Selvstyrende teams: Når eget ansvar er meget ansvar

Af kommunikationskonsulent Sarah Mentzler, Københavns Kommune.

Indtil videre er tilbagemeldingerne, at det giver mening med fleksibilitet og hurtigere justeringer, men det er heller ikke uden udfordringer.

De selvstyrende teams har selv ansvaret for at visitere borgerne til tid og ydelser – eller rettere: de har ansvaret for at tildele den hjælp, borgerne har behov for. Det er teamet, der kan og skal beslutte, når borgerne skal have mere hjælp. Det er ikke visitationen. Men det er så også teamet, der skal reducere i hjælpen – for eksempel når borgeren er mere selvhjulpen efter et rehabiliteringsforløb – og det kan være svært.

Kontinuerlig check-in hos borgeren er nøglen

Hvor det tidligere har været visitator, som har fordelt hjælpen til borgerne, så er det nu de selvstyrende teams, der i fællesskab og gennem faglig drøftelse skal afklare, hvor det er smartest at bruge tiden. Men det er ikke helt nemt i praksis. Det kræver øvelse og tydelig kommunikation at være i dialog med borgerne og løbende at vurdere behov og tilpasninger. Og så kræver det en tillid til, at borgerne kan klare sig selv på egen hånd, når de er blevet hjulpet videre.

”Det er vigtigt at huske, at de fleste borgere først og fremmest ønsker at bevare et selvstændigt hverdagsliv. Derfor skal vi som sundhedsfaglige også turde skrue ned for hjælpen, når borgeren kan klare sig selv. Og netop fordi, at det selvstyrende team selv fordeler tid og ydelser, så kan de selv hurtigt få et besøg tilbage på plads, hvis borgeren igen får brug for hjælp”, fortæller projektleder Julia Willer Dallerup.

Det er sårbart at give slip

Det kan være svært at have ansvaret for at op- og nedjustere hjælp til en borger, men når man er en del af et team, skal man også gå ind på andres banehalvdel, og det kan være svært, fortsætter Julia Willer Dallerup:

”Det kan føles sårbart at melde ’egne’ borgere ind som nogle, der nu kan undvære éns hjælp. Og særligt, når man sidder i teamet og vender borgernes status, så kan det også være svært at pege på andres borgere og sige ’din borger er også klar til at få afsluttet sin hjælp’”.

Og det er netop den slags udfordringer, som man kan lære af, når man afprøver nye modeller og eksperimenter. Her er det vigtigt at være lydhør og give plads til justeringer, fortæller Julia Willer Dallerup, og fortsætter:

”Vi arbejder med udfordringen ved at understøtte dialogen i teamet. I opstarten brugte vi simulation til at træne fx teammøder og borgersamtaler for at få dialogen om planlægning ind under huden – og vi lærer stadig.”.

’Slip hjemmeplejen fri’ undersøger, hvordan fremtidens hjemmepleje kan se ud. En af de måder kan være at give medarbejderne i teams mere ansvar for fordelingen af tid og ydelser efter borgernes behov, og selvom det er meget ansvar at få, så er det et ansvar, der giver mening.