Fælles undervisning styrker samarbejde om madens kvalitet på plejecentre i Rebild

Kvaliteten af maden var høj, når den blev sendt af sted fra produktionskøkkenet – men den var faldet en del, når den blev serveret på plejecentrene. Det var det indtryk, som lederen af produktionskøkkenet i Rebild Kommune stod med, da han i løbet af 2016 modtog mange klager over maden fra borgere på plejecentre. De mange klager kom bag på lederen, i det de gjorde sig umage med maden i produktionskøkkenet.

Lederen inviterede derfor sig selv ud på plejecentrene for at komme til bunds i sagen. Besøgene på plejecentrene gjorde det klart, at sammenhængen mellem produktionskøkkenets og plejecentrenes arbejdsgange kunne styrkes. På den baggrund søgte og fik kommunen midler fra værdighedsmilliarden for at løfte kvaliteten på mad- og måltidsområdet gennem fælles kompetenceudvikling på tværs af produktionskøkkenet og plejecentrene. Formålet med kompetenceudviklingen var at øge kvaliteten af mad og måltider på plejecentrene og give beboerne bedre måltidsoplevelser. Et mål, der ifølge kommunens egen vurdering, er nået i dag.

Fire trin i styrket samarbejde om mad- og måltider til plejecentrene

En leder tager initiativ til at styrke samarbejdet

En leder skal tage initiativet. I Rebild skete det ved, at produktionskøkkenets leder inviterede sig selv til møder med kommunens plejecentre for at drøfte samarbejdet. Ud fra dialogerne blev der skabt forståelse for hinandens virkelighed, og man fik talt sig frem til fælles mål for samarbejdet.

Relevante ledere skal bakke op

Når kompetenceudviklingen går på tværs af enheder, skal der opbakning på flere niveauer til. I Rebild Kommune tog lederen fra produktionskøkkenet behovet for at styrke samarbejdet op i en tværfaglig ledergruppe på ældreområdet. Her deltog der også ledere fra plejeområdet. Lederen af produktionskøkkenet præsenterede sin idé om det fælles kompetenceudviklingsforløb og fik opbakning til at gå videre med tiltaget.

Den fælles kompetenceudvikling skal planlægges

Det er ikke sikkert, at der på forhånd findes et kompetenceudviklingsforløb, som passer til behovet. Så forløbet skal planlægges. I Rebild Kommune inddrog lederen af produktionskøkkenet en kostfaglig medarbejder i planlægningen. De fik lavet en aftale med en lokal erhvervsskole om et skræddersyet AMU-kursus målrettet køkkenmedarbejdere og ernæringsassistenter. Der skulle være minimum 20 deltagere for at kunne sikre en kombination af AMU-certificering og samarbejds- og kommunikationsøvelser.

Kompetenceudviklingen gennemføres med bred deltagelse 

Når kompetenceudviklingsforløbet løber af stablen, er det vigtigt, at de parter, der skal arbejde sammen, deltager. I Rebild Kommune deltog køkkenmedarbejderne og ernæringsassistenterne på et fælles kompetenceudviklingsforløb med 25 undervisningsgange over et år og med fx både ernæringsfaglige emner og samarbejds- og kommunikationsøvelser.