Eksperimentelle kræftkirurgiske funktioner 2020 og 2021

Baggrund

Med de politiske aftaler om ’Patienternes Kræftplan IV’ blev der på finansloven for 2017 afsat midler til regionerne til etablering og drift af funktioner for eksperimentel kræftkirurgi. Der blev afsat 10 millioner kroner over en fireårig periode og 2 millioner kroner årligt fra 2021 og frem.

Formålet med midlerne er at styrke erfaringsopsamlingen og tilbuddet om eksperimentel kræftkirurgisk behandling i Danmark, at sikre en høj international kvalitet i kræftkirurgien og ensartet udbredelse af nye behandlingsformer.

Ved første ansøgningsrunde i 2017 uddelte Sundhedsstyrelsen cirka 1.7 mio. kr. for 2017 og cirka 1.5 mio. kr. for 2018. Midlerne gik til fem forskellige kræftkirurgiske funktioner.

Ved ansøgningsrunden i 2019 blev der uddelt cirka 3 mio. kr. til seks forskellige kræftkirurgiske funktioner.

Hvad er eksperimentel kræftkirurgi?

En behandling kaldes eksperimentel, når der ikke findes samme grad af videnskabelig dokumentation for effekten af behandlingen som ved en etableret behandling. Ved den eksperimentelle behandling er der en vis formodning og sandsynlighed for, at indgrebet vil gavne patienten.

Eksperimentel kræftkirurgisk behandling er kendetegnet ved:

nye kombinationer af etablerede behandlingsprincipper (både kirurgiske og ikke-kirurgiske)
nye kirurgiske metoder og principper
nye indikatorer og/eller færre kontraindikationer (for etablerede metoder)

Eksperimentel kirurgi har sigte på at etablere behandlingstilbud med fokus på både resektabilitet og/eller operabilitet, der sikrer patienter et tilbud om operation, de ikke får i dag. Eksperimentel kirurgi omfatter indgreb med såvel kurativt som palliativt sigte. Der er tale om kirurgisk behandling, der ikke i dag er standardtilbud hverken nationalt eller internationalt, hvilket oftest vil betyde, at den pågældende behandling ikke er anført i kliniske retningslinjer, internationale guidelines mv., og at der er sparsom evidens på området.