Babyalarmer, smart meters og trådløse telefoner
Ud over mobiltelefoner og trådløse netværk bruges trådløs teknologi også i en række af hverdagens apparater.
Babyalarmer
Trådløse babyalarmer består af en babyenhed (sender) og en forældreenhed (modtager), som kommunikerer med hinanden via radio-eller mikrobølger med lav intensitet og dermed kort rækkevidde.
Babyenheden indeholder en mikrofon, som typisk aktiveres ved lydniveauer, der overskrider en forudindstillet tærskelværdi. Når det sker, kommunikerer babyenheden signalet videre til forældreenheden. Babyenheden udsender således kun radio- eller mikrobølger, når der overføres signaler, hvilket normalt kun sker i korte tidsrum. Nogle babyalarmer sender dog vedvarende signaler i visse tilstande, f.eks. modeller med billedoverførsel eller video.
Eksponering af barnet mindskes når babyenheden placeres uden for barnets rækkevidde, f.eks. i fodenden af en barnevogn eller tremmeseng, da radiobølgernes intensitet aftager kraftigt med afstanden. Så længe man følger brugsanvisningen, vil eksponeringen af barnet være meget lav. Der er derfor ikke grund til at mistænke babyalarmer for at have negativ indflydelse på helbredet.
Trådløse el-, vand- og varmemålere (smart meters)
Trådløse målere til fjernaflæsning, såkaldte smart meters, gør brug af radio- eller mikrobølger til automatisk kommunikation af måledata imellem en husstand og en udbyder af elektricitet, vand eller varme.
Smart meters bliver en mere og mere udbredt teknologi til aflæsning af el, vand og varme blandt landets husstande. Som tilfældet er for routere til trådløse netværk, opholder man sig dog sjældent tæt på kilden. Til trods for at måleren altid er tændt, udsendes radio- eller mikrobølgerne kun under dataoverførsel, hvilket sker i meget begrænsede tidsrum. Eksponeringen fra smart meters er derfor lav sammenlignet med den, man får fra fx mobiltelefoner eller mobilmaster. Der er ikke grund til at mistænke smart meters for at have negativ indflydelse på helbredet.
Trådløse telefoner
En trådløs telefon består af en håndholdt telefon og en basestation, som kommunikerer med hinanden ved hjælp af radiobølger. Trådløse telefoner er designet til at virke over forholdsvis korte afstande, hvilket gør at den maksimale sendestyrke vil være svag sammenlignet med mobiltelefoner. Telefonen og basestationen udsender primært radiobølger i forbindelse med samtale – når systemet ikke er i brug, udsender basisstationen synkroniseringssignaler med lav intensitet.
Ældre trådløse telefoner udsender radiobølger med fast sendestyrke under samtale. Radiobølgerne transmitteres mellem telefonen og basestationen, og rækkevidden er betydeligt kortere end for mobiltelefoner. Til gengæld justerer moderne mobiltelefoner transmissionen efter dækningsforholdene. Med god dækning kan en mobiltelefon derfor sende svagere end en trådløs telefon, hvorimod det modsatte vil være tilfældet under dårlige dækningsforhold.
Nyere trådløse telefoner, der anvender de energibesparende Eco DECT eller Eco DECT Plus funktioner, kan ligesom mobiltelefoner tilpasse sendestyrken dynamisk efter afstanden til basestationen – jo kortere afstand des bedre forbindelse, og dermed lavere sendestyrke og eksponering.
Der er ikke grund til at mistænke hverken selve telefonerne eller basestationerne for at have negativ indflydelse på helbredet.