Bedre måltider til ældre
Rammer om måltidet
Samtalekort inspirerer til hygge om maden på plejecentre i Randers
På plejecentre i Randers Kommune har samtalekort om mærkedage hjulpet med at skabe gode samtaler blandt beboerne om dansk madkultur og traditioner. Indsatsen har været med til at styrke dialogen omkring måltidet, og beboernes appetit er øget.
Opdateret 10 DEC 2020
52 samtalekort om forskellige mærkedage har sat gang i gode samtaler og historiefortællinger blandt beboere på plejecentre i Randers Kommune.
For at vække beboernes minder, og understøtte samtalen omkring måltidet, har to aktivitetsmedarbejdere fra kommunen i samarbejde med et trykkeri udviklet en ”mærkedagskasse”, som samtalekortene kommer i.
Mærkedagskassen består af samtalekort med nye og gamle mærkedage. Samtalekortene kan omhandle klassiske mærkedag såsom jul, påske og fastelavn, men nyere mærkedage såsom vaffeldag og øllets dag er også inkluderet.
Som led i markeringen af en mærkedag bestiller plejepersonalet råvarer eller mad hjem, der passer til mærkedagen. Derudover pynter de op til mærkedagen og anvender samtalekortene i forbindelse med måltidet.
Dialogspørgsmål og quiz
Samtalekortene er designet således, at der på den ene side er et billede, der symboliserer mærkedagen, fx et billede af pandekager på pandekagedag. På den anden side er der information om mærkedagen. Derudover indeholder kortene en række dialogspørgsmål eller en quiz. Et spørgsmål lyder fx: ”Hvad kan du godt lide at spise på dine pandekager?”
Ud over samtalekortene indeholder mærkedagskassen:
- Fem vægkalendere for indeværende samt kommende år, hvori mærkedagene er markeret.
- Fem spiralkalendere, hvori det er beskrevet, hvilke retter og/eller drikkevarer der knytter sig til mærkedagen.
Læs mere om mærkedagskassen her
Markeringen af mærkedage følger tre trin
Plejepersonalet forbereder markeringen af mærkedage
Plejepersonalet orienterer sig løbende i vægkalenderen, der er er hængt op i afdelingen. Plejepersonalet afgør selv, hvordan de ønsker at forberede og markere mærkedagene, herunder om de vælger at købe varer eller pynt ind, sætte flag op eller lignende.
Plejepersonalet bestiller mad til mærkedagen
Plejepersonalet, der er ansvarlige for at bestille og lave mad, kigger i spiralkalenderen, når de skal planlægge indkøb og madlavning. Når de ser en kommende mærkedag, sørger de for at bestille varer, der passer til dagen, hvis denne er forbundet med en særlig spise.
Ved mærkedage som vaffeldag og pandekagedag bestiller plejepersonalet råvarer (fx mel og sukker) hjem én uge i forvejen fra køkkenet på plejecenteret. Hvis mærkedagen er forbundet med en særlig ret (fx stegt flæsk med persillesovs på Valdemarsdag), bestiller plejepersonalet maden ved den kommunale madservice cirka tre uger inden mærkedagen.
Plejepersonalet fejrer mærkedagen sammen med beboerne
Om morgenen for mærkedagen sætter plejepersonalet samtalekortet i en plastikfod på bordet i opholdsrummet. På den måde bliver beboerne mindet om mærkedagen.
Hvis dagen er forbundet med en særlig spise, der kan forberedes i afdelingen, modtager plejepersonalet råvarerne og færdigtilbereder maden. Det er fx tilfældet ved pandekagedag.
Det er plejepersonalet, der afgør, om samtalekortet skal bringes i spil før, under eller efter måltidet. For at sætte en samtale i gang ved bordet, kan plejepersonalet læse op fra samtalekortet.
Find andre inspirerende redskaber til at understøtte den gode samtale omkring måltidet
Årstidsfejringer og mærkedage i Måltidshåndbogen
Case om fejring af mærkedage i Odense Kommune
Case om Bordryttere i Odense Kommune
Aktivitetsmedarbejdere sætter fokus på mærkedagskassen
Aktivitetsmedarbejderne fra Randers Kommune har introduceret 350 af kommunens plejepersonaler for mærkedagskassen på workshops. Fokusset på workshoppene har været, hvordan plejepersonalet kan understøtte rammerne for en god samtale omkring måltidet på plejecentrene. Kommunen har i alt afholdt 17 workshops á tre timers varighed fra perioden marts 2018 til januar 2019.
Aktivitetsmedarbejderne understøtter, at plejepersonalet anvender mærkedagskassen i det daglige. Cirka tre gange om ugen deltager aktivitetsmedarbejderne i måltidssituationer på plejecentrene for at sætte fokus på og forbedre rammerne om måltiderne. I den anledning spørger de ind til, hvordan plejepersonalet anvender samtalekortene. Besøgene minder plejepersonalet om at indtænke mærkedagskassen i deres arbejde med at skabe gode rammer omkring måltidet.
Samtaler om mærkedage øger appetitten, styrker hukommelsen og fællesskabet
Aktivitetsmedarbejderne fra Randers Kommune oplever, at beboerne er begejstrede for mærkedagene og samtalekortene, der bidrager til hyggeligere og længere måltider. Oplevelsen er desuden, at de gode rammer om måltidet medfører, at borgerne ofte spiser mere, end de plejer. Derudover styrker det beboernes hukommelse, når de mindes og fortæller om erindringer og traditioner, som de forbinder med mærkedagene.
”Mange af beboerne lyser op, når der tales om en mærkedag. De føler, at de kan bidrage til samtalen og fællesskabet med deres fortællinger.”
– Lise Fuhr Frandsen, Aktivitetsmedarbejder på ”Det Gode Måltid” i Randers Kommune
Gode råd fra Randers Kommune
- Det kan være en fordel at introducere plejepersonalet for mærkedagskassen. Det kan fx gøres på et personalemøde eller gennem en workshop. Det er vigtigt, at mærkedagskassen opleves som et hjælperedskab, der kan understøtte en god dialog omkring måltidet.
- Det er med til at sikre ejerskab, at plejepersonalet selv afgør, hvordan de ønsker at markere de forskellige mærkedage.
- Det kan være gavnligt at understøtte anvendelsen af mærkedagskassen i praksis. Det kan fx gøres ved at påminde om kommende mærkedage og gøre opmærksom på mærkedagskassen, som et arbejdsredskab og en hjælp til måltiderne.