xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anbefalinger og inspiration til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udad­reagerende adfærd i ældreplejen

Anbefalingerne sætter rammerne for arbejdet med at skabe trivsel for både borgere og medarbejdere og dermed forebygge voldsomme episoder i ældreplejen.

ANBEFALINGER 02 DEC 2020

Anbefalingerne sætter fokus på, hvordan man i praksis kan etablere en systematisk og forebyggende tilgang til arbejdet med at skabe trivsel i hverdagen. Anbefalingerne tager udgangspunkt i et dobbeltperspektiv, hvor der er fokus på trivsel og tryghed for både borgere og medarbejdere. Anbefalingerne giver viden om, hvordan ledere og medarbejdere kan samarbejde om at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder i forbindelse med den daglige støtte, pleje og omsorg for borgeren.

Anbefalingerne henvender sig primært til ledere og medarbejdere på ældreområdet, som arbejder på plejehjem, i hjemmeplejen og på midlertidige ophold, men fx også i tværgående, lokale arbejdsmiljøorganisationer, på træningscentre, uddannelsesinstitutioner mv. Derudover kan forvaltninger i kommuner og regioner finde viden og inspiration i anbefalingerne, når der skal iværksættes initiativer på området.

Der er i alt ni anbefalinger, som knytter sig til de tre temaer forebyggelse, håndtering og læring. For hver anbefaling er der beskrevet relevante indsatser og metoder.

Anbefalinger og inspiration til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen (76 sider)

Se desuden kort udgave

Der findes også en kort udgave af anbefalingerne med de vigtigste pointer  for hver af de ni anbefalinger for arbejdet med at skabe trivsel for både borgere og medarbejdere og dermed forebygge voldsomme episoder i ældreplejen.

Den korte udgave kan være særligt brugbar for ledere og medarbejdere tæt på praksis.

Anbefalinger og inspiration til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen - kort udgave (44 sider)