Fra mødelokaler til læring og udvikling i daglig praksis i Struer

I Struer Kommune har vi i projekt Mere tid til nærvær arbejdet med at skabe mere omsorg og nærvær for beboerne på vores plejecentre.

I forløbet har vi bl.a. haft fokus på personcentret omsorg. Borgeren skal sættes i centrum frem for diverse opgaver, planlægning og dokumentation.

På plejecentret Bøgelund tog forløbet en uventet drejning, da plejecenterets funktionsleder ved første opstartsmøde med projektleder siger:

”Jeg kan ikke se hvordan vi skal komme igennem projekt Mere tid til nærvær her hos os. Det er umuligt at tage så mange medarbejdere ud af driften, der er så mange syge i forvejen og det er umuligt at få vikarer!” (Funktionsleder, Bøgelund).

Hvad skal vi gøre? Skal projektet aflyses på dette plejecenter? Kan vi gøre noget så de kan være med alligevel? Kan der trylles vikarer frem?

Inden dette første møde, har der været dialog med alle funktionsledere på kommunens plejecentre, hvor alle har nikket ja til at det var meningsfuldt for dem at der blev søgt penge til projektet. Funktionslederen af Bøgelund gav nu udtryk for, at plejecentret efter en lang periode præget af covid-19 og megen sygdom blandt personalet faktisk havde brug for det faglige boost og det refleksionsrum som projektet kunne give. Men i praksis kunne den oprindelige plan, ikke gennemføres.

Centerledelsen gav udtryk for, at det var utrolig vigtigt at dette plejecenter deltog i projektet. ”Det er i mine øjne ikke en mulighed at trække plejecenteret ud af projektet, så vi må tænke kreativt” (Centerleder)

Fokus i ansøgning til Sundhedsstyrelsens puljeopslag, var mere tid til nærvær blandt andet ved at se på arbejdsgange ift. dokumentation samt lærings- og refleksionsrum ift. hvordan man skaber mere nærvær i hverdagen på plejecentret. Det var den oprindelige plan, at alle medarbejdere skulle deltage i 4 læringsmøder af 2,5 times varighed, samt nedsættelse af en dokumentationsarbejdsgruppe der mødes 3 gange af tre timers varighed. Altså var det planlagte forløb meget ressourcekrævende på personalefronten. Der var i ansøgningen taget udgangspunkt, i et tidligere forløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, både ift. proces og indhold, da dette havde stor succes i kommunen.

Nye metoder til læring

Kan der skabes praksisnær læring og udvikling af praksis, uden at personalet tages væk fra driften??

Med fokus på funktionslederens store ønske om at deltage i projektet og centerledelsen udmelding, blev løsningen at flytte læring og de faglige refleksioner ud fra mødelokalerne til hverdagen på plejecentret. Den eksterne konsulent skulle deltage i dagligdagen på plejecentret, både i dag- og aftenvagten. I tillæg hertil skulle en mindre gruppe af nøglepersoner deltage i den planlagte læringsproces med læringsmøder og dokumentationsarbejdsgruppemøder.

”Det er da en fantastisk ide, at jeg kommer med ud i praksis! Så kan vi virkelig arbejde med udgangspunkt i stedets hverdag og med de udfordringer og behov de har præcist her, fremfor at tænke én løsning passer til alle plejecentrene.” (Ekstern konsulent)

Vi er nu spændte på at evaluere hvordan medarbejderne har oplevet at arbejde med læring i hverdagen frem for den mere klassiske læring i et mødelokale. Evalueringen vil muligvis have betydning for hvordan vi fremover skal tænke udviklingsforløb og muligvis give plejecentrene en større grad af selvbestemmelse ift. hvilken læringsmetode der bedst tilgodeser deres konkrete behov.