Plejehjemmene i Aalborg Kommune skruer op for omsorgen og nærværet

Af projektleder Tobias Bøgeskov Eriksen og projektmedarbejder Ida Valentin, Aalborg Kommune

På Otiumgården og Uttrupgård er der herreklubber, hvor eftermiddagen står på indendørs bowling og kaffe, på Lundbyecenteret bliver der bundet blomster af overskudsblomster fra den lokale brugs og på Elmely træder medarbejderne aktivt i beboernes, de pårørendes og hinandens sted efter inspirerende oplæg om Perspektivskiftet. Listen af lokale initiativer er lang, for plejehjemmene i

Aalborg Kommune har igangsat mere end 30 forskellige lokale initiativer.

Frihed til at vælge meningsfulde lokale initiativer

Hvert plejehjem i Aalborg Kommune har modtaget midler til at igangsætte og afprøve et lokalt initiativ. Plejehjemsledere og assisterende ledere blev på en række temadrøftelser introduceret til rammerne for de lokale initiativer og drøftede forskellige ideer. Projektteamet udarbejdede et idekatalog med forskellige initiativer, som de enkelte plejehjem kunne lade sig inspirere af, og herefter var det op til de enkelte plejehjem at melde ind med deres lokale initiativ. Alle plejehjem er forskellige og derfor var tanken at give plejehjemmene frihed til at iværksætte de aktiviteter, som giver mening hos det enkelte plejehjem.

Medarbejdere og ledere har i samarbejde fundet ud af, hvilken aktivitet, der passer til deres plejehjems behov og ønsker. Flere steder er også Bruger- og Pårørenderåd blevet involveret. Det har resulteret i en lang række lokale initiativer, som kan opdeles i tre kategorier:

Individuelle beboerinitiativer

De individuelle beboerinitiativer dækker over de initiativer, som har en direkte indflydelse på borgeren. Plejehjemmet Lundbyecentret fik blandt andet den idé at udvikle samarbejder med lokale butikker i nærheden for at igangsætte flere aktiviteter. Heriblandt blev der indgået en aftale med Meny’s blomsterafdeling, der i stedet for at smide blomster ud, afleverer dem hos plejehjemmet. Plejehjemmet kan derfor afholde blomsterbinding for beboerne, hvor både fællesskabet og følelsen af egne evner hos beboerne øges. ”Aktiviteterne giver beboerne en følelse af at være betydningsfulde. Pludselig har de en funktion, hvilket giver dem højere livskvalitet” udtaler plejehjemsleder Christina Viffert. På Bøgemarkscentret, som er et specialplejehjem, har man igangsat initiativet ’hvordan ville en rigtig god dag se ud i beboerens liv’. Her afsætter personalet tid og rum til at finde ud af hvad beboerne ønsker, og så efterleve det.

Opbygning af nærværskompetencer

Opbygning af nærværskompetencer dækker over de initiativer, som klæder medarbejderne på til at indgå i nærværende relationer med borgere. Et eksempel på dette initiativ findes hos plejehjemmet Elmely, der oplevede stor succes med ’perspektivskiftet’, som er en faglig metode til at kunne sætte sig i både beboere og de pårørendes sted (Ljungmann, 2018) . Louisa Olsen, plejehjemsleder på Elmely, fortæller, hvordan medarbejderne har oplevet stor succes med at arbejde med metoden. ”Den vigtigste pointe, som plejehjemmet har erfaret sig gennem arbejdet med metoden er, at alt adfærd er kommunikation, hvilket har fået medarbejderne til at reflektere over, at der kan ligge mere bag beboeres og pårørendes ord og handlinger, end der siges og vises”.

Tværgående initiativer

Et af de tværgående initiativer involverer en psykolog, som har haft eksistentielle samtaler med beboerne for at forbedre de ældres livskvalitet. På Plejehjemmet Sofiegården blev der etableret et samarbejde med en ergoterapeut, således måltidsværterne kunne oplæres i at have fokus på dysfagi. Dette har medført, at medarbejderne har fået et nyt fokus på den professionelle rolle de har, når de spiser med beboerne. Det har betydet, at der er kommet en større accept omkring, at medarbejderne sidder og hyggesnakker med beboerne under måltiderne. ”Førhen kunne beboerne måske sidde et kvarter ved bordet, nu sidder de der gerne op til en time og hygger sig” udtaler plejehjemsleder Birgitte Christensen. Ligeledes er der blevet etableret et samarbejde med en musikterapeut. For flere beboere har det betydet smertelindring og afspænding, og samtidig har det skabt øget fællesskab og styrket relationerne på plejehjemmene.

Omsorg og nærvær fylder mere i hverdagen

Medarbejderne på plejehjemmene er blevet mere bevidste om at tilrettelægge arbejdsgange og rutiner, som skaber rum for mere samvær og nærvær. Derfor er omsorg og nærvær blevet en større og mere bevidst del af det professionelle arbejde på plejehjemmene. Generelt er der kommet mange positive tilbagemeldinger fra både medarbejdere, beboere og pårørende, hvorfor de lokale initiativer har vist sig som værende en afgørende del af det kulturelle fokus, der er på nærvær og omsorg på plejehjemmene. På baggrund af de gode erfaringer har projektteamet udarbejdet en oversigt over alle lokale initiativer i Aalborg Kommune. Materialet er udarbejdet med henblik på, at plejehjemmene kan inspirere hinanden og synliggøre, hvad der er muligt at implementere.

Du kan læse mere om de igangsatte lokale initiativer i Aalborg Kommune her.

Hvorfor ekstra fokus på omsorg og nærvær er nødvendigt

Medarbejdere på plejehjemmene har mange opgaver og flere forskellige roller, som de træder ind og ud af i løbet af en dag. Det blev tydeligt, da Aalborg Kommune i 2017 fik udarbejdet en kulturanalyse. En gruppe antropologer fulgte hverdagen på to plejehjem: de trak i samme tøj som medarbejderne og deltog i plejen, og de så nærmere på interaktionen mellem borger og medarbejder. Gennem deres observationer på de to plejehjem trådte fire arbejdsroller frem:

• Sygeplejeren: som behandler beboernes sygdomme og sikrer at beboerne får den sundhedsfaglige hjælp, som de har brug for. Det er den rolle som fylder mest – fx tager medicindosering ofte lang tid for assistenten.
• Husassistenten: som ordner dagligdags- og praktiske gøremål som at skifte sengetøj, rydde op og gøre rent.
• Kontorfunktionæren: Udfører dokumentationsarbejde og skaber overblik over dagens arbejdsopgaver. Det er alt det arbejde der foregår bag skærmen.
• Familiemedlemmet: Skaber en følelse af hjemlighed for beboerne ved at være nærværende og udvise særlig opmærksom for hver enkelt beboer. Det er denne rolle der fylder mindst.

Figur 1: De fire arbejdsroller, kulturanalyse af Gemeinschaft (2017).

Analysen vakte genkendelse hos de øvrige plejehjem i Aalborg Kommune, hvor ledere og medarbejdere kunne genkende de fire roller og dermed se potentialet for at styrke nærværet. For når familierollen fylder mindst, samtidig med at ledere og medarbejdere brænder for at være nærværende, skabe følelsen af hjemlighed og være opmærksomme på den enkelte beboer er der et potentiale for at styrke nærværet.

I kulturanalysen blev mulige årsager til familierollens omfang beskrevet. Antropologerne kom frem til, at der hersker et ideal om den foretagsomme kollega. Det kan synes mere legitimt at være synlig effektiv end at være nærværende. Det betyder, at det er mere legitimt hos kollegaer og ledere, at have travlt med at tømme opvaskemaskinen, tørre køkkenbordet af og rydde af spisebordet, end at sætte sig ved middagsbordet og være en del af måltidet med beboerne.

Kulturændring - mod en mere nærværende hverdag

De seneste år har Aalborg Kommune arbejdet målrettet på at styrke den nærværende kultur, legimitere omsorg og nærvær og gøre det til en naturlig og professionel del af arbejdet på plejehjemmene. Aalborg Kommunes eksisterende fokus var i tråd med Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen og projektet har derfor været en naturlig del af kommunens eksisterende fokus. De lokale initiativer har i høj grad bidraget til at sætte omsorg og nærvær endnu højere på dagsordenen, fremme familierollen og bryde med forestillingen om den foretagsomme kollega.