Fagligt oplæg og regeringens 1. handlingsplan for den ældre medicinske patient 2012-2015
I 2011 udarbejdede Sundhedsstyrelsen ’Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan’ som var udgangspunkt og baggrund for den daværende regering og satspuljepartiernes nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 2012-15.
I forlængelse af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udarbejdede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med de centrale aktører Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen og National Sundheds-it (NSI), en fælles udmøntningsplan for de 11 konkrete initiativer, der skulle:
- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser
- Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet
Den økonomiske ramme for planen var på 200,4 mio. kr. Langt det største beløb blev afsat til initiativet om ’Fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter.
Læs mere om forløbskoordinationen her
Udmøntningen af de enkelte initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient blev under hele forløbet fulgt af Styregruppen for den ældre medicinske patient.
Værktøjer til tidlig opsporing
Samarbejde om subakutte/ akutte tilbud til ældre medicinske patienter
Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje