Afliv myter og fordomme
Kroniske smerter
Hver femte dansker har kroniske smerter
Man kan ikke altid se, at en person har kroniske smerter, og livet med kroniske smerter kan derfor være svært for andre at forstå.
Personer, der har kroniske smerter, mødes ofte med fordomme og misforståelser, hvilket gør deres sygdomsforløb svært og ensomt. Det kan blandt andet være i kontakten med familie, venner og kollegaer.
Dialog og viden om kroniske smerter kan gøre sygdomsforløbet mindre ensomt hos personer, der har kroniske smerter.
Er du pårørende til en person med kroniske smerter? Find gode råd herunder.
Gode råd til pårørende
Man kan ikke altid se, at en person har kroniske smerter, og det kan derfor være svært at forstå for andre. Søg gerne information fra officielle kilder om kroniske smerter. Spørg din læge eller en professionel, der har viden om kroniske smerter, når der er noget, du ikke forstår.
Kroniske smerter påvirker som regel funktionsevnen. Det betyder, at personen ikke kan det, som vedkommende plejede at kunne. Prøv, om du kan acceptere det, rumme det og tilbyd den hjælp og støtte, som du kan.
Når man har kroniske smerter, kan det være svært at bede om hjælp. Du kan evt. hjælpe med at tage initiativ til at få hjælp i dagligdagen fx til pasning, indkøb og lignende. Find en god balance, så du hjælper og støtter, men ikke overtager ansvaret for det hele.
Hjælp personen, der har smerter, med at tilpasse sine aktiviteter til, hvad vedkommende kan klare.
Glem ikke dig selv. Du er pårørende, ikke professionel behandler. Sørg for at bevare et indhold i dit liv, som ikke handler om kroniske smerter.
Hvis I har børn i familien, har de oftest opfanget, at der er noget på spil. Hav en tydelig kommunikation med børnene og tilpas denne til børnenes alderstrin. Giv børnene tryghed ved at italesætte, at de voksne har styr på situationen, og at smerterne ikke er børnenes skyld eller ansvar.
Min far har ondt i ryggen. Altid.
Kortfilmen ”Min far har ondt i ryggen. Altid.” giver et realistisk portræt af, hvordan omgivelserne påvirker personer med kroniske smerter.
Gennem drengen Magnus’ blik oplever vi, hvordan faderen Lars, som har kroniske smerter, møder myter og misforståelser fra omgivelserne, da naboerne kommer uanmeldt på besøg.
Kroniske smerter ikke altid synlige for andre, de kan variere i intensitet og hyppighed, og kan blandt andet derfor være svære at forstå for deres omgivelser. Derfor oplever mange personer med kroniske smerter at blive mødt af fordomme, misforståelser og myter - selv fra deres nærmeste relationer. Det har indflydelse på deres livsglæde og trivsel.
h
Smerter ser forskellige ud
Der er ikke én type menneske, der lever med kroniske smerter. De ramte fordeler sig bredt på tværs af alder, køn og baggrund. Kroniske smerter er smerter, der har været til stede i mere end 3-6 måneder.
Du kan ikke nødvendigvis se på en person, om de har kroniske smerter, og det at leve med kroniske smerter kan tage sig ud på mange måder.
Funktionsniveauet varierer over tid hos personer med kroniske smerter, og nogle dage er nemmere og mere smertefri end andre. Kroniske smerter kan variere i intensitet, de kan være konstante, men de kan også være svingende og uforudsigelige.
Mange personer med kroniske smerter skal leve med at have ondt, hvilket påvirker livskvaliteten. Behandling kan være kompleks, og den kan ikke altid fuldstændigt lindre smerterne.
Hør den danske sangerinde Oh Land fortælle om sit liv med kroniske smerter herunder.
Oh Land fortæller om at leve med smerter
Spørgsmål og svar om kroniske smerter
Hvad er kroniske smerter?
Kroniske smerter er smerter, der har været til stede i mere end 3-6 måneder. Det er en sygdom, der påvirker den enkeltes liv både fysisk, socialt, psykisk og økonomisk. Kroniske smerter er desuden tit ledsaget af alment ubehag som fx træthed, irritation, kvalme, søvnbesvær og appetitløshed.
Kroniske smertetilstande inddeles desuden efter graden af kompleksitet. Simple smertetilstande er kroniske smertetilstande, hvor der (endnu) ikke er opstået hverken psykologiske eller sociale problemer som følge af smertetilstanden. Dette kan fx være en person med rygsmerter, som ikke har psykologiske problemstillinger, og som fortsat klarer at passe sit arbejde på normale vilkår, og som samtidig kan opretholde et socialt og aktivt fritidsliv. Den komplekse smertetilstand er derimod en tilstand, hvor der ud over de fysiske problemstillinger er tilkommet psykologiske og/eller sociale problemstillinger, og hvor diagnose og behandling kræver specialiseret sundhedsfaglig viden, uddannelse og klinisk erfaring.
Hvor mange har kroniske smerter i Danmark?
Ca. en femtedel af alle danskere lider af kroniske smerter. I den voksne danske befolkning er forekomsten af kroniske smerter 26 procent i 2021 (30 procent af kvinder og 22 procent af mænd), svarende til over 1,2 millioner danskere over 16 år.
Der er ikke én type menneske, der lever med kroniske smerter. De ramte fordeler sig bredt på tværs af alder, køn og baggrund. Der er dog en tendens til, at andelen af personer med kroniske smerter stiger med alderen.
Kroniske smertetilstande udgør et meget stort befolkningsmæssigt problem med alvorlige konsekvenser dels for den enkelte i form af smerter og nedsat helbredsrelateret livskvalitet og dels for samfundet i form af tabt arbejdsevne og udgifter til sundhedssystemet.
Hvordan opstår kroniske smerter?
En række sygdomme er forbundet med smerter, fx slidgigt, leddegigt, fibromyalgi, diabetes, mens andre kroniske smerter udvikles som følge af operationer og traumer (fx piskesmældssyndromer). Andre sygdomme med periodiske anfald kan gå over i en kronisk smertetilstand (fx migræne, lænderygsmerter og bugspytkirtelbetændelse).
Kroniske smerter kan opstå alle steder i kroppen, men mest almindeligt er ledsmerter i hofte, knæ, ryg og smerter i skulder/nakke. Når man har ondt ét sted, vil man typisk belaste kroppen anderledes for at beskytte det område, der gør ondt, og så er der risiko for, at man også får smerter andre steder. Det er derfor almindeligt at have ondt mere end ét sted, når man har kroniske smerter.
Hvad vil det sige at leve med kroniske smerter?
Ca. 20 procent af danskere lider af kroniske smerter. De lever med en sygdom, der i varierende grad påvirker deres liv både fysisk, socialt, psykisk og økonomisk. Du kan ikke nødvendigvis se på en person, om de har kroniske smerter. Sygdommen kan derfor være svær at forstå for andre, der ikke lever med kroniske smerter. Derfor mødes personer, der har kroniske smerter, ofte med fordomme og misforståelser, hvilket gør deres sygdomsforløb svært og ensomt. Det kan blandt andet være i kontakten med familie, venner og kollegaer.
Et dansk studie viser, at kroniske smerter har en betydelig effekt på helbredsrelateret livskvalitet og arbejdsevne. I studiet havde personer med kroniske lidelser et svært reduceret fysisk funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet, og over halvdelen havde angst og/eller depression.
Hvorfor har alle personer med kroniske smerter ikke altid ondt?
Kroniske smerter kan optræde i forskellige grader fra milde til moderate og svære smerter. Smerterne kan være konstante, men de kan også være svingende. Kroniske smerter er dog til stede i en vis grad i en periode på 3-6 måneder eller mere.
Hvordan behandles kroniske smerter?
Kroniske smerter behandles med fokus på at lindre smerter i hvile og under søvn. Smerter, der er udløst af aktivitet, behandles primært uden brug af lægemidler, for eksempel ved træning.
Langt de fleste personer med kroniske smerter behandles hos egen læge. En mindre del behandles i en kortere eller længere periode hos en praktiserende speciallæge (fx anæstesiologer, reumatologer og neurologer) eller i et ambulant forløb på en specialafdeling på et hospital.
Der findes også smertebehandlingsenheder, som omfatter praktiserende speciallæger, smerteklinikker og smertecentre.
Behandlingen af personer med komplekse kroniske smerter kan omfatte bl.a. en kombination af smertebehandling med lægemidler, afhjælpning af søvnproblemer, fysioterapi, ergoterapi, behandling af psykologiske problemstillinger i forbindelse med smertetilstanden, herunder angst, depression og stress, samt rådgivning og vejledning i forhold til de sociale aspekter, herunder problemer med social isolation, økonomi og mulighed for arbejde.
Behandlingen skal individualiseres og tilpasses den enkeltes behov, tilstand og ressourcer. Smertestillende lægemidler kan ikke stå alene, og tiltag som fx træning, afspænding, rehabilitering, gode søvnvaner, sygdomsmestring, socialrådgivning og fysisk aktivitet kan understøtte behandlingen af kroniske smerter. I Sundhedsstyrelsens afdækning af smerteområdet fra 2020 blev der samlet gode erfaringer ved behandling af kroniske smerter. Her peger udvalgte forskningsresultater blandt andet på, at det hos nogen kan give mening med eksempelvis øvelsesterapi, kognitiv terapi, akupunktur, yoga, eller mindfulness. Dertil kan medicin sjældent stå alene og bør spille en mindre rolle, hvis du har komplicerede kroniske smerter.
Det er vigtigt at understrege, at udgangspunktet for enhver behandling er, at de gavnlige effekter opvejer de skadelige. Denne afvejning sker i en individuel vurdering i et samarbejde mellem lægen/behandleren og patienten. Den behandlende læge vurderer ud fra et samlet billede, som omfatter kendskab til patienten, samtale med og undersøgelse af patienten, lægens faglige viden og relevante faglige behandlingsvejledninger.
Arbejder du på sundhedsområdet?
Sundhedsstyrelsen har en række initiativer i gang, der skal forbedre indsatsen for personer med smerter. Samtidig har Sundhedsstyrelsen flere publikationer om smertebehandling.
Baggrund for kampagnen
Kampagnen kører på sociale medier, hvor filmen ”Min far har ondt i ryggen. Altid.” viser, hvordan manglende viden og forståelse gør hverdagen sværere for personer med kroniske smerter. I filmen kommer den manglende viden og forståelse til udtryk i sommerhusnaboernes kække bemærkninger og velmenende ”gode råd”. Det kan være en ekstra belastning og en ensom oplevelse at skulle forholde sig til oven i smerterne.
Rigtigt mange danskere lever med kroniske smerter og det at have kroniske smerter kan derfor se ud på mange måder. Et vigtigt budskab i filmen er, at funktionsniveauet varierer over tid hos personer med kroniske smerter og at nogle dage er nemmere og mere smertefri end andre. Det kan dog skabe mistillid blandt omverdenen, da det kan være svært at forholde sig til.
Kampagnen en fortsættelse af Sundhedsstyrelsens indsats i 2020, hvor filmen ”Jeg har ondt i hovedet. Altid.” også satte fokus på de udfordringer, som personer med kroniske smerter oplever i interaktionen med deres omgangskreds.
Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen
Vores pressemeddelelser og nyheder er opdelt i otte temaer, hvor du kan vælge at abonnere på det, du er mest interesseret i.