Sund dialog - psykisk sygdom smitter ikke, det gør tabuer
Miniseminar om tabuer omkring psykisk sygdom: webinar og fysisk arrangement
Psykiske lidelser er en stor udfordring for folkesundheden. Det skønnes, at 40-50% af befolkningen vil få en psykisk lidelse i løbet af livet, og at alle familier bliver berørt. Selvom psykiske lidelser er almindelige, er de stadig forbundet med tabu, skyld og skam.
Psykiske lidelser er noget, mange distancerer sig fra, og det kan være svært at forstå, hvorfor de opstår, og hvad det betyder. Den stigmatisering, der kan opstå, udgør en yderligere belastning for personer med en psykisk lidelse, som risikerer at blive ekskluderet fra mange dele af livet og samfundet.
Dramatiske overskrifter og historier i medierne, som reducerer folk til deres diagnoser, er med til at vedligeholde en angst for, at mennesker med psykiske lidelser ofte er utilregnelige og farlige.
Manglende viden er typisk den direkte årsag til, at sådanne skræmmebilleder opretholdes i befolkningen, og her spiller journalister og medierne en vigtig rolle. Formålet med dette miniseminar er derfor at inspirere journalister og kommunikationsfolk til at bringe et mere realistisk og nuanceret billede i omtalen af personer med psykiske lidelser.
Streaming
Arrangementet streames 8. juni 2022 kl. 14-16:
Program
- Velkommen og oplæg v. vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst: Hvad vi ved om stigmatisering, og hvad siger den nye rapport fra Infomedia Stigmatisering i medierne med analyse af mediedækningen af psykisk sygdom i 2021?
- DEL OG (be)HERSK - personligt perspektiv på at dele erfaringer med en psykisk lidelse i medierne v. Mads Trier Blom, EN AF OS-ambassadør & næstformand i Depressionsforeningen
- ”Forbandet ungdom” – hvordan kan journalister sætte psykiske lidelser på dagsordenen, og hvad kræver det? v. Anders Legarth, journalist og vinder af Cavling-prisen
- Inspiration til at fremme mere inkluderende og mangfoldige beskrivelser af mennesker v. Lotte Rosdahl, journalist og forfatter
- Diskussion og spørgsmål fra salen
Tilmelding
Arrangementet bliver afholdt som fysisk arrangement i København og som webinar.
Her kan du tilmelde dig arrangementet: