Erfaringsopsamling: Nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin

I 2021 fik 15 projekter i kommuner og på sygehuse midler til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens gennem kompetenceudvikling af personale i ældreplejen, læger med flere.

8. februar 2024 udkommer en rapport, der samler op på erfaringerne fra projekterne, sammen med casebeskrivelser af de 15 projekter. Rapporten beskriver blandt andet, hvilke tiltag kommunerne har søsat og hvilke gode og dårlige erfaringer, de har gjort sig.

Vi ved, at antipsykotisk medicin kan nedsætte de kognitive evner hos mennesker med demens og svække deres evne til at kommunikere. Derfor er et af målene i den nationale demenshandlingsplan at nedbringe forbruget af antipsykotika til denne gruppe mennesker med 50 procent frem mod 2025.

Projekterne sætter mennesket i centrum frem for sygdommen for at skabe størst mulig trivsel, og samtlige projekter tager udgangspunkt i personcentreret omsorg og andre psykosociale indsatser. På tværs af projekterne har især fire elementer vist sig at være vigtige for at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin.

Projekterne, deres erfaringer, læringer og resultater beskrives enkeltvis i rapporten ”Cases: Læringer og resultater fra projekterne”. Der er desuden udviklet en erfaringsopsamling, der opsummerer de erfaringer, der går på tværs af projekterne i de fire temaer.

Hent erfaringsopsamlingen og cases

Puljen havde til formål at understøtte kompetenceudvikling af personalets færdigheder på demensområdet i forhold til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens.

Læs mere om puljen her

4 vigtige elementer i nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens

Mere viden og flere handlemuligheder

Projekterne har særligt fokuseret på at styrke medarbejdernes viden og forståelse for forskellige ikke-medicinske tilgange. Det er fx socialpædagogiske metoder til at sikre borgerens trivsel samt viden om demens, antipsykotisk medicin og neuropædagogik. Samtidig har de fokuseret på at styrke medarbejdernes kompetencer til at bruge denne viden i mødet med borgeren.

Systematikker, der undersøger den faglige praksis

Flere projekter fortæller, at før projekterne blev søsat var arbejdsgange og mødesystematikker især rettede mod de fysiske aspekter af pleje og omsorg. Derfor har man i flere projekter indført helt nye arbejdsgange og mødesystematikker med det formål at sætte borgernes sociale og psykiske trivsel på dagsordenen.

Samarbejde og vidensdeling

Flere projekter har fokuseret på at systematisere samarbejde på tværs af sektorer, fagligheder og vagtlag. Nogle har haft fokus på at styrke samarbejdet med praktiserende læger, som har ansvar for at udskrive og seponere antipsykotisk medicin.

En nærværende og insisterende ledelse

Et gennemgående træk på tværs af projekterne er, at for at lykkes med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin kræves en nærværende og insisterende ledelse, som fastholder fokus på dagsordenen, og som sikrer ejerskab fra medarbejderne samt de nødvendige rammer for indsatsen.