Prøvehandling udfordrer BUM-modellen i Kolding Kommune
I Kolding Kommune er de fuld i gang med en række prøvehandlinger for at finde ud af, hvordan de bedst mulig frigør tid og overskud til omsorg og nærvær – og dermed kommer tættere på borgerne.
Af kommunikationsansvarlig v. Tættere På, Tine Sloth Bækgaard, Kolding Kommune
I Tættere På vil vi forenkle visitationsprocessen med fokus på borgerens indgang i kommunen, meningsfuld dokumentation og relationer i fagland. Gennem projektperioden har vi indsamlet en masse data fra både borgerne, hjemmeplejen og visitationen for at blive klogere på, hvad der fungerer godt inden for disse områder – og hvad der fungerer knap så godt.
På baggrund af den data har vi udarbejdet en række prøvehandlinger, som vi tester på livet løs. Prøvehandlingerne giver os muligheden for at teste, hvordan en idé eller et tiltag fungerer i den virkelige verden. Vi laver dermed ikke store verdensomvæltende, permanente ændringer, men afprøver nye løsninger inden for en tidsbegrænset periode med efterfølgende evaluering og opsamling. Målet er at skabe meningsfulde løsninger i samspil med de personer, som hver dag er en del af BUM modellen – nemlig bestiller, udfører og modtager.
Vi udfordrer BUM-modellen
En af vores prøvehandlinger forsøger netop at udfordre BUM-modellen med et mål om større fleksibilitet og smidighed i visiteringsprocessen. Dette kan opnås på flere måder, men i denne prøvehandling arbejder to hjemmehjælpsgrupper, en kommunal og en privat, med rammerne for visiteringsprocessen.
Normalvis visiteres en ydelse af en visitator, som besøger borgeren i eget hjem. Herefter visiteres en ydelse, som er baseret på samtalen og de observationer, som visitatoren har gjort sig i borgeren hjem. Dette er stadig tilfældet i denne prøvehandling.
Men herfra er processen ændret. Prøvehandlingen åbner nemlig op for, at planlæggere, som laver køreplanen for hjemmehjælpen, og hjemmehjælpere i samarbejde kan vurdere og visitere, hvorvidt en borgers ydelse skal sættes op eller ned i tid. Dermed kan visitatoren skæres ud af ligningen for at forenkle processen og bringe beslutningen tættere på den daglige drift. Det betyder dog ikke, at visitatoren ikke længere spiller en afgørende rolle.
I sidste ende er det nemlig visitatorens ansvar at sikre, at borgerne får de ydelser, som de har behov for. Derfor afholdes der ugentlige møder mellem planlæggeren og visitatoren, hvor eventuelle ændringer i visitationen diskuteres. På den måde har visitatoren stadig mulighed for at have det fulde overblik – og ansvar – men i det daglige er det planlæggerne, som tager beslutningen om en ydelse skal sættes op eller ned.
Prøvehandlingen er inspireret af Svendborg kommune, som kører et lignende projekt. I Kolding Kommune har vi dog valgt at udfolde projektet ved at tilknytte to andre prøvehandlinger. I den ene prøvehandling satser visitatorerne på større tilstedeværelse i hjemmehjælpsgrupperne, da de nu er inddelt efter hjemmehjælpsdistrikterne og ikke borgernes CPR-numre. Dette betyder, at visitatorerne er fysisk til stede i hjemmehjælpsgrupperne igennem ugen, så de kommer tættere på deres kollegaer blandt planlæggerne og hjemmehjælperne – og på den daglige drift i borgerens hjem. I den anden prøvehandling forøger vi antallet af besøg fra visitatorerne særligt hjemme hos de helt nye borgere, så alle nye borgere får et besøg fra visitatoren for at sikre et godt indblik i borgerens perspektiv og liv.
Prøvehandlingen er endnu i sit tidlige stadie, og det er derfor for tidligt at konkludere noget endnu. Indtil videre har vi dog modtaget positiv feedback fra både planlæggere og visitatorer.
Hvordan får det os tættere på borgerne?
Målet for denne prøvehandling er som nævnt større fleksibilitet og smidighed i visiteringsprocessen. Ved at give planlæggerne visse muligheder for at justere i borgernes ydelser og skære visitatoren væk, åbner det op for, at vi kan komme tættere på borgerne.
For det er nemlig hjemmehjælperne og planlæggerne som allerede er tæt på borgerne. Det er dem, som har den tætte, daglige kontakt, hvorimod visitatoren kun ser borgerne sporadisk.
Derfor giver det mening at undersøge, hvorvidt denne justering af BUM-modellen kan være med til at sikre, at vi kommer tættere på borgerne.