Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i drift og udvikling af kommunale plejecentre i Holstebro Kommune - bestyrelser som en mulig platform

Af projektleder Susanne Tang, Holstebro Kommune.

Baggrund

I Holstebro Kommune eksisterer der på nuværende tidspunkt bruger/pårørenderåd, hvor brugere og pårørende inddrages i hverdagen på plejecentrene. Udover brugere og pårørende, deltager en repræsentant fra Ældrerådet og flere steder har en repræsentant fra plejecentrets Vennekreds også en plads i bruger/pårørende rådet. Der er forskel på hvor velfungerende bruger/pårørende rådene er, og det varerier naturligt nok også over tid. Et fælles element for alle bruger/pårørende råd er, at det er intentionen at medlemmerne skal være nuværende brugere og pårørende. Med en gennemsnitlig tid på plejecentret på 2 år for beboerne, er det flere steder vanskeligt at opretholde kontinuitet og stabilitet i bruger/pårørenderådene. Et andet fælles vilkår er, at beboerne i stigende grad har et meget lavt funktionsniveau, især kognitivt, og at det derfor kan være vanskeligt at finde beboere der reelt kan deltage i bruger/pårørende rådene.

Ønsket bag at etablere bestyrelser på plejecentrene er at:

• Fremme en større inddragelse af, og samskabelse med, pårørende og aktører i det lokalsamfund der omgiver plejecentret. Pårørende kan også være tidligere pårørende.
• Give plejeboliglederen et sparringsrum ift. strategi, hverdag og drift af plejecentret.
• Sætte mere fokus på de overordnede linjer og strategier, samtidig med at der skal være fokus på den enkelte beboers trivsel.

Ønsket om at etablere bestyrelser på plejecentrene i Holstebro Kommune opstod som et politisk ønske, hvorimod der var, og til en vis grad stadig er, en mere skeptisk holdning blandt plejeboliglederne. I arbejdet med bestyrelser er der opstået flere dilemmaer. Et af dem er omkring medlemmer, og hvem der kan og skal være med i bestyrelserne.

Medlemmer – hvem kan og skal være med i bestyrelserne?

Når vi kigger på bestyrelser på plejecentre, kan det ses som et ønske om i højere grad at samskabe velfærd med relevante interessenter. I en samskabelsestankegang, er der naturligvis et ønske om at bestyrelserne kommer til at leve op til et demokratisk ideal, hvor der er plads til at en forskellighed af synspunkter, ideer og udviklingspotentialer kan komme til orde. Der er dermed behov for at sammensætte bestyrelsen, så relevante parter inkluderes i bestyrelsen. I nærværende sammenhæng er det beboere, pårørende (inkl. tidligere pårørende), borgere fra lokalsamfundet og Ældrerådet i kommunen der er identificeret som de mest relevante interessenter. Betegnelsen ”lokalsamfund” dækker over at forventningen er, at det primært vil være borgere der har en tilknytning til det lokalsamfund (eks. landsbysamfund) der ligger omkring plejecentret, men lokalsamfund kan også dække hele kommunen – og i visse tilfælde også personer bosiddende udenfor kommunen.

I de nuværende bruger- /pårørende råd indgår der, udover beboere og pårørende, også en repræsentant for medarbejderne, en repræsentant for Ældrerådet og en repræsentant for plejecentrets vennekreds. Disse repræsentanter bibeholdes i de kommende bestyrelser, hvor Ældrerådsrepræsentanten har et særligt ansvar for kobling til det politiske niveau og for at skabe viden på tværs af bestyrelserne. Repræsentanten fra vennekredsen har naturligt nok et særligt ansvar for at sikre sammenhæng mellem bestyrelsens vision og arbejde, og vennekredsens aktiviteter.

Der opstår især overvejelser og dilemmaer, når det kommer til udvælgelse/udpegning af bestyrelsesmedlemmer der skal repræsentere beboere, pårørende og lokalsamfundet.

Beboerne som bestyrelsesmedlemmer

Målgruppen for bestyrelsens arbejde er, ikke overraskende, nuværende, men også fremtidige, beboere på plejecentrene. Det mest legitime er derfor at stile mod at sikre at der er beboerrepræsentanter i bestyrelserne. Dette afstedkommer imidlertid flere overvejelser. På nuværende tidspunkt er udgangspunktet i bruger- /pårørenderådene netop, at beboerne skal indgå i disse. Hensigten er god, men også formuleret på et tidspunkt, hvor beboerskaren var anderledes end den er i dag. Igennem de seneste år er kriterierne for at komme på plejecenter ændret, og funktionsniveauet for de fleste beboere på plejecentrene er i dag ganske lavt. På den baggrund opstår der en bekymring ved beboernes deltagelse i bestyrelserne, dels fordi det for nogle medarbejdere og plejeboligledere ses som et overgreb at svækkede beboere skal sættes i situationer de kan have svært ved at overskue, og dels fordi netop beboernes svækkelse, og dermed de hensyn der skal tages til dem, måske kan udgøre en barriere for andre mulige repræsentanters deltagelse i bestyrelsen.

Hos os bliver løsningen en formulering hvor beboere kan indgå i bestyrelserne hvis det er muligt at finde en beboer der har lyst og resurser til dette, men hvor en bestyrelse også kan etableres uden beboere. Vores intention er at skabe mulighed for at de mennesker der indgår i målgruppen for bestyrelsens arbejde aktivt kan indgå – men hvor der også er frihed til at bestyrelsen kan arbejde, selvom der ikke er beboere der har resurser til at indgå. Bestyrelsen får sammen med ledelsen til opgave at sørge for at beboerne høres ift. udvikling, drift og hverdag på plejecentret, hvorved beboernes inddragelse sikres.

Pårørende som bestyrelsesmedlemmer

At have pårørende i bestyrelser er genkendeligt fra en lang række andre bestyrelser, eks. på skole- og daginstitutionsområdet. Forskellen mellem disse bestyrelser og bestyrelser på plejecentre er indlysende; nemlig at med et barn i daginstitution/skole forventes man som forælder at være i en veldefineret periode, hvorimod man som pårørende til en beboer på et plejecenter ikke på forhånd kan sige noget om, hvor længe man har en pårørende status. Derudover er oplevelsen fra bruger- /pårørenderådene at det kan være svært at finde pårørende der har overskud og lyst til at sidde i et sådant råd, ligesom flere pårørende kan bo langt væk fra plejecentret. Sidst er oplevelsen, at mange pårørende naturligt er optaget af den situation og de behov som netop den beboer de er pårørende til har, og at det for mange kan være svært at se det større, og mere langsigtede, perspektiv. Til gengæld er oplevelsen, at der er tidligere pårørende som både har reel erfaring og indsigt i hverdagen som pårørende, og som har et større overskud til at arbejde med den strategiske udvikling af plejecentret, end nuværende pårørende.

I Holstebro Kommune arbejdes der på baggrund af ovenstående med en model, hvor nogle pladser i bestyrelsen er reserveret til pårørende, men hvor pårørende også kan være tidligere pårørende. Der sættes en tidsramme for, hvor længe man kan beholde titlen som pårørende, hvorefter et bestyrelsesmedlem kan overgå til at repræsentere det omgivende samfund. Således prøver vi at lave en model der både tilgodeser behovet for at inddrage personer der har egne erfaringer som pårørende, men som også imødekommer vanskelighederne ved at rekruttere mennesker som er i en til tider svær situation som nuværende pårørende, ved at lave en bredere definition at begrebet pårørende.

Involvering af repræsentanter fra det omgivende samfund

Med de ovenstående ønsker til bestyrelser på plejecentrene er det iboende, at der skal inviteres repræsentanter fra det omgivende samfund ind i bestyrelserne. Hvor vi har en vis form for erfaring med inddragelse af de allerede nævnte interessenter fra deres involvering i bruger- /pårørenderådene, vækker inddragelse af interessenter fra lokalsamfundet et behov for at gå nye veje ift. rekruttering og nye overvejelser om samskabelse og rekruttering. Groft kan rekrutteringsovervejelserne deles op i dels et ønske om at rekruttere ”de rigtige” til bestyrelserne (og hvem er ”de rigtige”), og overvejelsen om hvordan bestyrelsesarbejdet skal se ud, hvis det skal være attraktivt at være med i bestyrelsen for mennesker der ikke nødvendigvis har nogen særlig berøring med et plejecenter (og dermed ikke et iboende incitament til at sidde i bestyrelsen). Her har vi søgt inspiration hos andre sociale organisationer, eks. væresteder, varmestuer og lignende, hvor bestyrelsesmedlemmerne ikke behøver have anden tilknytning til det sted de sidder i bestyrelse, end at de ønsker at gøre en forskel for de mennesker der er tilknyttet stedet. Oplevelsen er her, at det kan være svært at rekruttere, og især hvis der er ønske om særlige kompetencer. Håbet er at bestyrelser på plejecentre har nogle rekrutteringsmuligheder i lokalsamfundet, bl.a. ved at plejecentrene har et ønske om også at være en form for resurse i lokalsamfundet.

Konkret stiler vi efter at beskrive bestyrelsesarbejdets indhold og omfang, hvad man kan forvente at få ud af at sidde i en bestyrelse (bestyrelsesarbejdet er ulønnet), og hvilke kompetencer, viden, interesser og resurser vi søger hos bestyrelsesmedlemmerne. Ved på denne måde at være præcise, men samtidig bibeholde en åbenhed overfor ”det vi ikke ved vi har brug for”, håber vi at kunne vække interessen for at sidde i en plejecenterbestyrelse hos potentielle medlemmer. Mens der forventes at gennemføre valg for beboer- og pårørende repræsentanter, forventes udpegning på baggrund af en rekrutteringskampagne at blive brugt ved rekruttering af repræsentanter fra det omgivende samfund.

Hvordan sammensætter man den rigtige bestyrelse?

Ovenstående spørgsmål har vi desværre ikke det endelige svar på, men spørgsmålet forudsætter i hvert fald enighed om hvad ”den rigtige bestyrelse” er for en størrelse. Enighed er ikke nem at opnå, fordi behov og ønsker kan variere fra plejecenter til plejecenter, og såmænd også fra person til person. Derfor har vi oplevet et behov for at lave en overordnet model der sikrer at der er en vis ensartethed mellem bestyrelserne i kommunerne, men som også levner plads til individuelle tilpasninger til det enkelte plejecenter. Modellen er endnu ikke godkendt politisk, og vi har stadig til gode at finde ud af om vi faktisk kan rekruttere til bestyrelserne og hvad den rigtige model i Holstebro Kommune ender med at være. Vi tror på at vi kan være med til at skabe gode bestyrelser, som er værdifulde for udvikling og drift af plejecentrene, og som også er attraktive at være en del af. Samtidig tror vi at det kommer til at tage tid at etablere bestyrelserne, og at det kræver en investering at hjælpe bestyrelserne godt på vej. Lige nu drøfter vi derfor, hvordan vi kan klæde dels plejeboliglederne og dels bestyrelsesmedlemmerne godt på til at varetage deres nye roller. Ambitionen er at være klar til at starte bestyrelser op i løbet af 2023.