Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen
Bogen her sætter fokus på alkohol.
Bogens første del handler om alkoholpolitik på arbejdspladsen og bygger på erfaringer fra de mange arbejdspladser, der har en alkoholpolitik og er glade for det. Den rummer gode råd og forslag til de arbejdspladser, der gerne vil indføre en alkoholpolitik – eller som vil revidere den, de allerede har.
Bogens anden del handler om alkoholproblemer på arbejdspladsen, og hvordan de kan tackles.
Nøglepersoner er ledere og medarbejdere, der har fået tildelt ansvaret for at tilbyde hjælp og støtte til en ansat, som har problemer med at passe sit arbejde pga. et overforbrug af alkohol og/eller andre rusmidler. Her har især ledere et stort ansvar for at gribe ind og hjælpe, bl.a. ved positiv konfrontation.
Formålet med bogen er at synliggøre problemstillingerne omkring arbejde og alkohol, at give virksomhederne et godt redskab til formulering af en alkoholpolitik, og at give nøglepersonerne nogle anvisninger på, hvordan alkoholproblemer kan tages op.
Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen (pdf)