Køkkenleder giver beboeren indflydelse på maden på et plejecenter i Sønderborg
Når en beboer flytter ind på Hørup Plejecenter i Sønderborg, taler køkkenlederen med beboeren om madvaner og ønsker til måltider. Køkkenpersonalet deltager desuden på tavlemøder med plejepersonalet og oplever at være del af det tværfaglige samarbejde om ernæringsindsatsen på plejecenteret.
Når en beboer flytter ind på Hørup Plejecenter, afholder køkkenlederen en personlig opstartssamtale med beboeren. Samtalen skal afdække beboerens individuelle spisevaner før indflytningen samt ønsker til og eventuelle udfordringer med mad.
Den direkte samtale mellem beboer og køkkenleder giver gode muligheder for at konkretisere og imødekomme beboerens ønsker og behov til den mad, der bliver serveret. Tidligere stod plejepersonalet for hele opstartssamtalen, men nu, hvor køkkenlederen står for den del af samtalen, der omhandler ernæring, er det oplevelsen, at beboeren får afleveret flere, brugbare detaljer om ønsker og udfordringer vedrørende mad og måltider.
Samtalen foregår i forlængelse af et måltid, så køkkenlederen kan deltage og observere beboeren under måltidet, for eksempel for at iagttage, om beboeren kan tage maden fra tallerkenen samt skære og tygge maden. Den viden er nyttig for køkkenlederen at have med som baggrund for den efterfølgende samtale.
Køkkenpersonalet (køkkenlederen, to ernæringsassistenter, en butiksslagter og en smørebrødsassistent) deltager på ugentlige tavlemøder med plejepersonalet, hvor vigtige informationer og opmærksomhedspunkter om beboernes ernæring bliver delt. Herefter noterer køkkenpersonalet de aftalte ændringer - i samråd med beboerne - i omsorgssystemet DXC, så plejepersonalet løbende har adgang til de opdaterede beslutninger om den enkelte beboers ernæring.
Køkkensamtaler og opfølgning består af følgende trin
Køkkenlederen holder opstartssamtale
I samtalen er køkkenlederen især opmærksom på at afdække, hvilke måltider beboeren er vant til at få. Køkkenlederen er også særlig opmærksom på, om beoerne er vant til at drikke saftevand, da det bliver serveret meget på plejecenteret. Det kan med fordel blive udskiftet med en mere næringsholdig drik, hvis beboeren ønsker dette.
Køkkenlederen overleverer information og laver EVS
Ved fælles tavlemøder følges der op på beboerne
Køkkenpersonalet registrerer ændringer og følger op
Opstartssamtaler skal styrke køkkenpersonalets rolle i det tværfaglige samarbejde
Det er køkkenlederen, der har den centrale rolle i forhold til at dele viden fra opstartssamtalerne, men denne rolle skal på sigt deles mellem alle køkkenpersonaler. Derfor skal alle køkkenpersonaler på sigt blive kontaktperson for hver deres enhed på plejecenteret med ansvar for 8-9 beboere. Køkkenlederen fortæller, at dette er et vigtigt led i at kunne inddrage køkkenpersonalet mere i plejecenterets tværfaglige samarbejde.
Det er ligeledes planen, at køkkenpersonalet på sigt skal læres op i at afholde opstartssamtalerne med udgangspunkt i en fælles spørgeramme. Spørgerammen er endnu ikke færdiggjort, men der er centrale temaer på plads, som samtalen skal komme ind på.
Køkkenlederens overordnede spørgeramme til opstartssamtale med borgeren
Samtalerne med køkkenlederen er med til at give beboeren en større selvbestemmelse og følelse af, at de stadig er herre i eget liv og ikke blot skal tilpasse sig plejecenterets hverdag.
- Viola Johnsson, køkkenleder på Hørup Plejecenter
Samtalerne er til gavn for beboere såvel som køkkenpersonale
For beboeren betyder opstartssamtalerne, at kommunikationen om madvaner og ønsker til måltider bliver mere konkret og præcis. Det fortæller køkkenlederen. Samtalerne betyder også, at beboeren i højere grad kan holde fast i madvaner fra før deres indflytning på plejecenteret. For eksempel overvejer køkkenlederen på sigt at servere varm mad om aftenen fremfor til frokost, da mange beboere er vant til dette hjemmefra. Samtalerne giver beboeren større selvbestemmelse og en følelse af, at de har indflydelse på deres dagligdag, vurderer køkkenlederen.
Når køkkenpersonalet ikke udelukkende står i køkkenet, oplever de, at deres faglighed og kompetencer bliver udnyttet bedre, og de indgår i det tværfaglige samarbejde på plejecenteret. Køkkenlederen oplever derudover en større arbejdsglæde, blandt andet fordi hun igennem samtalerne får et bedre kendskab til de beboere, hun laver mad til.
Køkkenlederen fortæller, at opfølgningen på beboernes ernæring sker hyppigere og er blevet mere agil, fordi køkkenpersonalet deltager på de ugentlige tavlemøder, følger op på månedlige vejninger og dermed hurtigere kan ændre i beboernes kost i dialog med beboerne. Tavlemøderne sikrer ifølge køkkenlederen løbende dialog og kontinuerlig overlevering af informationer mellem plejepersonalet og køkkenpersonalet, det bidrager til en fælles forståelse af de enkle beboeres ernæringstilstand.
Gode råd fra Sønderborg Kommune
- Forvent, at opstartssamtalen med køkkenet kan blive oplevet som ekstra arbejde i starten - men det er godt givet ud i sidste ende og derfor værd at investere tiden i.
- Det er vigtigt, at køkkenpersonalet bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde på plejecenteret for at kunne levere den bedste service for beboerne.
Indsatsen er udviklet som led i projekt ’I Sikre Hænder’