De fleste ældre trives og har gode sociale relationer

Rapporten viser, at ældre, ligesom den øvrige befolkning, er en mangfoldig gruppe af borgere, og der er store forskelle på deres sundhed afhængigt af køn, alder og uddannelseslængde. For de fleste sundheds- og trivselsmål er det naturligt de yngste årgange blandt ældre, der klarer sig bedst og for eksempel har højst funktionsniveau og et godt fysisk og mentalt helbred.

”Et godt helbred er vigtigt for et godt liv som ældre med trivsel og tryghed. At være sund og rask påvirker evnen til at indgå i fællesskaber, deltage i meningsfulde aktiviteter og bevare autonomi længst muligt. Vi lever generelt længere, og andelen af ældre i befolkningen vil stige over de næste årtier. Med en større gruppe af ældre borgere, er det derfor centralt, at vi som samfund har fokus på ældres helbred og trivsel og på kvaliteten af de ekstra leveår.” siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen.

Rapporten viser desuden, at der også blandt ældre er social ulighed på en lang række parametre, det gælder især fysisk helbred, funktionsniveau og tandsundhed. For eksempel er der langt flere, der har 20 eller flere egne tænder tilbage, blandt ældre, der har en videregående uddannelse sammenlignet med de ældre, der har en grundskoleuddannelse.

Behov for forebyggelse

På nogle områder går det den rette vej med ældres sundhedsadfærd. Der er for eksempel færre ældre, der ryger, og færre ældre med stillesiddende fritidsaktivitet. Men der ses også en stigning i andelen af ældre med svær overvægt og usundt kostmønster. Samtidig viser rapporten, at store andele af de ældre, der ikke lever sundt, ønsker at ændre deres sundhedsadfærd.

”Mange ældre siger, at de gerne vil være mere aktive og gøre noget ved deres sundhed, hvad enten det handler om overvægt eller rygning. Der er et stort potentiale for at støtte gode sundhedsvaner hos ældre borgere, og det kan være med til at fastholde et godt funktionsniveau i længere tid. Hvis vi skal lykkes med det, er det vigtigt at se det som en fælles opgave. Det er ikke bare et anliggende for den enkelte borger og dennes pårørende, men også kommunerne, der har ansvaret for at skabe gode rammer og forebyggelsestilbud til alle borgere, yngre såvel som ældre.” siger Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen.

Den viden, der er kommet gennem Ældreprofilen 2023 skal bruges til at styrke det videre arbejde med rådgivning og forebyggende indsatser på sundheds- og ældreområdet. Rapporten er målrettet planlæggere og beslutningstagere, der arbejder med ældre og sundhed i kommuner, regioner og nationalt.

For inspiration til kommunernes arbejde med forebyggelse til ældre anbefales:

Vejledning om forebyggende hjemmebesøg til ældre (2020)

Forebyggelse og sundhedsfremme til ældre - Anbefalinger til kommunerne (2020)

Rapport: Ældres sundhed og trivsel 2023