Bottom-up tilgang med lokale prøvehandlinger har vist vejen frem mod fælles principper for måltider og ernæring på plejecentre i Holstebro Kommune

Af udviklingskonsulent og projektleder Sofie Keller Dahl, Holstebro Kommune

Innovation gennem bottom-up tilgang

I Holstebro Kommune vil vi kvalitetsudvikle ernæringsområdet på tværs af plejecentrene med fokus på tre spor: Effektiv logistik, sund ernæring og socialt måltid. Vi har dermed fokus på både øget kvalitet og øget effektivitet i opgaveløsningen – begge med det formål at kunne tilgodese beboernes ønsker og behov. For at komme i mål med dette, er vi nødt til at gøre nogle ting anderledes – både i det små og i det store.

Hvad der giver mening at gøre anderledes, har vi undersøgt med en bottom-up tilgang. Med udgangspunkt i nuværende praksis, strukturer og arbejdsgange, har vi benyttet medarbejdernes oplevelser og input til at få viden om, hvordan disse kan ændres til forbedringer.

Lokale prøvehandlinger viser innovationsmuligheder

Medarbejdernes input er inkluderet gennem lokale prøvehandlinger. Metoden har været PDSA cirkler (Plan, Do, Study, Act), hvor medarbejderne lokalt har været med i ændringen, og dermed set og mærket både, hvad ændringen kræver og hvad den har af eventuelle gevinster. Eksempler:

• Flere steder har medarbejdere testet nye metoder til opvarmning af maden, som både var hurtigere og mere effektiv og dermed frigav mere tid hos medarbejderne, og samtidig også resulterede igen bedre kvalitet af den færdigvarmede mad.
  Dette har givet medarbejderne en ro og tryghed i opgaven, da den er blevet mere præcist beskrevet, og beboerne får mere veltilberedt mad, hvilket flere beboere har kommenteret positivt.
• Alle steder er der udført mange prøvehandlinger i forhold til mellemmåltider – hvilke små retter og snacks vil beboerne gerne have til mellemmåltiderne, hvordan kan vi servere dem på en fristende måde og hvornår på dagen kan vi få flere måltider ind? Desuden har vi undersøgt, om vi kan gøre noget anderledes i arbejdsgangene omkring måltiderne, så det bliver lettere for medarbejderne at servere de flere mellemmåltider?
  Flere steder har oplevet gode resultater ved at indføre madplaner for hele dagen, herunder også mellemmåltiderne, som sikrer variation hen over vagtlag og samtidig indføre forskellige proteinrige drikke som mellemmåltider, da det er hurtigt og nemt – både for beboere og personale.
• Flere steder har afprøvet forskellige tilgange til konceptet måltidsvært for at undersøge, hvad der skal til, for at skabe et godt socialt måltid. De bedste resultater er opnået når der er flere personaler, der har rollen som måltidsvært og som kan skiftes til opgaven, og når rollen og opgaverne heri er klart defineret og accepteret i personalegruppen. Når måltidsværten lykkedes, opleves måltidet som mere roligt og hyggeligt, og beboerne spiser mere – blandt andet fordi konflikter og stressede situationer kan tages hånd om i opløbet.

Med denne tilgang lykkedes vi ikke kun, når en prøvehandling gør beboere og personalet glade, men når en handling er afprøvet og vi har erfaringsviden om, hvad der får den til at lykkes eller ikke lykkes. Det er vidensgrundlaget og ikke en kortsigtet effekt, vi er ude efter. Dette har dog vist sig at være svært for medarbejderne at være i – dels fordi de ofte er vant til at arbejdet er konkret og kan vise et resultat, og dels fordi afprøvningerne ikke nødvendigvis bliver implementerede, til trods for gode resultater, da de endelige løsninger skal tage højde for mere, end det enkelte plejecenter, for at opnå en harmonisering på tværs.

”Det her med, at det i projektet er prøvehandlinger, at vi ikke skal have et resultat ud i den anden ende, har været svært. Vi er jo vant til at skulle sætte to streger under.” - Deltagende plejeboligleder

Selvom der i projektet ikke fokuseres på implementering i første omgang, er der alligevel flere af prøvehandlingerne, der har været så gode forbedringer, at personalet selv arbejder videre med dem. Eksempelvis måltidsværter, som giver personalet endnu flere muligheder for at imødekomme beboerne - flere mellemmåltider, som sikrer, at beboerne får den rette mængde mad fordelt over døgnet – madplaner, som sikrer variation over dagen.

”Kvaliteten af maden har forandret sig og forbedret sig, der er selvfølgelig stadig plads til forbedring, men nu har vi et større udvalg, før gentog retterne sig ofte, men nu er der mere variation. Beboerne spørger oftere ind til menuen og roser variationen.” – Deltagende medarbejder.

Overordnet set har udbredelsen af viden om, hvad den rette mad og mængde kan gøre for den enkelte beboer, været en stor gevinst og givet personalet endnu flere redskaber til at sikre opretholdelse af sundhedstilstand og trivsel. Her kan et ernæringsspil, hvor der kigges på en beboers samlede indtag af mad og drikke over et døgn, være en rigtig god øjenåbner for personalet, der

”Kan se en forskel hos beboerne, der er mere energi og nogle problematikker er forsvundet gennem korrekt kost.” – Deltagende medarbejder.

Projektmedarbejdere har gjort en forskel

Der har gennem projektet været ansat fem ernæringsambassadører, alle med en ernæringsfaglig baggrund, som havde deres hverdag lokalt på de fem deltagende plejecentre. De har arbejdet tæt sammen med både medarbejdere, ledere og beboere for at undersøge praksis på deltagende plejecentre, og gennem lokale prøvehandlinger indsamlet erfaringer og viden om, hvilke ændringer der kan føre til forbedringer og skabe mere værdi for både beboere og medarbejdere – både lokalt og på tværs af alle kommunens plejecentre.

Der hvor, projektmedarbejderne har gjort en stor forskel for de deltagende plejecentre, er gennem deres kontinuerlige fysiske tilstedeværelse – de har kunne drive projektet lokalt og sikre et vedvarende fokus – så prøvehandlingerne ikke forsvandt i mængden af opgaver hos personalet. Samtidig har de været en stor hjælp for personalet ved at give viden og inspiration, vise vejen og generelt starte det, som personalet ikke selv havde overskud til at få ændret, så personalet efterfølgende selv kan arbejde videre med det.

Første skridt mod en ensartning af ernæringsområdet for plejecentrene er udarbejdelse af en række fælles ’principper for måltider og ernæring’, som alle plejecentre over tid skal arbejde ud fra. Principperne afventer lige nu politisk behandling.