Data om børn og unges misbrug af opioider i Danmark
Velkommen til Sundhedsstyrelsens nye udstillingsvindue der samler og udstiller store dele af den tilgængelige data og viden om børn og unges misbrug af opioider i Danmark. Udstillingsvinduet er opdelt i en række temaer, der hver især kan udforskes ved at vælge felterne nedenfor.
Sundhedsstyrelsen overvåger narkotikasituationen i Danmark nøje og har særligt fokus på børn og unges misbrug af opioider. Overvågningen sker i tæt samarbejde med mange andre aktører, herunder Politiet, Toldstyrelsen, retsmedicinske institutter og andre nati-onale myndigheder såsom Sundhedsdatastyrelsen. Samarbejde om overvågningen sker også på europæisk plan i regi af det europæiske narkotikaagentur, EUDA. Der er i overvågningen naturligt fokus på at følge nye tendenser, nye stoffer og misbrugsmønstre.
Sundhedsstyrelsens specifikke overvågning af opioidsituationen i Danmark, særligt blandt børn og unge, fokuserer på den illegale brug af opioider defineret som brugen af ikke-ordinerede opioider, uagtet om disse oprindeligt er udskrevet af en læge eller im-porteret ulovligt.
Udstillingsvinduet vil løbende blive udviklet med nye visninger, og data vil kontinuer-ligt blive opdateret. Det er væsentligt at pointere, at der kan forekomme forsinkelser i datagrundlaget for overvågningen, hvilke betyder, at der kan ske nye bevægelser på stofområdet, som først kan observeres i senere opgørelser.
De anvendte datakilder (registerdata, interviews, spørgeskemadata, indberetninger fra andre myndigheder m.fl.) kan give en indikation på den nuværende situation og bruges til at belyse problemet fra så mange forskellige vinkler som muligt ift. udviklingen af misbrug af opioider, især blandt unge.
Temaer (felter):
Spørgeskema- og interviewundersøgelser
Behandling
Register over Stofbrugere i behandling (SIB)
Antallet af ny-indskrevne personer i stofbehandling, hvor der er angivet opioider som hovedstof, fremgår fordelt på aldersgrupper for årrække 2018-2023 i tabel 1 nedenfor. Heraf kan det ses, at der i 2018 var 642 personer, der angav opioide r som hovedproblem for deres misbrug, mens det samme gjaldt for 836 personer i 2023.
Note: Narkotikarelaterede dødsfald er defineret ifølge EUDA Drug-Related Deaths (DRD) Standard Protocol, version 3.2, 2010. Opgørelsen er afgrænset til forgiftningsrelaterede dødsfald, dvs. at dødsfald hvor dødsårsagen f.eks. er angivet som ulykke eller selvmord ikke er inkluderet i opgørelsen. Antal dødsfald mindre end 5 er diskretioneret og angivet “-”. "Øvrige stærke opioider" indeholder dødsårsagskoderne: A.1.9 og A.2.8.
Kilde: CPR-registeret, og Rigspolitiets opgørelse af narkotikarelaterede dødsfald 2018-2023
Tabel 1. Antal ny-indskrevne i stofmisbrugsbehandling med opioider angivet som hovedstof, fordelt på aldersgrupper, 2018-2023
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
11-15 år | 0 | 0 | 0 | <5 | 0 | <5 |
16-20 år | 17 | 14 | 11 | 26 | 26 | 63 |
21-25 år | 114 | 84 | 93 | 91 | 92 | 111 |
26-30 år | 88 | 138 | 128 | 135 | 131 | 141 |
> 30 år | 423 | 480 | 464 | 453 | 477 | 519 |
I alt | 642 | 716 | 696 | 706 | 726 | 836 |
Note: Ny-indskrevne personer dækker over personer, der blev indskrevet i stofbehandling i opgørelsesåret. Dvs. fx mellem 1. januar og 31. december 2023. Indberetningen af hovedstof er frivillig. Det kan betyde, at tallene er undervurderede. Opioider angivet som hovedstof indeholder flg. hovedstofkategorier i SIB følgende stoffer: Heroin (illegal), metadon (illegal), buphrenorphin (illegal) og andre opioider.
Kilde: Stofmisbrugere i behandling (SIB) pr. juni 2024, CPR-registeret (pr. november 2024), Sundhedsdatastyrelsen.
I tabel 2 nedenfor fremgår antallet af stofbrugere i behandling i årrækken 2018-2023, der angiver ”andre opioider” som hovestof, hvilket blandt andet dækker de afhængighedsskabende smertestillende tramadol og oxycodon.
I 2018 angav 225 personer ”andre opioider” som hovedproblem for deres misbrug, mens det gjaldt for 448 i 2023. Det er især blandt aldersgruppen 16-20 år, at der observeres en udvikling.
Tabel 2. Antal ny-indskrevne i stofmisbrugsbehandling med ”andre opioider” angivet som hovedstof, fordelt på aldersgrupper, 2018-2023
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
11-15 år | 0 | 0 | 0 | <5 | 0 | <5 |
16-20 år | 11 | 9 | 5 | 22 | 22 | 56 |
21-25 år | 72 | 55 | 51 | 58 | 69 | 93 |
26-30 år | 42 | 70 | 54 | 75 | 92 | 92 |
> 30 år | 90 | 86 | 115 | 128 | 167 | 199 |
I alt | 225 | 225 | 231 | 286 | 353 | 448 |
Note: Ny-indskrevne personer dækker over personer, der blev indskrevet i stofbehandling i opgørelsesåret. Dvs. fx mellem 1. januar og 31. december 2023. Indberetningen af hovedstof er frivillig. Det kan betyde, at tallene er undervurderede. Der gøres opmærksom på, at antal personer indskrevet med "andre opioider" som hovedstof er en delmængde af antal personer indskrevet med opioid som hovedstof jf. tabel 1.
Kilde: Stofmisbrugere i behandling (SIB) pr. juni 2024, CPR-registeret (pr. november 2024), Sundhedsdatastyrelsen
Brug af opioider inden indskrivning i stofbehandling
Center for Rusmiddelforskning opgør antallet af personer i stofbehandling, der angiver at have brugt opioider måneden op til indskrivning. Data kommer fra testredskabet MapPlan, der anvendes af behandlingstilbud i 62 kommuner.
Tabel 3 viser antal og andel af stofbrugere i behandling, der angiver at have brugt opioider måneden inden indskrivning i stofbehandling. Data er kun tilgængeligt fra 2021 og frem, hvorfor tabellen viser udviklingen i perioden 2021-2024.
Tabel 3. Antal og andel af stofbrugere i behandling der angiver at have brugt opioider måneden inden indskrivning i stofbehandling fordelt på aldersgrupper, 2021-2024
Andel
2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
11-25 år | 9,4 % | 9,9 % | 13,3 % | 17,2 % |
>26 år | 17;5 % | 16;3 % | 16,5 % | 18,9 % |
I alt | 13,4 % | 13,3 % | 15,2 % | 18,2 % |
Antal
2021 | 202 | 2023 | 2024 | |
11-25 år | 182 | 203 | 281 | 351 |
> 26 år | 332 | 385 | 491 | 568 |
I alt | 225 | 588 | 772 | 919 |
Kilde: MapPlan, Center for Rusmiddelforskning
Opgørelsen for 2021 viser, at omkring 13 % af stofbrugere i behandling angiver at have brugt opioider måneden op til indskrivning i behandling. I 2024 samme opgørelse en andel 18 %. Blandt aldersgruppen 15-25 år er andelen gået fra 9,4 % i 2021 til 17,2 % i 2024.
Forgiftninger
Episoder i Giftlinjen vedrørende opioider
Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Særligt uddannede sygeplejersker inden for forgiftning modta-ger opkald døgnet rundt, og læger fra farmakologiske, arbejdsmedicinske og anæstesioogiske afdelinger er tilknyttet.
Giftlinjen har et særligt telefonnummer til sundhedsfag-ligt personale og rådgiver herigennem læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale om behandling af forgiftninger. Alle henvendelser til Giftlinjen registreres som episoder, og der bedes om cpr-oplysninger samt oplysninger om det antagende stof, som henvendelserne drejer sig om.
Data i nedenstående tabel 1 viser en opgørelse af antallet af episoder i Giftlinjen, herunder hvor mange der omhandler opioider og eksplicit tramadol og oxycodon. Der kan være mere end én telefonisk henvendelse per episode. Data er kun tilgængeligt fra 2019 og frem, hvorfor tabellen viser antal episoder til Giftlinjen i perioden 2019-2024 (frem til d. 19. november 2024).
I 2019 var der registreret 884 episoder med opioider for alle aldersgrupper, mens tallet i 2024 (frem til d. 19. november) er 1.016. En lignende udvikling kan ses i det totale antal episoder samt antallet af episoder med tramadol og oxycodon for alle aldersgrupper, herunder også blandt børn og unge under 18 år.
Tabel 1. Total antal episoder samt episoder med opioider, tramadol og oxycodon hos Giftlinjen fordelt på aldersgrupper, 2019-2024
Alle
Total antal episoder | Antal episoder med et opioid | Antal episoder med tramadol | Antal episoder med oxycodon | |
2019 | 30.108 | 884 | 278 | 137 |
2020 | 33.279 | 948 | 286 | 145 |
2021 | 34.106 | 1.055 | 347 | 182 |
2022 | 33.462 | 1.139 | 410 | 193 |
2023 | 35.780 | 1.295 | 445 | 231 |
2024 | 34.207 | 1.016 | 383 | 163 |
Børn og unge <18
Antal episoder med et opioid | Antal episoder med tramadol | Antal episoder med oxycodon | |
2019 | 59 | 18 | 8 |
2020 | 66 | 28 | 7 |
2021 | 117 | 61 | 10 |
2022 | 134 | 75 | 11 |
2023 | 104 | 62 | 9 |
2024 | 105 | 65 | 15 |
Dækker opkald frem til 19/11-2024. Kilde: Opgørelse fra Giftlinjen 19.11.2024
Sygehusophold og forgiftninger fra Landspatientregisteret
Sygehusophold med rusmiddelforgiftninger som aktions- eller bidiagnose registreres i Landspatientregisteret (LPR). Tabel 2 nedenfor viser antal sygehusophold som følge af stofrelateret forgiftning med opioider fordelt på aldersgrupper for perioden 2018-2023.
I 2023 blev der registreret 2.613 sygehusophold som følge af forgiftninger med illegale stoffer. Ud af disse skyldtes 1.344 forgiftninger med opioider.
Tabel 2. Antal sygehusophold som følge af stofrelateret forgiftning med opioider fordelt på alder, 2018-2023
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
<16 år | 28 | 26 | 17 | 26 | 20 | 12 |
16-20 år | 47 | 33 | 49 | 86 | 110 | 141 |
21-25 år | 67 | 80 | 67 | 85 | 100 | 86 |
26-30 år | 74 | 57 | 79 | 62 | 86 | 81 |
31 + år | 1.085 | 1.099 | 973 | 994 | 973 | 1.024 |
I alt | 1.301 | 1.295 | 1.185 | 1.253 | 1.289 | 1.344 |
Note: Opgørelser baseret på Landspatientregisteret (LPR) er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til nyt Landspatientregister (LPR3), hvilket betyder, at de løbende vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid. Alder er opgjort som alder på behandlingstidspunktet.
Der ses en udvikling i antal forgiftninger med opioider blandt de 16-20-årige fra 47 forgiftninger i 2018 til 141 forgiftninger i 2023. I samme periode ses en udvikling i antallet af forgiftninger med opioider blandt de 21-25-årige fra 67 i 2018 til 86 forgiftninger i 2023. Blandt de unge under 16 år er antallet af forgiftninger med opioider 28 i 2018 og 12 i 2023. I aldersgrupperne over 25 år ses årlige udsving.
Dødsfald
Rigspolitiets opgørelse af dødsfald med opioider
Rigspolitiet modtager årligt opgørelse over antal narkotikarelaterede dødsfald fra de retsmedicinske institutter. Opgørelsen omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet med henblik på gennemførelse af obduktion og retskemiske undersøgelser. Det drejer sig om narkotikarelaterede dødsfald, som er forårsaget af såvel forgiftning som af anden ulykke.
Tabel 1 viser antal dødsfald for perioden 2018 til 2023, hvor den formodet dødsårsag er angivet som forgiftninger med forskellige opioider. Udviklingen i antal forgiftningsdødsfald, med formodet dødsårsag som følge af opioider, var i 2018 129 dødsfald og 116 dødsfald i 2023.
Tabel 1. Antal dødsfald på grund af forgiftninger med forskellige opioider angivet som formodet dødsårsag 2018-2023
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
Buprenorphin | - | - | - | - | - | - |
Heroin/morfin | 47 | 42 | 38 | 41 | 40 | 33 |
Metadon | 65 | 77 | 78 | 66 | 64 | 60 |
Oxycodon | <5 | <5 | <5 | <5 | 7 | <5 |
Tramadol | <5 | <5 | <5 | <5 | <5 | <5 |
Øvrige stærke opioider | 14 | 8 | 14 | 7 | 12 | 16 |
I alt | 129 | 135 | 135 | 117 | 126 | 116 |
Note: Narkotikarelaterede dødsfald er defineret ifølge EUDA Drug-Related Deaths (DRD) Standard Protocol, version 3.2, 2010. Opgørelsen er afgrænset til forgiftningsrelaterede dødsfald, dvs. at dødsfald hvor dødsårsagen f.eks. er angivet som ulykke eller selvmord ikke er inkluderet i opgørelsen. Antal dødsfald mindre end 5 er diskretioneret og angivet “-”. "Øvrige stærke opioider" indeholder dødsårsagskoderne: A.1.9 og A.2.8. Kilde: CPR-registeret, og Rigspolitiets opgørelse af narkotikarelaterede dødsfald 2018-2023
Det er væsentligt at fremhæve, at der observeres et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør af forgiftninger. I gennemsnit påvises der mellem fire og fem stoffer i samtlige forgiftningsdødsfald, og både stoffer i dødelig dosis og andre stoffer/alkohol påvises i blodet hos de afdøde.
Spørgeskema- og interviewundersøgelser
Som led i den nationale narkotikaovervågning orienterer Sundhedsstyrelsen sig løbende i andre datakilder og enkeltstående undersøgelser (både kvalitative og kvantitative), der kan være med til at kvalificere overvågningen af opioider i Danmark. Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af en række nye spørgeskema- og interviewundersøgelser, der i løbet af 2024 er blevet udarbejdet af forskellige organisationer for at belyse børn og unges misbrug af opioider.
Spørgeskemaundersøgelser blandt børn og unge
Sundhedsstyrelsen fik gennemført to markedsanalyser i maj og juni 2024, og som peger på at 2,7 pct. af de adspurgte unge mellem 18 og 25 år nogensinde har brugt ikke-lægeordinerede opioider, og hvor det samme gælder for 2,0 pct. af de adspurgte unge mellem 15 og 17 år. Omkring halvdelen af de adspurgte unge, der angiver nogensinde at have brugt ikke-lægeordinerede opioider, har brugt dem inden for det seneste år.
Link til ”Undersøgelser blandt unge om brug af opioider og benzodiazepiner”, Voxmeter, 2024
I København Kommunes gennemføres årligt spørgeskemaundersøgelsen Ungeprofilen blandt unge og voksne mellem 15 og 30 år, der går på en ungdomsuddannelse. Resulta-terne fra 2023/2024 viser, at 1,6 pct. af de adspurgte unge og voksne mellem 15 og 30 år, der går på en ungdomsuddannelse, angiver at have prøvet ikke-lægeordinerede opio-ider inden for det seneste år.
Link til ”Ungeprofilen 2023/2024”, København Kommune, 2024
Hertil har Rockwool Fonden i 2024 publiceret en undersøgelse af brugen af opioider blandt 15-19-årige. Undersøgelsen viser, at 4,0 pct. af de adspurgte unge mellem 15 og 19 år angiver at have indtaget opioider en eller flere gange inden for de sidste 12 må-neder. I denne undersøgelse er der ikke specifikt spurgt til, hvorvidt der er tale om mis-brug af receptpligtige opioider eller opioider udskrevet af læge. Rockwool fonden anfø-rer som kommentar til undersøgelsen resultat at, ” jf. medstat.dk har 1,2 pct. unge mel-lem 15 og 19 år en recept på opioider i 2023. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt vur-dere, hvor stor en andel receptpligtige opioider udgør af de 4 pct.”
Link til ”Brugen af opioider blandt 15-19-årige, og sammenhængen med øvrig risiko-adfærd og trivsel”, Rockwool fonden, 2024
Interviews med børn og unge
Der er også for nyligt gennemført to kvalitative undersøgelser omkring unges brug af opioider, ved hhv. Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet (18-32-årige) og Københavns Universitet (15-21-årige).
Undersøgelserne viser, at unge primært bruger opioider (og benzodiazepiner) til at håndtere mistrivsel, stress og pres fra en præstationskultur, ofte via socialt samvær og stoffællesskaber. Misbruget er ofte usynligt, da det kan ske i hjemmet og med recept-medicin, som opfattes som harmløst. Lav pris, let adgang via sociale medier og kiosker samt en liberal stofkultur bidrager til udbredelsen.
Pårørende føler sig isolerede og mangler støtte, mens rådgivere efterspørger mere viden og bedre redskaber til tidlig indsats. Undersøgelserne understreger et behov for klare procedurer, øget oplysning og styrket støtte til både de unge og deres pårørende.
Link til ”Danske unges veje ind i og ud af brug og afhængighed”, Center for Rusmid-delforskning ved Aarhus Universitet, 2024
Link til ”Målgruppeanalyse af unges brug af illegale opioider og benzodiazepiner i København”, Københavns Universitet, 2024