Fremtidens speciallæge

Rapporten indeholder 20 anbefalinger:

1. Kompetenceniveau for speciallægeanerkendelse
2. Klinisk kompetenceprofil for nyuddannede læger og bevarelse af klinisk basisuddannelse
3. Videreuddannelsens varighed
4. Nationale specialebeskrivelser der beskriver kerneopgaver
5. Nye målbeskrivelser der styrker fælles kompetencer
6. Fleksibilitet og merit
7. Modernisering af de syv lægeroller
8. Nye kriterier for specialer
9. Oprettelse af funktionsmodel med fælles uddannelsesindhold for Klinisk biokemi, Klinisk immunologi og Klinisk mikrobiologi
10. Modernisering af funktionsmodellen i intern medicin
11. Flere fælles kompetencer i de kirurgiske speciallægeuddannelser
12. Det akutmedicinske speciale
13. Efteruddannelse der styrker speciallægekompetencen
14. Fagområdeuddannelser og fagområdekriterier
15. Systematisk kompetencevurdering i alle videreuddannelsesforløb
16. Tilpasning af specialespecifikke og generelle kurser
17. Forskningstræning erstattes af kursus i anvendelse af forskning og kvalitetsarbejde
18. Medicinsk pædagogisk understøttelse af uddannelsesopgaven
19. Kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i almenog speciallægepraksis
20. Koordineret dimensionering og prognose

Fremtidens speciallæge - ændring af den lægelige videreuddannelse

168 sider

Indhold

• Resume (Summary)
• Anbefalingsoverblik
• 1. Introduktion 
  • 1.1. Baggrund og formål
  • 1.2. Proces for revisionen
  • 1.3. Læsevejledning
  • 1.4. Ordliste
• 2. Baggrund
• 2.1. Formalisering af videreuddannelsen
  • 2.2. Kvalitetsudvikling og øget kapacitet i den lægelige videreuddannelse 1970-2000
  • 2.3. Udvikling af videreuddannelse siden årtusindeskiftet
  • 2.4. Forandringer i sundhedsvæsenet
  3. Den lægelige videreuddannelse i dag
  • 3.1. Det retslige grundlag
  • 3.2. Opbygning
  • 3.4. Specialestruktur
  • 3.5. Indhold og læring
  • 3.6. Den teoretiske uddannelse - kurser
  • 3.7. Prognose og dimensionering
  • 3.8. Organisering og styring
  • 3.9. Kvalitetssikring og -udvikling
  • 3.10. Grunduddannelsen - medicinstudiet
  • 3.11. Efteruddannelse
  • 3.12. Lægelig videreuddannelse i udlandet
• 4. Viden og data
  • 4.1. Vidensgrundlag
  • 4.2. Demograf, folkesundhed og sygdomsmønstre (aktivitet og data)
  • 4.3. Aktivitet og data – Sundhedsvæsenet
  • 4.4. Aktivitet og data – Lægelig uddannelse og arbejdsmarked
• 5. Udfordringer og muligheder
  • 5.1. Den demografske udvikling og multisygdom
  • 5.2. Specialisering og fragmenterede sundhedsydelser
  • 5.3. Øget aktivitet og mindsket robusthed i sundhedsvæsenet
  • 5.4. Ulighed i sundhed
  • 5.5. Mentalt helbred og psykisk sygdom
  • 5.6. Primærsektoren
  • 5.7. Lægelivet og det lægelige arbejdsmarked
  • 5.8. Den teknologiske og faglige udvikling
  • 5.9. En øget aktivitet uden for det ofentlige sygehusvæsen
• 6. Anbefalinger
  • 6.1. Den fremtidige speciallægeuddannelses mål
  • 6.2. Opbygning af den lægelige videreuddannelse
  • 6.3. Speciale- og målbeskrivelser
  • 6.4. Uddannelsesfeksibilitet
  • 6.5. Lægeroller
  • 6.6. Specialestruktur
  • 6.7. Lægelig efteruddannelse
  • 6.8. Gennemførelse af speciallægeuddannelse i kliniske enheder
  • 6.9. Kompetencevurdering
  • 6.10. Kurser
  • 6.11. Forskningstræning
  • 6.12. Organisering og styring
  • 6.13. Evaluering, kvalitetssikring- og udvikling
  • 6.14. Prognose og dimensionering
  • 6.15. Inddragelse af andre aktører i videreuddannelsen
• Referencer
• Gældende regelgrundlag for den lægelige videreuddannelse

Bilag

Bilagsrapport: Fremtidens speciallæge - ændring af den lægelige videreuddannelse

592 sider

1. Kommissorium for revisionen
2. Medlemmer af arbejdsgrupperne
3. Gældende bekendtgørelse om speciallæger
4. Gældende bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
5. Grafisk fremstilling af udviklingen af specialestrukturen
6. Overgangen mellem den prægraduate uddannelse og klinisk basisuddannelse
7. Lægerollerne
8. Oplæg til revision af kurserne i den lægelig videreuddannelse
9. De syv lægeroller – status, udfordringer og forslag (notat fra arbejdsgruppe 1)
10. Målbeskrivelsesarbejdet i specialeselskabernes perspektiv - Del 1. idékatalog og del 2. spørgeskemaundersøgelse
11. Notat 1 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på arbejdet med målbeskrivelsen
12. Notat 2 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på struktureret brug af kompetencevurdering
13. Notat 3 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på uddannelsesprogrammer i den lægelige videreuddannelse
14. Notat 4 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på uddannelsesledelse, vejlederfunktion og uddannelsesvejledning i den lægelige videreuddannelse - del 1 og del 2
15. Patienternes ønsker til fremtidens lægers rolle og kompetencer (VIBIS)
16. Speciallægekompetence (notat fra arbejdsgruppe 1)
17. Specialekriterier (notat fra arbejdsgruppe 2)
18. Specialestruktur – status og muligheder (notat fra arbejdsgruppe 2)
19. Notat om Hospitalsmedicin som lægeligt speciale (notat fra arbejdsgruppe 2)
20. Notat vedr. ønsker til nye grundspecialer (notat fra arbejdsgruppe 2)
21. Afrapportering - Laboratoriemedicinske specialer
22. Afrapportering – Patologisk anatomi og Retsmedicin
23. Afrapportering – Billeddiagnostiske specialer
24. Afrapportering – Arbejdsmedicin og Samfundsmedicin
25. Simulationsbaseret træning
26. Kvalitetsmonitorering i almen praksis