xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anbefalinger og handlingsplaner

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række anbefalinger og håndbøger til arbejdet med borgere med demens. Formålet er at give anbefalinger og input til det social- og sundhedsfaglige arbejde med at sikre trivsel, behandling, pleje og omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsen arbejder desuden med at udmønte initiativer i forskellige handlingsplaner på demensområdet.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forskellige publikationer på demensområdet, som rammesætter og kommer med inspiration til trivsel, behandling, pleje og omsorg på demensområdet.

Sundhedsstyrelsen er således bl.a. kommet med anbefalinger til forebyggelse, håndtering og læring af udadreagerende adfærd og voldsomme episoder i ældreplejen, anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde om demens, herunder til færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder, samt nationale kliniske anbefalinger angående forebyggelse og behandling målrettet demensområdet

Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt med udmøntning af initiativer i to større handlingsplaner, Den nationale demenshandlingsplan 2025 og Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Du kan læse mere om de to handlingsplaner og initiativerne her:

Den nationale demenshandlingsplan 2025

Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen

Opdateret 09 SEP 2024