Screening for livmoderhalskræft
Der er omkring 340 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark, og hvert år dør omkring 90 kvinder af sygdommen. Siden 2006 er er alle danske kvinder mellem 23 og 64 år blevet tilbudt at blive undersøgt for livmoderhalskræft.
Ved at undersøge for livmoderhalskræft kan man nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg og dø af sygdommen. Hvis celleforandringer opdages og behandles tidligt, kan mange tilfælde af livmoderhalskræft undgås. I sjældne tilfælde vil man finde kræft ved undersøgelsen. Jo tidligere man opdager livmoderhalskræft, jo mindre risiko er der for, at kræften har spredt sig.
Der findes også forhold, der taler imod at blive undersøgt for livmoderhalskræft. Ved at deltage i undersøgelsen, risikerer man at blive behandlet unødvendigt, da de celleforandringer, man finder ved screeningen, i visse tilfælde ikke ville udvikle sig til kræft. Og nogle gange vil undersøgelsen føre til mistanke om celleforandringer, som afkræftes ved yderligere undersøgelser. Der kan derfor være tale om falsk alarm.
Du kan læse mere om gavnlige og skadelige virkninger ved undersøgelsen i informationspjecen og den tilhørende FAQ, som der er link til nederst på siden.
De to undersøgelsesmetoder
Der findes to metoder til at blive undersøgt for livmoderhalskræft. Celle-baseret undersøgelse og HPV-baseret undersøgelse. Begge metoder er velafprøvede og gode til at finde de kvinder, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft.
Ved begge undersøgelser får kvinden taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Forskellen mellem de to metoder ligger altså ikke i, hvordan prøven bliver taget, men i hvordan celleprøven efterfølgende bliver undersøgt. Metoden har også betydning for, hvor lang tid der går, før du bliver inviteret til en undersøgelse igen.
Du kan læse mere om de to metoder i FAQ’en, som der er link til nederst på siden.
Hvem screenes hvornår?
Kvinder i aldersgruppen 23-29 år tilbydes en celle-baseret undersøgelse hvert tredje år.
Kvinder i alderen 60-64 år tilbydes HPV-baseret undersøgelse hvert femte år.
Fra januar 2021 blev HPV-baseret undersøgelse indført side om side med celle-baseret undersøgelse til kvinder i alderen 30-59 år. Det skete på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Kvinder i alderen 30-59-år, født på en ulige dato, bliver hvert femte år tilbudt en HPV-baseret undersøgelse som første undersøgelse. Findes der HPV i prøven, bliver prøven også undersøgt for celleforandringer.
Kvinder i aldersgruppen 30-59-år, født på en lige dato, vil ligesom tidligere blive tilbudt en cellebaseret undersøgelse. Kvinderne i alderen 30-49 år bliver inviteret hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50-59 år bliver inviteret hvert femte år.
Både den celle-baserede og den HPV-baserede undersøgelse er velafprøvede og gode metoder til at finde de kvinder, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Ved at bruge begge metoder sideløbende kan man undersøge og beskrive, hvilke fordele og ulemper metoderne har.
Du kan i FAQ, som der er link til nederst på siden, læse mere om baggrunden for, at alle kvinder ikke tilbydes samme undersøgelsesmetode.
Sådan foregår undersøgelsen
Lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. Prøven er den samme, uanset om der undersøges for celleforandringer eller HPV.
Nogle kvinder oplever ubehag forbundet med at få taget prøven. Prøven bliver efterfølgende undersøgt på et laboratorium.
Svaret på prøven kommer via e-boks, med mindre der er aftalt andet med lægen. Kvinder, der ikke er tilmeldt e-boks, får svaret med posten. Prøvesvaret kan også slås op på Sundhed.dk.
Hvis svaret på prøven følges af en anbefaling om at få taget en opfølgende prøve, eller at få foretaget yderligere undersøgelser hos en gynækolog, skal kvinden selv kontakte egen læge for at aftale nærmere.
Fokus på deltagelse
Deltagelse i undersøgelsesprogrammet er et fokuspunkt for Sundhedsstyrelsen. Over 25 % af de inviterede kvinder deltager ikke i screeningsprogrammet, og disse kvinder tegner sig for cirka halvdelen af alle nye tilfælde af livmoderhalskræft.
Danske og internationale undersøgelser peger på, at det ofte ikke er et bevidst fravalg, der gør, at kvinder ikke lader sig undersøge. Det er derimod praktiske omstændigheder som for eksempel at få bestilt tid og komme til lægen, mangel på information eller bekymring for, hvad undersøgelsen indebærer.
FAQ: Spørgsmål og svar om tilbud om screening for livmoderhalskræft