DCD er det tidsrum, der skal gå, fra hjertet stopper og patienten holder op med at trække vejret, til lægerne kan konstatere dødens indtræden. I no touch perioden observerer lægerne, om hjertet går i gang af sig selv, men må ellers ikke foretage sig noget.
No touch perioden er i anbefalingerne sat til fem minutter, baseret på erfaringerne fra internationale studier og erfaring fra andre lande. No touch perioden skal ikke være for kort, men heller ikke for lang. De fem minutter sikrer, at døden er indtrådt samtidig med, at organerne bevares bedst muligt, så de kan gives til modtagerne.
Hvad er Dead Donor Rule?
Dead Donor Rule betyder, at døden skal være indtrådt, før organer må udtages til transplantation. Denne regel er generelt anerkendt i forbindelse med organdonation fra afdøde.
Er der større sandsynlighed for at man vågner op igen efter konstatering af cirkulatorisk død end ved konstatering af hjernedød?
Nej, når man er død, kan man ikke vågne op igen. Det gælder, uanset om døden er konstateret efter det ene eller det andet kriterium. Lægerne foretager undersøgelser, som med sikkerhed kan fastslå, at døden er indtrådt.