Aktivering og stimulering af alvorligt syge ældre kan forebygge delir
Alt for mange alvorligt syge ældre medicinske patienter rammes af delir. Patienter med delir bliver konfuse, ændrer adfærd og kan udvikle psykoselignende symptomer. Tilstanden bliver ofte overset, og det kan føre til længere ophold på sygehuset, hæmme patientens aktivitet, føre til øget medicinforbrug og – i yderste konsekvens – være livsfarlig.
Alt for mange alvorligt syge ældre medicinske patienter rammes af delir. Patienter med delir bliver konfuse, ændrer adfærd og kan udvikle psykoselignende symptomer. Tilstanden bliver ofte overset, og det kan føre til længere ophold på sygehuset, hæmme patientens aktivitet, føre til øget medicinforbrug og – i yderste konsekvens – være livsfarlig.
”Men det er muligt at forebygge en del af de mange tilfælde af delir, hvis vi bliver bedre til at spotte de patienter, der er i fare for at udvikle sygdommen, og sætter ind med den rigtige behandling,” udtaler specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Maria Herlev Ahrenfeldt.
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en ny national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af delir.
Helt overordnet anbefaler Sundhedsstyrelsen at sætte større fokus på at nedsætte risikoen for delir. Retningslinjen anbefaler blandt andet at hjælpe patienter til at komme op og røre sig, gøre sengestuen så hjemlig som muligt, og fremme en naturlig døgnrytme og god ernæring.
Pårørende kan spille en afgørende rolle i behandlingen af patienter med delir, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man overvejer at inddrage familien aktivt.
Mange ældre er i behandling med flere typer medicin på samme tid. Derfor er det en god ide at gennemgå medicinforbruget og eventuelt forsøge at nedsætte det hos alle ældre, der er i fare for at udvikle delir. Antipsykotika bør kun bruges i de tilfælde, hvor de metoder, der bliver beskrevet ovenfor, med forskellige typer af aktivering og skærmning ikke slår til, eller hvor behandlingen er vanskelig på grund af patientens delirøse tilstand.