xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Planteøstrogener

Artikel fra Rationel Farmakoterapi 3, 2022

Mathies Mørck Jepsen1,Henrik Horwitz1

1) Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg  og Frederiksberg Hospital

Indledning

Der kan være en del gener forbundet med menopausen, som får kvinder til at rette henvendelse til almen praksis. En del af disse gener er relateret til et fald i den endogene produktion af østrogen. Der findes mange veldokumenterede lægemidler til behandling af menopausegener, men der er blandt kvinderne en frygt for bivirkninger, fx blodpropper og kræft.

Der findes et stort marked for planteøstrogener til behandling af menopausegener, og brugen af komplementær behandling til menopausegener er i studier fundet at være op mod 50% [1]. Det er derfor relevant, at den praktiserende læge er opdateret på den tilgængelige viden om effekten af planteøstrogen, og vi vil i det følgende gennemgå denne med særligt fokus på hede-svedeture (-kaldes også vasomotoriske gener), bone-mass-density (BMD) og frakturrisiko samt kræftrisiko.

Forekomst og virkning

Planteøstrogener er naturligt forekommende stoffer, hvis kemiske struktur ligner estradiol. De findes blandt andet i soja, rødkløver og korn. De fleste kosttilskud, der bruges til lindring af menopausegener, baserer sig på én type planteøstrogen, nemlig isoflavon [2]. Evidensen for effekt er mest solid indenfor isoflavoner og specielt fermenteret isoflavon [3].

Planteøstrogener kan binde til østrogenreceptor alfa og beta og udøve både agonistisk og antagonistisk effekt [4]. Der er studier, der tyder på, at den gavnlige effekt på hede-svedeture og BMD primært skyldes en enkelt metabolit, der omdannes af specifikke bakterier i tarmen. Samme studier finder, at tilstedeværelsen af de nødvendige tarmbakterier hovedsageligt findes hos asiater og måske kun findes hos 20% af en vestlig population [5, 6].

Effekt på hede-svedeture

En metaanalyse fra 2016 finder, at isoflavon reducerede antallet af daglige hede-svedeture med ca. 1 [7]. Studierne, der ligger til grund for metaanalysen, var ganske heterogene og dækkede over et varieret felt af isoflavon-formuleringer [7]. Et litteraturstudie fra 2021 finder ligeledes, at der formentligt er en lille, men heterogen effekt af planteøstrogen på hede-svedeture. Antallet af hedeture pr. døgn spændte fra 1-20 i de inkluderede studier, og den samlede reduktion var ca. 1 [8].

Effekt på BMD og frakturrisiko

Studier har vist, at isoflavoner kan øge BMD, hvis isoflavonerne er på en såkaldt aglykon-molekyleform [3, 9, 10]. Dette vil oftest være i form af et fermenteret produkt [3]. En metaanalyse over 52 randomiserede studier fra 2019 har vist, at isoflavoner øger BMD med 0,8% i den lumbale rygsøjle, med 0,2% i hoften og med 2,3% i lårbenshalsen [11]. Det er usikkert, om de fundne forøgelser af BMD er klinisk relevante. Vi er ikke bekendt med randomiserede og placebokontrollerede studier, der har vist effekt på risikoen for frakturer, men et prospektivt kohortestudie på japanske kvinder med 15 års follow-up finder, at der er en association mellem isoflavonindtag og nedsat -risiko for frakturer [12].

Bivirkninger

Langtidsbivirkninger er ikke vel-undersøgt, og sikkerheden af disse kosttilskud er genstand for debat [8, 10, 13, 14]. Der foreligger viden om, at 150 mg isoflavon pr. dag i 2,5 år ikke har vist øget forekomst af livmoderkræft hos kvinder uden tidligere kræft [14]. Et studie på 81 brystkræftpatienter undersøgte rødkløverbehandling -under samtidig tamoxifenbehandling. Behandlingen havde ingen klinisk relevant effekt på brystvæv eller endometrievæv [15].

Konklusion

Kosttilskud bliver flittigt brugt mod menopausegener. For planteøstrogener kan der være nogen effekt på hede-svedeture og BMD. Sikkerhedsprofilen for planteøstrogener hos kvinder med tidligere bryst- eller livmoderkræft er fortsat omdiskuteret. Hormonbehandling i overgangsalderen er gennemgået i hovedartiklen i denne udgave af månedsbladet.

Kvinder, der ønsker at afprøve planteøstrogener, bør informeres om, at der er mangelfuld evidens for både effekt og bivirkninger. 


Korrespondance: Mathies Mørck Jepsen, mathies.moerck.jepsen@regionh.dk

Habilitetserklæringer og referencer kan ses på www.irf.dk

 

Referencer

  1. Nelson HD, Vesco KK, Haney E et al. Nonhormonal therapies for menopausal hot flashes: systematic review and meta-analysis. JAMA 2006;295:2057-71.
  2. Křížová L, Dadáková K, Kašparovská J, Kašparovský T. Isoflavones. Molecules 2019;24:1076.
  3. Lambert MNT, Langkjer ST, Jeppesen PB. Isoflavoner som behandlingsmulighed ved østrogenmangel. Ugeskr Læger. 2020;182(21):V11190643.
  4. Ewies AA. Phytoestrogens in the management of the menopause: up-to-date. Obstet Gynecol Surv. 2002;57(5):306-13.
  5. Jackson RL, Greiwe JS, Desai PB, Schwen R. J. Single-dose and steady-state pharmacokinetic studies of S-equol, a potent nonhormonal, estrogen receptor β-agonist being developed for the treatment of menopausal symptoms: Menopause. 2011;18(2):185-93.
  6. Tousen Y, Ezaki J, Fujii Y et al. Natural S-equol decreases bone resorption in postmenopausal, non-equol-producing Japanese women: a pilot randomized, placebo-controlled trial. Menopause. 2011;18(5):563-574.
  7. Franco OH, Chowdhury R, Troup J et al. Use of plant-based -therapies and menopausal symptoms: a systematic review and meta-analysis. JAMA. 2016;315(23):2554-63.
  8. Rowe IJ, Baber RJ. The effects of phytoestrogens on postmenopausal health. Climacteric. 2021;24:57-63.
  9. Lambert MNT, Hu LM, Jeppesen PB. A systematic review and meta-analysis of the effects of isoflavone formulations against estrogen-deficient bone resorption in peri- and postmenopausal women. Am. J. Clin. Nutr. 2017;106(3)801-811.
  10. Olsen A, Kyrø C, Schwarz P et al. Kosttilskud med plante-østrogener. Ugeskr Læger. 2018;180:V04180286.
  11. Akhlaghi M, Nasab MG, Riasatian M, Sadeghi F. Soy isoflavones prevent bone resorption and loss, a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(14):2327-2341.
  12. Kojima A, Ikehara S, Kamiya K et al. Natto intake is inversely associated with osteoporotic fracture risk in postmenopausal Japanese women. J Nutr. 2020;150(3):599-605.
  13. Isoflavoner som behandlingsmulighed ved østrogenmangel. Ugeskriftet.dk https://ugeskriftet.dk/debat/isoflavoner-som-behand-lingsmulighed-ved-ostrogenmangel[TK1] .
  14. Risk assessment for peri- and post-menopausal women taking food supplements containing isolated isoflavones. EFSA J. 2015;13:4246.
  15. Ferraris C, Ballestra B, Listorti C et al. Red clover and lifestyle changes to contrast menopausal symptoms in premenopausal patients with hormone-sensitive breast cancer receiving tamoxifen. Breast Cancer Res Treat. 2020;180(1):157-165.



Opdateret 06 APR 2022