Pejlemærker for rehabiliteringsforløb for ældre
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række pejlemærker og fokuspunkter, som har til formål at danne grundlag for en fælles diskussion for de kommende års udvikling af rehabiliteringsforløb for ældre efter § 83 a i Danmark.
Pejlemærkerne er udarbejdet i 2020 i forbindelse med evalueringen af Pulje til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre, hvor Sundhedsstyrelsen udgav notatet Rehabiliteringsforløb til ældre – Opsamling på evaluering og status på rehabilitering efter § 83 a i Danmark.
Det er tydeligt, at kommunerne har etableret mange gode, men nogen gange også forskellige tilbud i forbindelse med rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Der er et potentiale for fortsat at samle op på den viden, der findes i kommunerne om praksis på området samt dele og udbrede gode erfaringer med virksomme elementer i rehabiliteringsforløbene på tværs af kommunerne.
Pejlemærker
Borgercentreret tilgang og styrket koordinering
En borgercentreret tilgang med hele borgerens liv i fokus på tværs af lovgivning og sektorer er en vigtig forudsætning for et godt rehabiliteringsforløb.
En borger i rehabiliteringsforløb kan samtidig med § 83 a få indsatser fra andre områder i kommunen. Det kan for eksempel være hjemmepleje, hjemmesygepleje eller træning og fra eksterne aktører som hospital, almen praksis mm.
Opmærksomhed på en fælles forståelse af rehabilitering, koordinering og ledelsesmæssig prioritering, der understøtter tværfagligt samarbejde omkring borgerens rehabiliteringsforløb samt inddragelse af de rette kompetencer i forløbet, er derfor et fortsat fokuspunkt i den videre udvikling af virksomme rehabiliteringsforløb.
Bæredygtige rehabiliteringsforløb
Overgangen fra rehabiliteringsforløb til eventuelt hjemmepleje udgør en risiko for, at borgerens evne til at klare sig selv i hverdagen falder. Derfor er et fortsat fokus på, hvordan borgerens funktionsevne fastholdes efter endt rehabiliteringsforløb vigtig. Dette gælder både i forhold til samarbejde og overgang til hjemmeplejen, eller hvis borgeren bliver selvhjulpen efter et rehabiliteringsforløb, hvor opfølgning kan være nødvendigt.
For fortsat at sikre bæredygtige rehabiliteringsforløb, er det også vigtigt kontinuerligt at have fokus på løbende kompetenceudvikling af medarbejdere tilknyttet rehabiliteringsforløb samt faglig ledelse og ledelse på tværs af områder.
Rehabiliteringsforløb for borgere i plejebolig
borgere, der modtager hjemmepleje. Der er forskel på, i hvor udbredt grad kommunerne og de enkelte plejecentre arbejder med denne målgruppe. Derfor vil der være potentiale for at afdække og udbrede viden om kommunernes erfaringer med rehabilitering til borgere i plejebolig.
Øget viden om organiseringsformer
Viden om virkning af rehabilitering på tværs af landet
Kvalitet i dokumentation
Med indførelsen af FSIII har kommunerne en metode og et sprog, der i højere grad end tidligere har et rehabiliterende fokus. Både for den enkelte kommune og på nationalt plan er der mulighed for i fremtiden at arbejde videre med data og dokumentation, som baggrund for at udvikle og forbedre kvaliteten af rehabiliteringsforløb. Herunder at:
- det er den rette data, der bliver journaliseret
- kommuner kan anvende data strategisk til at udvikle egen indsats
- der samles op på nationalt plan ud fra valide data.