Hvad er pakkeforløb for kræft?
Et pakkeforløb for kræft er en standardiseret beskrivelse af patienters forløb fra mistanke om sygdom over udredning, behandling og opfølgning samt rehabilitering og palliation (lindring ved livstruende sygdom) med anbefalede standardforløbstider for udvalgte elementer i forløbet.
Elementer i et kræftpakkeforløb - se detaljer i forløbet i vores patientpjecer
Hvad er et kræftpakkeforløb?
Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Som udgangspunkt er undersøgelserne booket på forhånd, så du undgår unødig ventetid og hurtigt får klar besked, om du har kræft eller ej.
Et pakkeforløb rummer typisk følgende elementer:
Henvisning
Hvis din læge har mistanke om, at du kan have en kræftsygdom, bliver du henvist til et kræftpakkeforløb. De fleste, der henvises til kræftpakkeforløb har ikke kræft.
Undersøgelser
På afdelingen gennemgår du en en række undersøgelser, der skal afklare, om der er kræft eller ej. Det kan være en god idé, at du tager en pårørende med til undersøgelserne.
Ikke kræft
Hvis undersøgelserne viser, at du ikke har kræft, afsluttes pakkeforløbet.
Egen læge: Hvis du efterfølgende har spørgsmål eller behov for opfølgning på din situation, kan du tale med din egen læge.
Din egen læge kan hjælpe dig med at vurdere, om du har behov for anden udredning, behandling eller andre tilbud.
Kræft påvist
Hvis undersøgelserne viser, at du har kræft, fortsætter du i pakkeforløbet, og du vil få tilbudt en behandling.
Behandling
Behandlingen er tilpasset dig ud fra en samlet vurdering af dine behov og din sygdom.
Under behandlingen kan du få behov for lindring, genoptræning eller anden støtte. Fortæl personalet, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig bedst muligt.
Opfølgning
Senest tre måneder efter afsluttet behandling får du en samtale med personalet om dine behov, og du får en personlig opfølgningsplan.
Du skal have information om, hvem der har ansvaret for din behandling, og hvor du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål, nye symptomer, bivirkninger eller senfølger til behandlingen.
Kontakt afdelingen, hvis du er i tvivl.
Hvordan ønsker du at blive inddraget?
Det er op til dig, om du vil benytte dig af tilbud om undersøgelser, behandling og opfølgning.
Fortæl afdelingen, hvordan du vil inddrages, og hvis du har brug for hjælp til at træffe beslutninger. Eller om du har brug for mere tid til at snakke din situation igennem med dine pårørende.
Fortæl også om dit helbred, din livsstil, og hvad der er vigtigt for dig. Det bedste resultat opnås, når beslutningerne træffes i samarbejde mellem dig og sundhedspersonalet.
Pjecer til patienter og pårørende
Til mange af kræftsygdommene er der udgivet pjecer. Hvis du skal gennemgå et pakkeforløb kan du her læse om, hvilke undersøgelser og eventuelle behandlinger du kan forvente at gennemgå.
Brystkræft
Bygspytkirtel, galdegange og lever
Bygspytkirtel, galdegange og lever - kræft
Diagnostisk pakkeforløb
Hoved- og halskræft
Livmoderen
Livmoderhalskræft
Lungekræft
Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi
Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi
Modermærkekræft
Myelomatose (knoglemarvskræft)
Myelomatose (knoglemarvskræft)
Primær hjernekræft
Prostatakræft
Spiserør og mavesæk - kræft
Tyk- og endetarm - kræft
Urinvejene
Ydre kvindelige kønsorganer - kræft
Ydre kvindelige kønsorganer - kræft
Æggestokkene
Materialer til fagpersoner
Læs mere om, hvad et kræftpakkeforløb er og se de generelle rammebeskrivelser for organisering og ansvarsfordeling, forløbstider mv.:
Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer. Begreber, forløbstider og monitorering - for fagfolk
Læs mere om materialernes indhold i beskrivelserne til fagpersoner: