xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Infektionshygiejne

Infektionshygiejne er det fagområde, der arbejder for at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner.

I arbejdet med smittekontrol og infektionsforebyggelse er det vigtigt at inddrage både primær- og sekundærsektoren. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en forebyggelsespakke om hygiejne til kommunerne, hvilken har til formål at understøtte kommunens hygiejneindsats, herunder samarbejdet med sygehuse og praktiserende læger.

Et velfungerende program der forebygger sundhedssektorerhvervede infektioner indeholder følgende elementer: overvågning, uddannelse, organisering, retningslinjer og rationel brug af antibiotika.
Bekæmpelse af sundhedssektorerhvervede infektioner, antibiotikaresistens, infektioner og spredning af smitsomme sygdomme i samfundet er en kompleks opgave, der kræver samarbejde på alle planer både nationalt, regionalt og lokalt.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har udarbejdet materialer om hygiejne til kommuner og sundheds- og plejesektoren.

Opdateret 18 JAN 2021