xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English
Menu

Pejlemærker for rehabiliteringsforløb for ældre

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række pejlemærker og fokuspunkter, som har til formål at danne grundlag for en fælles diskussion for de kommende års udvikling af rehabiliteringsforløb for ældre efter § 83 a i Danmark.

Pejlemærkerne er udarbejdet i 2020 i forbindelse med evalueringen af Pulje til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre, hvor Sundhedsstyrelsen udgav notatet Rehabiliteringsforløb til ældre – Opsamling på evaluering og status på rehabilitering efter § 83 a i Danmark.

Det er tydeligt, at kommunerne har etableret mange gode, men nogen gange også forskellige tilbud i forbindelse med rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Der er et potentiale for fortsat at samle op på den viden, der findes i kommunerne om praksis på området samt dele og udbrede gode erfaringer med virksomme elementer i rehabiliteringsforløbene på tværs af kommunerne.

Gå til notatet

 

Pejlemærker

Borgercentreret tilgang og styrket koordinering

En borgercentreret tilgang med hele borgerens liv i fokus på tværs af lovgivning og sektorer er en vigtig forudsætning for et godt rehabiliteringsforløb.

En borger i rehabiliteringsforløb kan samtidig med § 83 a få indsatser fra andre områder i kommunen. Det kan for eksempel være hjemmepleje, hjemmesygepleje eller træning og fra eksterne aktører som hospital, almen praksis mm.

Opmærksomhed på en fælles forståelse af rehabilitering, koordinering og ledelsesmæssig prioritering, der understøtter tværfagligt samarbejde omkring borgerens rehabiliteringsforløb samt inddragelse af de rette kompetencer i forløbet, er derfor et fortsat fokuspunkt i den videre udvikling af virksomme rehabiliteringsforløb.

Bæredygtige rehabiliteringsforløb

Overgangen fra rehabiliteringsforløb til eventuelt hjemmepleje udgør en risiko for, at borgerens evne til at klare sig selv i hverdagen falder. Derfor er et fortsat fokus på, hvordan borgerens funktionsevne fastholdes efter endt rehabiliteringsforløb vigtig. Dette gælder både i forhold til samarbejde og overgang til hjemmeplejen, eller hvis borgeren bliver selvhjulpen efter et rehabiliteringsforløb, hvor opfølgning kan være nødvendigt.

For fortsat at sikre bæredygtige rehabiliteringsforløb, er det også vigtigt kontinuerligt at have fokus på løbende kompetenceudvikling af medarbejdere tilknyttet rehabiliteringsforløb samt faglig ledelse og ledelse på tværs af områder.

Rehabiliteringsforløb for borgere i plejebolig

Borgere, der bor i plejebolig, er også i målgruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a, men der kan være andre muligheder og udfordringer end ved rehabiliteringsforløb til 
borgere, der modtager hjemmepleje. Der er forskel på, i hvor udbredt grad kommunerne og de enkelte plejecentre arbejder med denne målgruppe. Derfor vil der være potentiale for at afdække og udbrede viden om kommunernes erfaringer med rehabilitering til borgere i plejebolig.
 

Øget viden om organiseringsformer

Organiseringen omkring rehabiliteringsforløb er meget forskellig fra kommune til kommune, da der er forskellige rammer og muligheder for de forskellige kommuner (borgergrundlag, organisering af området generelt, leverandører på området, økonomiske muligheder). Hver organiseringsform har sine muligheder og begrænsninger. Der er både behov for at se nærmere på, hvordan de enkelte organiseringsformer bedst tilrettelægges, samt hvordan der uanset organiseringsform bedst samarbejdes på området mellem de forskellige fagligheder og områder, der er i spil undervejs i et rehabiliteringsforløb.

Viden om virkning af rehabilitering på tværs af landet

For at sikre det bedste grundlag for at udvikle området, er det et fokusområde, at der fortsat indsamles viden og udarbejdes analyser om, hvilke tilgange og indsatser der virker bedst i forhold til forskellige målgrupper. Der findes flere evalueringer og analyser, der tager udgangspunkt i udvalgte projekter og kommuner, men det er aktuelt vanskeligt at give et mere sammenhængende overblik over rehabilitering på tværs af landet, og hvorvidt tilgange og indsatser har potentiale på tværs af kommuner. Fremadrettet vil det styrke området at arbejde mod mere viden på nationalt plan om virksomme tilgange, forudsætningerne for at indsatserne virker, og hvilke indsatser der fungerer bedst for hvilke målgrupper.

Kvalitet i dokumentation

Med indførelsen af FSIII har kommunerne en metode og et sprog, der i højere grad end tidligere har et rehabiliterende fokus. Både for den enkelte kommune og på nationalt plan er der mulighed for i fremtiden at arbejde videre med data og dokumentation, som baggrund for at udvikle og forbedre kvaliteten af rehabiliteringsforløb. Herunder at:

  • det er den rette data, der bliver journaliseret
  • kommuner kan anvende data strategisk til at udvikle egen indsats
  • der samles op på nationalt plan ud fra valide data.

Deling af viden samt udvikling og udbredelse af virksomme metoder 

Kommunerne bruger forskellige metoder og redskaber i arbejdet med rehabiliteringsforløb, som i større eller mindre grad ligner hinanden. For at sikre at kommunerne hele tiden kan inspirere hinanden og dele deres gode erfaringer, er det vigtigt at understøtte erfaringsudveksling fx gennem netværksaktiviteter eller andre udbredelsesaktiviteter, hvor de virksomme metoder og tilgange samles, udvides og udbredes yderligere. Et eksempel kan fx være erfaringer med og metoder til, hvordan kommunerne kan lykkes med at koble tidlig opsporing af ændringer i borgerens habitualtilstand med rettidige rehabiliteringsforløb. På sigt bør det overvejes, om der med fordel kan fastsættes yderligere fælles nationale faglige principper for og metoder til rehabilitering efter 83 a, baseret på gode erfaringer og bedste praksis i kommunerne, der kan styrke høj kvalitet på tværs af landet.
Opdateret 15 DEC 2022