Hvem kan få kønsmodificerende behandling?

Sundhedsstyrelsens vejledning sætter de overordnede rammer for behandling af mennesker der føler kønsligt ubehag i forbindelse med uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet. Behandlingen har til formål at mindske eller reducerer kønsligt ubehag, og det vil altid bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvilken behandling du tilbydes. Ved tilbud om kønsmodificerende behandling bør der, jf. vejledningen, sikres proportionalitet mellem patientens behandlingsbehov og den tilbudte behandling.

Din seksuelle orientering og praksis har ingen betydning for, om du tilbydes den ønskede behandling, da kønsidentitet og seksualitet er to forskellige ting. Men da de behandlinger, der tilbydes – både hormonbehandling og kirurgi – kan påvirke din seksualfunktion, vil det være naturligt, at både du og din behandler drøfter dine seksuelle forhold.

Der er heller ikke krav om, at du har gennemført en såkaldt social transformation – dvs. udlevet en kønsidentitet ved fx at ændre navn, cpr-nummer og kønsudtryk – inden opstart af kønsmodificerende behandling. Før nedre kirurgi vil der være skærpede krav til, hvor længe man har været afklaret med sin kønsidentitet, men ikke i form af krav til social transformation.

Der stilles ikke krav til, at du ønsker nedre kirurgi for at få sundhedsfaglig hjælp til kønsidentitetsforhold, f.eks. med kønshormoner eller brystkirurgi.

Rammer for behandling

Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og Sundhedsstyrelsens specialeplan sætter rammerne for behandling og henvisning af patienter til kønsmodificerende kirurgi.

I et typisk forløb vil vil patienten efter initial udredning blive drøftet ved en multidisciplinær team-konference (MDT-konference) med deltagelse af relevante specialer, hvor der vurderes, om patienten kan tilbydes medicinsk kønsmodificerende behandling.

I de tilfælde hvor det vurderes, at der skal igangsættes behandling, gælder der de samme sundhedsetiske rammer for kønsmodificerende behandling som for al anden lægefaglig behandling: Man starter med de behandlingsformer, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan få den oprindelige funktion tilbage, før man iværksætter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan få den oprindelige funktion tilbage.

Konkret betyder det fx, at du som udgangspunkt skal have modtaget hormonbehandling, før du kan få tilbud om nedre kirurgi. For øvre kirurgi – hvad enten det er brystforstørrende eller brystreducerende – vil man også ofte tilråde at afvente effekten af hormonbehandling inden et kirurgisk indgreb.

Der skal også være en lægefaglig begrundelse (såkaldt indikation) for behandlingen. Det betyder fx, at du kan få tilbudt kastration i form af fjernelse af æggestokke eller testikler, med henblik på at stoppe hormonproduktionen i kønskirtlerne – men ikke kan få tilbudt fjernelse af livmodere, æggeledere eller penis forud for kastration, da dette ikke er afgørende for at stoppe hormonproduktionen.

Informeret samtykke

Det er et krav, at personen, der ønsker behandling grundigt informeres om virkninger og mulige skadevirkninger af behandlingen, samt at personen efterfølgende har ret til at takke ja eller nej til behandlingen.

Både hormonbehandling og nedre kirurgi kan påvirke din evne til at blive gravid eller gøre gravid. Du kan drøfte mulighederne med de fagfolk, der varetager din behandling, og fx høre om der er mulighed for at få nedfrosset sæd.

Unge under 18 år

Personer under 18 år med ønske om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold samt deres forældre skal have tilbud om rådgivende og støttende samtaler, før der eventuelt påbegyndes et behandlingsforløb. Det er væsentligt, at der sikres en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der løbende tilpasses barnet eller den unges alder og udvikling

Er du barn eller ung under 18 år har du altid ret til at opsøge sundhedsplejersken eller lægen på egen hånd. De vil kunne hjælpe dig i forhold til dine kønsidentitets-relaterede problematikker.. Personer, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. I det omfang, der er uenighed mellem forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, og som efter en sundhedsfaglig vurdering forstår konsekvenserne af sin stillingtagen, er kompetencen til at samtykke endegyldigt lagt hos den unge.