xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Madens kvalitet | Organisering

Ernæringstilsyn af madleverandører højner kvaliteten af madservice i Varde

For at sikre at den mad, som borgere, der modtager madservice, får serveret, er i overensstemmelse med kvalitets- og ernæringsanbefalingerne, foretager et ernæringsteam i Varde Kommune to årlige ernæringstilsyn af tre lokale madleverandører, som borgerne selv har valgt at få leveret mad fra. Det er med til at øge kvaliteten af borgernes måltider.

Opdateret 23 MAR 2022

Hjemmeboende borgere, der modtager madservice, i Varde Kommune er glade for at have indflydelse på dagens menu. De kan nemlig frit vælge mellem både varme og kolde retter fra lokale madleverandører.

For at kunne følge med i om måltiderne lever op til de rette ernæringsanbefalinger for ældre, har kommunen udviklet en lokal tilsynsmodel. To gange om året varetager et ernæringsfagligt team et ernæringstilsyn af kommunens madleverandører. Madleverandørerne bliver varslet op til tilsynet, men de er ikke bekendte med selve datoen.

Hensigten med tilsynsmodellen er, at kommunen i samarbejde med madleverandørerne skal sikre de borgere, der modtager madservice, et måltid, der både ser indbydende ud, smager godt, og som indeholder den rette energisammensætning.

Ernæringstilsyn i Varde Kommune foregår i fire trin

nummer et

Ernæringsteamet smager på retterne

En klinisk diætist og en kostfaglig konsulent fra kommunens ernæringsteam smager på tre hovedmåltider fra madleverandøren. De vurderer retternes konsistens, visuelle udtryk og smag. Den kliniske diætist og den kostfaglige konsulent kigger under prøvesmagningen nærmere på, hvordan retterne er komponeret, for eksempel om mængderne af sovs er passende i forhold til kød, kartofler og grøntsager, og om madkomponenterne passer til sæsonen. Den kliniske diætist og den kostfaglige konsulent vurderer også madens emballage for at få en fornemmelse af emballagens funktion og det æstetiske udtryk, som borgerne præsenteres for, når de modtager retterne derhjemme. Til sidst vurderer de retterne som helhed. Vurderingen udfyldes i et skema.

 

Se eksempel på smagstest

nummer to

Laboranter og ernæringsteamet analyserer maden

Ved hvert andet tilsyn bliver retterne også bragt til analyse i et fødevarelaboratorie. Her laver laboranter en screening af næringsindholdet i maden. De analyserer blandt andet madens energiindhold og energifordeling. Herefter sammenligner ernæringsteamet resultaterne fra screeningen med leverandørens egne beregninger af næringsindhold og holder disse op mod anbefalingerne for den danske institutionskost til ældre borgere. Det er kommunens erfaring, at de oplysninger, leverandørerne selv giver om måltidets sammensætning, ofte ikke stemmer overens med de faktuelle analyseresultater. Desuden kigger ernæringsteamet på leverandørernes samlede ugentlige menuplan for at sikre, at de retter, der er foretaget prøver på, er repræsentative. Måltidernes ernæringssammensætning bliver indtastet i et skema.

 

Se eksempel på ernæringssammensætning

nummer tre

Ernæringsteamet laver en samlet vurdering

Ernæringsteamet samler op på resultaterne fra prøvesmagningen og screeningen. Ud fra disse foretager teamet en samlet vurdering af retterne fra madleverandøren.
nummer fire

Ernæringsteamet giver feedback til leverandøren

Efter ernæringstilsynet tager ernæringsteamet kontakt til madleverandøren for at give en tilbagemelding på analysen og den samlede vurdering af retterne. Er der forbedringsmuligheder, tilbyder ernæringsteamet leverandøren et besøg af en kostfaglig konsulent, der gennemgår retternes næringsværdi med leverandøren og giver forslag til, hvordan retterne kan justeres, så de lever op til anbefalingerne.

Et godt samarbejde mellem ernæringsteam og madleverandører sikrer de bedste resultater for ernæringstilsynet

Varde Kommune har udviklet modellen for ernæringstilsyn af madleverandører i forbindelse med etableringen af en fritvalgsbevisordning. Der føres tilsyn både med madserviceleverandøren og med leverandører af fritvalgsbeviser. For at varetage ernæringstilsynet blev der sammensat et ernæringsteam, der består af en udviklingskonsulent, en kostvejleder og en diætist, der både arbejder med borgere i eget hjem og borgere på plejecentre. Således har ernæringsteamet en bred fagprofessionel erfaring på området.

Tilsynsmodellen er løbende blevet tilpasset. Kommunen startede med kun at udføre ernæringsscreeningen som det eneste trin i tilsynsprocessen. Det viste sig, at der også var behov for en dybere dialog med leverandørerne omkring madens kvalitet, komposition og emballage. Derfor er modellen siden blevet tilpasset med flere trin. Derudover har ernæringsteamet udvidet sin opmærksomhed på en dialogbaseret tilgang i tilsynsmodellen. Det er nemlig erfaringen, at den gode dialog baseret på tillid og vilje giver leverandørerne lyst til at samarbejde om et fælles mål om at få det bedste produkt ud til borgerne.

Tilsynsmodellen er udviklet under Sundhedsstyrelsens pulje ”Forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet”. Varde og Helsingør Kommunen deltog i forsøgsordningen. Læs også om hvordan Helsingør Kommune har implementeret frivalgsbeviser.

”Den dialogbaserede tilgang er det vigtigste ved tilsynet. På et tidspunkt gennemførte vi bare analyserne, uden at leverandørerne fik resultaterne, men det gav ikke mening. Nu er der meget mere dialog, og det skaber et bedre grundlag for at justere retterne.”

- Christina Bonde, udviklingskonsulent i Varde Kommune

Ernæringstilsyn højner kvaliteten af maden og sikrer borgernes valgfrihed

Borgerne i Varde Kommune er begejstrede for den valgfrihed, de har med flere lokale madleverandører. Derfor er det ifølge Varde Kommune også helt nødvendigt at føre tilsyn med madleverandørerne, så ordningen ikke kun tilbyder borgerne valgfrie måltider, men også tilbyder dem måltider med den rette næringsværdi.

Gode råd fra Varde Kommune

gode råd

  • Afsæt tid til at organisere ernæringstilsynet. Tilsynet er tids- og ressourcekrævende, men det er også en forudsætning for at kunne sikre borgerne både det frie og det sunde valg gennem flere madleverandører.
  • Skab en god dialog mellem det ansvarlige ernæringsfaglige team og madleverandørerne. På den måde kan tilsynet være med til at skabe en forbedring, der gavner borgernes sundhed og sikrer en god måltidsoplevelse for borgerne.
  • Hold øje med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos leverandørerne og definer på forhånd, hvornår anmærkninger fra Fødevarestyrelsen kan få betydning for, om en leverandør kan fortsætte som leverandør. Informer leverandørerne om dette på forhånd, for eksempel i kvalitetsstandarden.