xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Vaccination af børn på 15 måneder

Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccination) ved 15 måneder og 4 år

Når dit barn fylder 15 måneder og igen, når det fylder 4 år, anbefaler vi, at det bliver vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Denne vaccination kaldes også MFR-vaccination. 

Læs mere om de forskellige vaccinationer her

Spørgsmål og svar

Hvor længe virker MFR-vaccinationen?

Vi forventer, at din barn er beskyttet resten af livet, når det har fået to MFR-vaccinationer.

Hvilke bivirkninger kan barnet få efter MFR-vaccination?

De hyppigste bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed der, hvor barnet er blevet stukket. Omkring hvert tiende barn oplever feber og/eller udslæt, typisk 7-10 dage efter vaccinationen.

Al medicin kan give bivirkninger – det gælder også vacciner. De fleste bivirkninger, børn kan opleve efter at være blevet vaccineret, er almindelige og milde bivirkninger, som går hurtigt over. Kontakt din læge, hvis du bliver bekymret.

Læs mere om bivirkninger her

Opdateret 27 APR 2022