Sansestimuli, indretning og fysiske omgivelser i forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd i ældreplejen
Som led i handlingsplanen er der sat fokus på, hvordan sansestimuli, indretning og fysiske omgivelser kan understøtte borgernes og medarbejdernes trivsel og tryghed.
Erfaringsopsamling
På baggrund af de 14 projekter i puljen har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en erfaringsopsamling, som henvender sig til ledere og medarbejdere på ældreområdet, der kan blive inspireret til at arbejde med sansestimuli og demensvenlig indretning for at øge trivsel og livskvalitet hos ældre med demens. Tilpasning af sansestimuli er anvendeligt til at forebygge og handle på borgernes mistrivsel og kan derfor bidrage til at reducere udadreagerende adfærd.
Erfaringsopsamling - Sansestimuli og demensvenlig indretning
Webinar: Få sansestimuli på dagsorden i ældreplejen
Webinaret blev optaget mandag d.19. juni 2023 kl.12.30-13.45
Kortlægning
For at øge viden og erfaringer om sansestimuli har Sundhedsstyrelsen afdækket eksisterende viden på området samt indhentet kommunale erfaringer med at arbejde med sansestimuli. Denne kortlægning er blevet udgivet i 2019. Formålet med udgivelsen er at bidrage til det fremadrettede arbejde med at forebygge og reducere udadreagerende adfærd på ældreområdet.
Pulje
I 2019 udmøntede Sundhedsstyrelsen en pulje, hvor kommuner og private leverandører kunne søge om at igangsætte indsatser i forhold til at understøtte borgernes behov for sansestimuli. Kommuner og private leverandører kan som en del af indsatsen afprøve og opsamle erfaringer i forhold til borgere med demens, som har særlige behov for tilpasset stimuli.
Pulje til 'Indretning og fysiske omgivelser til at forebygge udadreagerende adfærd'