Kommunalt samarbejde mellem København, Aarhus og Aalborg sætter fokus på tryghed blandt ældre mennesker, der bor i eget hjem

Hvad gør ældre borgere trygge i eget hjem, og hvordan kan vi understøtte det? Det er det overordnede spørgsmål i et nyt samarbejde mellem København, Aalborg og Aarhus kommuner, der begyndte i januar 2021. Idéen er at finde nye, innovative løsninger på spørgsmålene. Siden januar 2021 har de tre kommuner derfor indsamlet viden fra ældre borgere med fokus på deres oplevelse af tryghed og brug af nødkald. For mange borgere opleves nødkaldet – den lille knap, man kan have om halsen eller håndleddet, som forbinder borgeren direkte til henholdsvis den kommunale vagtcentral eller hjemmeplejen – som en tryghed. Men det bruges til mange flere ting end dets oprindelige funktion, forklarer Josefine Emma Jacobsen, der er projektleder i Københavns Kommune.

”Nødkaldet skal primært bruges til akut opståede situationer som fald eller alvorlige, akutte sygdomssymptomer, men mange ældre bruger nødkaldet til mange andre ting – for eksempel ringer nogle ældre for at bede om hjælp til noget praktisk, såsom at få gardinerne trukket for, eller de ringer, hvis de føler sig usikre eller triste og mangler en at tale med. Det tyder på, at nødkaldet ikke er den rette løsning for alle borgere, og derfor skal vi finde ud af, hvad vi så kan tilbyde dem, så deres behov bliver endnu bedre opfyldt” siger hun.

Tryghedsværktøj og nye indsatser

Brugen af nødkaldet indikerer for de tre kommuner, at der også er brug for at se på andre løsninger, der kan give borgerne tryghed. Sammen med innovationsvirksomheden INNOBA har de tre kommuner derfor gennemført en behovsanalyse, der er dybdegående afdækning af borgeres og pårørendes behov og ønsker. Der er gennemført sammenlagt 90 interviews af borgere, pårørende og medarbejdere.  Undersøgelsen har ført til udviklingen af et nyt tryghedsværktøj.

Tryghedsværktøjet består af tre dele: tryghedshjulet, der indbefatter 10 tryghedsbehov, arketyper og dialogkort. Du kan finde alle tre dele i behovsanalysen. Tryghedsværktøjet kan fx bruges af visitationen eller hjemmeplejen til at gå i dialog med borgeren om, hvad vedkommende har brug for at føle sig tryg, så der kan identificeres den helt rigtige løsning til borgeren. Det giver en anden indgang til arbejdet med tryghed og kan bringe nogle andre løsninger i spil end det traditionelle nødkald. Tryghedsværktøjet er ved at blive afprøvet i de tre kommuner.

Kommunerne er samtidig i gang med at afprøve andre idéer og udarbejde nye løsninger – herunder også teknologiske. Én løsning er digitale køleskabsmagneter til de ældre:

”Vi ved, at relationer med andre mennesker, særligt familie, er noget af det, der er med til at skabe stor tryghed for de ældre”, siger Monica Ekström, der er projektleder i Aarhus Kommune og uddyber: ”Mange pårørende vil gerne være en større del af deres ældres liv, men det kan være svært at finde ud af hvordan, og det kan også være overvældende. Samtidig udtrykker en del af de ældre frygt for at falde, uden at nogen opdager det. Så et af de tiltag, der er kommet frem, er digitale køleskabsmagneter til de ældre borgere.”

Tiltaget afprøves i Aarhus og Aalborg kommuner, og det fungerer ved, at magneten kodes, så der sendes en sms til en pårørende, hvis den ældre ikke har åbnet sit køleskab inden for et aftalt tidsrum på dagen. Den pårørende alarmeres således automatisk, hvis den ældres daglige rutiner brydes og får mulighed for at handle på den ældres manglende aktivitet. Hensigten med tiltaget er derfor at køleskabsmagneten skal skabe øget tryghed hos både de ældre og deres pårørende.

Samarbejde på tværs af Danmarks tre største kommuner

Det tætte samarbejde på tværs af de tre kommuner har vist sig både at give værdi til projektet i form af volumen, sparring og erfaringsudveksling. Samarbejdet beror på hyppig sparring og koordinering projektlederne i mellem samt en dedikeret styregruppe bestående af chefer fra de tre kommuner. I projektet gennemføres omkring 25 forskellige afprøvninger – nogle på tværs af alle tre kommuner og andre i en enkelt eller to. I de afprøvninger, der kun gennemføres af én kommune, får de andre kvalificeret viden om løsningerne uden selv at bruge ressourcer på at prøve dem af. En afledt effekt af samarbejdet har desuden vist sig i form af den generelle videndeling mellem kommunerne - også om forhold, der ikke er specifikt knyttet til projektet.

Der kan være store, individuelle forskelle på oplevelsen af tryghed og på behovet for hjælp og støtte til tryghed. Med dette projekt forsvinder nødkaldet ikke, men håbet er, at det på sigt vil kunne suppleres af en lang række andre redskaber. Alt sammen til gavn for de ældres tryghed.