Personer med angst bør tilbydes kognitiv adfærdsterapi
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en National klinisk retningslinje for behandling af angstlidelser hos voksne. Sammen med landets eksperter har vi set på forskellige terapiformer og forskellige typer medicin til fire af de mest almindelige angstlidelser hos voksne - social fobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi.
Angst er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser i samfundet og kan, afhængig af bagvedliggende årsag, varighed og omstændigheder, komme til udtryk som for eksempel generaliseret angst, panikangst, social fobi eller agorafobi. Man skønner, at angstlidelser forekommer hos ca. 12 % af den danske voksne befolkning, i løbet af et år.
Sammen med landets eksperter har vi set på forskellige terapiformer og forskellige typer medicin til fire af de mest almindelige angstlidelser hos voksne - social fobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi.
”Vi vil gerne bidrage til, at løfte kvaliteten i behandlingen af borgere med psykisk sygdom. Derfor efterlyste vi i 2019 forslag til emner, hvor nye evidensbaserede anbefalinger ville kunne løfte kvaliteten. Blandt de forslag vi modtog var behandling af personer med angstlidelser,” fortæller formand for arbejdsgruppen, Simon Tarp fra Sundhedsstyrelsen.
En af de helt centrale anbefalinger er, at kognitiv adfærdsterapi bør være førstevalg til størstedelen af patienterne, og at den kan tilbydes online eller face-2-face. Samtidig anbefaler vi antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi i kombination til de personer, som er svært forpinte eller har komplekse angstlidelser.
I de senere år har en lang række nye terapiformer set dagens lys, men de er usikkert om der blandt dem er bedre behandlinger end kognitiv adfærdsterapi, som i dag er førstevalget. Efter at have gennemgået de nye terapiformer er det tydeligt, at der ikke er det tilstrækkelige grundlag for at anbefale nogle af dem frem for kognitiv adfærdsterapi. Anbefalingerne imod de nye terapiformer som førstevalg håber vi kan være med til at rette fokus på den førstevalgs terapiform vi ved vil gavne de fleste personer med behandlingskrævende angst.
NKR: Behandling af angstlidelser hos voksne
Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinjer kan ikke stå alene. De skal implementeres og understøttes i de kilder læger og andre sundhedspersoner bruger i deres daglige kliniske arbejde fx behandlingsvejledninger, lokale instrukser og elektroniske beslutningsstøttesystemer.
Sundhedsstyrelsen har en forventning om at den opgave bliver løftet af relevante organisationer, særligt hos regionerne og i kommunerne. Det er vigtigt at de anbefalinger sundhedspersoner bliver mødt med i deres hverdag afspejler Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Derfor sender Sundhedsstyrelsen anbefalingerne i høring hos regionerne og kommunerne således at de har mulighed for at vurdere om de grundet ressourcemæssige eller organisatoriske forhold ikke kan implementere og understøtte anbefalingerne.