Netværksdage om fremtidens forebyggelse på ældreområdet
Sundhedsstyrelsen danner et nyt netværk om fremtidens generelle forebyggelsesindsats på ældreområdet
Den generelle forebyggelsesindsats blev med den nye ældrelov sat fri pr. 1. juli 2025. Det betyder, at kommunerne selv skal beslutte, hvordan de vil tilrettelægge den generelle forebyggelse på ældreområdet fremover.
Derfor inviterer Sundhedsstyrelsen kommuner, frivillige foreninger og andre aktører til at deltage på vores gratis netværksmøder. Her kan I udveksle idéer og finde løsninger samt skabe nye relationer, som kan hjælpe jer til at styrke den lokale forebyggelsesindsats.
Hvad får du ud af at deltage?
- Inspiration og sparring om bestemte temaer (fx træning og funktionsevne, opsporing af borgere med forebyggelsespotentiale, anvendelse af data mv).
- Mulighed for at møde andre i tilsvarende roller og dele erfaringer.
- Redskaber og ny viden du kan bruge i dit arbejde.
- Inspiration til bedre samarbejde mellem lokale foreninger og kommunen.
Målgruppe
Netværkene er for dig, der arbejder med den generelle forebyggelse på ældreområdet i en kommune, fx forebyggelseskonsulent, sundhedskonsulent, udviklingskonsulent eller leder, eller som gennemfører aktiviteter i en lokal forening, fx frivillige tovholdere mv.
Tid og sted
Der afholdes i alt foreløbigt tre netværksdage i hhv. ”øst Danmark” og ”vest Danmark” i perioden fra november 2025 – september 2026. Hvert møde varer ca. 4 timer og afholdes på forskellige lokationer.
Praktisk information
Netværksmøderne i øst afholdes:
- 6. november 2025 – Comwell Køge Strand, Strandvejen 111, 4600 Køge
- Marts 2026 – Information følger, snarest muligt.
- September 2026 –Information følger, snarest muligt.
Tilmeld dig netværksmøderne i øst her
Netværksmøderne i vest afholdes:
- 04.11.2025 – Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
- Marts 2026 – Information følger, snarest muligt.
- September 2026 –Information følger, snarest muligt.
Tilmeld dig netværksmøderne i vest her
Du skal som udgangspunkt kunne deltage i alle tre netværksdage
Tilmelding og antal pladser
Det er gratis at deltage, og forplejning er inkluderet.
Der er plads til ca. 60 deltagere. Tilmelding foregår efter ”først til mølle ”-princippet. Sundhedsstyrelsen forbeholder sig retten til at sortere i de tilmeldte deltagere. Da der er et begrænset antal pladser, forbeholder Sundhedsstyrelsen sig retten til at afvise interesserede tilmeldte, som ikke tilhører målgruppen.