xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Udfyld habilitets­erklæring

Alle, som arbejder for eller rådgiver Sundhedsstyrelsen, skal udfylde en habilitetserklæring. Du skal bruge MitID til at underskrive erklæringen.

For at sikre gennemsigtighed offentliggør vi erklæringer for personer, der skal bistå Sundhedsstyrelsen med at rådgive, undervise eller behandle sager. Erklæringerne fjernes som udgangspunkt en måned efter at samarbejdet med Sundhedsstyrelsen ophører / arbejdsgruppens sidste afrapportering m.v.

Når du har underskrevet og indsendt din habilitetserklæring, vurderer udvalgssekretariatet, om du har forhold, der kan betyde noget for enkelte sager eller for din habilitet generelt. Hvis udvalgssekretariatet vurderer, at der er forhold, der er problematiske for din habilitet, vil de kontakte dig.

Svarer du ja til nogle af spørgsmålene, er det ikke ensbetydende med, at der er problemer med din habilitet. Det beror på en konkret vurdering af forholdet og den opgave, som du skal varetage for Sundhedsstyrelsen.

Der findes ingen bagatelbegrænse for, hvad du skal indberette.

Samtykke til offentliggørelse

Vedrører din bistand Sundhedsstyrelsens myndighedsudøvelse, betyder din signering også, at du giver samtykke til, at Sundhedsstyrelsen kan offentliggøre habilitetserklæringen på www.sst.dk.

 

Har du spørgsmål til udfyldelse af habilitetserklæringen, kan du kontakte Sundhedsstyrelsen på tlf. 72 22 74 00.

 

Hvis vi har spørgsmål til din udfyldte habilitetserklæring, bliver du kontaktet af en medarbejder fra Sundhedsstyrelsen.

1. Opgavetype

Du skal oplyse alle de forhold, som du bistår/skal bistå Sundhedsstyrelsen med. Det betyder, at hvis du i forvejen sidder i fx en arbejdsgruppe og nu skal sidde i et nævn, skal du angive begge.