xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Konference: Brugerinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen

Hvordan kan brugerinddragelse og digitalisering spille hinanden gode? Hvad er mulighederne og begrænsningerne? Hvordan sikrer vi, at digitaliseringen understøtter reel brugerinddragelse? Og hvilke potentialer til styrket inddragelse rummer digitaliseringen, hvis vi griber det rigtigt an?

Det sætter vi fokus på, når Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, ViBIS og Danske Patienter for femte gang afholder den nationale konference om brugerinddragelse.

På konferencen dykker vi ned i den eksisterende viden om brugerinddragelse i en digital kontekst.

Vi præsenterer gode eksempler fra praksis, og vi drøfter de udfordringer, der kan opstå, når man flytter behandling, udredning og dialog fra kendte, fysiske rammer til en helt ny, digital kontekst. Sidst men ikke mindst byder vi op til debat om både ulighed, empowerment og ressourceforbrug relateret til digital inddragelse på det individuelle og organisatoriske plan.

Se programmet for konferencen: Brugerinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen

Læs mere og tilmeld dig:

tilmeld.kl.dk/brugerinddragelse2022/conference