Nogle unge har flere risikofaktorer på samme tid
Ny rapport giver et nuanceret indblik i risikoadfærdsmønstre blandt 15-25-årige på ungdomsuddannelser i Danmark og viser, at en gruppe unge både ryger, drikker og eksperimenterer med stoffer på samme tid og trives dårligere end andre unge.
Der findes en gruppe af unge på gymnasier og erhvervsskoler, der både begynder at drikke alkohol tidligt og drikker mere, ryger og eksperimenterer med stoffer. Denne gruppe af unge er samtidig karakteriseret ved, at de oplever at være mere stressede, har flere symptomer på psykiske helbredsproblemer, oplever større ensomhed, dyrker mindre motion, spiser mere usundt, sover dårligere og oplever at være mindre fortrolige med deres forældre sammenlignet med andre unge på en ungdomsuddannelse.
Det viser rapporten ”Risikoadfærd blandt unge, Risikoadfærdsmønstre og sammenhæng med anden sundhedsadfærd, fysisk helbred, mental sundhed og sociale relationer,” som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.
Resultaterne i rapporten understreger, hvor vigtigt det er, at forebyggelsesindsatser målrettet unge er helhedsorienteret, og ikke kun fokuserer på én enkelt risikofaktor. Der skal også være fokus på den kombination af risikofaktorer, vi ved, der eksisterer, og de udfordringer som forskellige grupper af unge kan have i øvrigt.
”Forebyggelsesindsatser er ofte rettet mod kun rygning, højt alkoholforbrug eller mental sundhed. Men ungdomslivet er generelt en periode karakteriseret ved høj risikovillighed på tværs af adfærdsfaktorer, og mange unge eksperimenterer med forskellige typer af rusmidler. Samtidig viser nye tal fra den nationale sundhedsprofil, at mistrivsel hos unge desværre er i stigning. Rapporten bekræfter, at vi skal blive langt bedre til at planlægge indsatser, der går på tværs og involverer flere aspekter af ungdomslivet frem for blot et eller to områder af gangen,” siger chefkonsulent Hanne Vibjerg.
Overgangen til ungdomsuddannelse er afgørende
Når man er ung, bliver man ofte påvirket af det miljø, man befinder sig i, og tiden på en ungdomsuddannelse kan være præget af søgen efter identitet og stor social aktivitet. Nogle unges rusmiddelforbrug kan derfor forklares ved den sociale sammenhæng de indgår i, og mange unge vil ændre adfærdsmønster og nedsætte deres forbrug af rusmidler, når de skifter til et nyt miljø, mens andre unge vil blive ved med at have et højt forbrug.”Det kan være en god idé at planlægge forebyggelsesindsatser, som sætter ind, når den unge skifter fra et miljø til et andet, for eksempel fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Her er det muligt at ændre på adfærd og skabe en ny god kultur, så de unge måske aldrig udvikler et problematisk forbrug, og deres mistrivsel ikke øges,” siger Hanne Vibjerg.
Rapporten er tænkt som et opslagsværk og henvender sig til kommunale forebyggelsesmedarbejdere og beslutningstagere, der kan bruge deres i planlægningen og prioriteringen af sundhedsindsatser.