Stemmer fra praksisfeltet - Fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats
Denne antologi er en unik samling af 16 artikler, der er skrevet af projektdeltagere/-ledere i de kommuner, der deltog i satspuljen "Tidlig indsats for sårbare familier", som blev afsluttet 30. juni 2021.
De deltagende kommuner har fået til opgave at skrive om lige præcis det, som de har lyst til at give videre som vidnesbyrd for det, der er foregået i deres kommune i de 3½ år, projektet har løbet.
Det er der kommet spændende artikler ud af, som forhåbentlig kan inspirere andre kommuner til at sætte fokus på den tidlige indsats’ betydning for familiernes sundhed og trivsel og på betydningen af den tværprofessionelle indsats, når familier skal tilbydes den rette indsats i rette tid af de rigtige professionelle samarbejdspartnere.
Håbet er, at antologien vil kunne give sundhedsplejersker, ledere, studerende, fagfolk, politikere og andre interesserede et indblik i, hvordan der med udgangspunkt i universelle ydelser kan arbejdes med særlige indsatser for de kommende forældre og spæd- og småbørnsfamilier, der har behov for en tidlig og hurtig indsats som et forebyggende element i familiens og især barnets trivsel og udvikling.
Trykt version
Indhold
Effekt af graviditetsbesøg og 15-18 mdrs.-besøg
- Graviditetsbesøg/familiebesøg – hvilken effekt har det for familierne?
- Værdiskabelse ved graviditetsbesøget
- Graviditetsbesøg til alle
- Erfaringer med 15-18 månedersbesøg i sundhedsplejen
Den nødvendige systematik
- Kendte barrierer for rekruttering til COS-P kræver nye svar
- Udvidet sundhedspleje – en fælles tværfaglig tidlig indsats
- Tidlig indsats har startet en positiv bevægelse
Projektet lykkes i tværfagligt samarbejde
- Et levende projekt
- Tidlig indsats i det tværfaglige arbejde – robuste og velfungerende samarbejdsmodeller
Da familieafdeling og sundhedspleje gik sammen
– optimering af den tidlige opsporing
Sundhed og synergi – når tværfagligt samarbejde går op i en højere enhed
Når rettidige forebyggende tværfaglige indsatser gør en forskel
Tværfaglighed
– når sundhedsplejersker og pædagogisk personale arbejder sammen
- At være på besøg i – og sammen med en anden faglighed
- Tværfagligt samarbejde, der skaber tryghed
- Hvordan lykkes et stort, tværfagligt projekt
- Et fælles sprog for alle – erfaringer med ADBB metoden i praksis